↩ Den anden 👤Margrethe var en ►Daatter af Keiser 👤Baldvin den Første, og giftede sig ind i den gammelfranske Adels-Slægt Dampierre, som dybt foragtede det Tydske Borgerskab, hadede med Folke-Friheden Alt hvad der hørde til 📌England, og kiendte ingen høiere Lyksalighed end at glimre i 📌Paris. 👤Margrethe blev imidlertid gammel, og var en Dame, som vilde raade saalænge hun kunde, saa hendes Søn 👤Hvid (👤Guido) kom seent (1278) til Regieringen, og skiøndt allerede han var lidt ►usaattes med Stæderne, holdt han dog Venskab med Kong 👤Edvard Langbeen, men blev derfor baade Land og Frihed berøvet af 👤Philip den Smukke. Denne smukke Herre, som har faaet Ord for at ophjelpe Borgerskabet, havde rigtig nok styrket de Flamske Borgere i deres Splid med Greven, som vilde stække deres Vinger, men saasnart han ved en lumpen List fik Greven i sin Vold, og havde tildømt sig selv 📌Flandern som et hjemfaldent Lehn (1300), da fik Piben en ganske anden Lyd, og 👤Philips Plage-Foged, 👤Jakob Chatillon, behandlede ►Flæmingerne saa ægte fransk, at Handværkerne i 📌Brügge, under Anførsel af 👤Peer Væver og 👤Hans Slagter (👤Peter Kønig og 👤Jean Bride) gjorde formelig Opstand og det med saadant Held, at det spurgdes over hele Christenheden. Der stod nemlig (1302) ved Courtrai et Slag mellem Blomstret af den Franske Adel under 👤Greven af Artois og de Flamske Borgere, med En af 318 (US7) Grev 👤Hvids Sønner 612i Spidsen, som sveed hele 📌Frankrig i Hjertet og findes bedst beskrevet af Florentineren 👤Johan Villani *►Villani hos ►Muratori XIII. 382–91. Meyers Flanderske Aarbog. 👤Sismondis ►Franske Historie VII. 296. 370. 484. VIII. 29. 495. IX. 8. 13. 17–23. 29–32. 50–55. 92–101.. Hermed var Lodden kastet, ikke fordi 👤Philip den Smukke jo ►meget bedre lod sig tale til Rette med det Onde end med det Gode, men fordi det fra nu af blev en Æres-Sag for den Franske Adel og en Slags Saligheds-Sag for Stor-Herren i 📌Paris at faae dette farlige Borgerskab udryddet, ligesom paa den anden Side ►Flæmingernes Omhug for deres Frihed, saavelsom for deres Handel, maatte giøre dem til Engelændernes bestandige ►Bunds-Forvandte. Havde nu kun de Flanderske Grever taget samme Parti, eller havde dog ►Flæmingerne været indbyrdes enige, da vilde 📌Frankrigs Fiendskab ei havt stort at betyde, men nu var Ingen af Delene Tilfældet, saa Greverne kaldte selv de Franske Konger til Hjelp mod deres Undersaatter, medens Ghent og 📌Brügge, der Begge vilde være Hoved-Staden, sjelden eller aldrig gjorde fælles Sag. Følgen var, at 📌Brügge, som i 👤Philip den Smukkes Tid spillede Hoved-Rollen, blev efter Nederlaget ved Cassel (1328) næsten tilintetgjort, og at Ghent, som øiebliklig fandt sin Fordeel derved, siden for at bestaae Kampen, maatte kaste sig i 📌Englands Arme og undgik dog kun halvt at dele Skæbne med 📌Brügge *👤Sismondis ►Franske Historie IX. 421–28. X. 17–25. 111- 14. 134–35. 55–60. 259–64. 319–21. 51–53. XI. 261–79. 341–58. 379–403. 417–34.. Hvor ►mærkværdige Mænd derfor end Bryggeren 👤Jakob Artfeld (👤Arteveld) og hans Søn 👤Philip var i deres Tid, og hvormegen Ære end Kampen under den Sidste mod hele 📌Frankrigs Magt (1379–84) giør baade Kraften og Modet i Ghent, saa har dog hverken Friheden eller Helte-Daa613den i 📌Belgien nogensinde været af det Slags, Andre end Franskmænd og Nederlændere kan løfte til Skyerne.