Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Hvad nu Kymrerne, eller som de, morsomt nok, hedde paa Engelsk, Vælsk-Mændene ͻ: de Fremmede, i de ottehundrede Aar mellem Angel-Sachsernes Indvandring og 👤Edvards Triumph, egenlig tog dem for, Andet end at vogte Faar paa 📌Snowdon og nappes med Naboerne, det er endnu en Hemmelighed, hvorom Engelsk-Mænd og Vælsk-Mænd slet ikke kan enes, men de Første har dog aabenbar Ret i, at “Stort” kan det neppe have været, da det gaaer med alle store Ting paa Jorden, ligesom med Staden paa Bierget “der kan ikke skjules!” Haandhævelsen af Frihed og Moders-Maal ved Siden ad saa vældige, glubske og nærgaaende Folk som Angel-Sachser og Normanner, er imidlertid ogsaa en Kiends-Gierning, som Man ei maa forlange, Vælsk-Mændene skal finde lille, og det kan nok være, de Vælske Barder har større Fortjeneste af Moders-Maalets Opstandelse i 📌England, end der endnu lader sig bevise. 👤Galfred fra Monmouth er vist nok ilde berygtet for sin Brittiske Historie, med alle dens Æventyr om Kong Arthur og Tusind-Konstneren Merlin, men den beviser ligefuldt, at der var Barder til før hans Tid (det Tolvte Aarhundrede), og saavel paa ham som paa hans Lands-Mand 👤Sylvester Girald, der har beskrevet 📌Wales, seer Man tydelig, at de studerede Vælskmænd kom Old-Tiden levende ihu, mens deres Naboer glemde den, saa de har sikkert bidraget til at vække Engelsk-Mændene, der i denne Henseende altid har trængt til Sporen. Naar Kymrerne 595derimod beskylde 👤Edvard for at han lod alle deres Barder nedsable og gjorde dermed Ende paa Sangen, da giør de ham sikkert Uret, thi deels vilde det være lettere at udrydde Fuglene under Himmelen end at giøre et poetisk Folk til det Modsatte, og deels var Barderne udentvivl uddøde før 👤Edvard blev født. Baade skal nemlig den saakaldte “Sorte-Bog”, som indslutter Kymrernes poetiske Herlighed, klarlig være fra det Tolvte Aarhundrede, og tillige omtaler Girald fra samme Aarhundrede den berømte Fabel-Digter Bledherk som allerede død og borte*Girald hos 👤Camden S. 891. 👤Humes Engelske Historie II. 247. Lingards II. 403. 👤Conybears Oplysninger (illustrations) om Angel-Sachsisk Poesi S. LXI., medens Historien lærer os, at hvor det gaaer naturligt til, kommer Fabelen først naar Æventyret er ude.