Indhold
✂ I Grundtvigs gendigtning er temaet bøn fastholdt. “En Bede-Psalme” er formet som en bøn fra mennesker i nød til 👤Jesus, der i er Himlen. Gennemgående i salmen kommer bønnen fra et kollektivt ‘vi’, der er underlagt fælles, jordiske vilkår. Undtagelsen er strofe 7, hvor den talende er et ‘jeg’, og hvor indholdet i strofen understreger den enkeltes underlegenhed over for Gud og behov for frelse gennem 👤Kristus.
✂ De tolv strofer er sammensat som i en U-form, hvor strofe 6-7 er det centrale omdrejningspunkt. Strofe 1-5 viser menneskenes situation i modsætning til 👤Jesu almagt og egenskaber. Strofe 8-12 rummer en fortrøstning til, at bønnen bliver hørt om, at Helligånden på 👤Jesu vegne vil være til stede blandt de troende i hans menighed. Omtalen af Helligånden er et af de træk, Grundtvig har tilført salmen i forhold til forlægget (se strofe 2 og 8).
✂ I et opgør med den æstetiske stil og det teologiske budskab fra Evangelisk-kristelig Psalmebog har Grundtvig i sin gendigtning bibeholdt “Helveds Afgrund” (strofe 6,1-2) og “Pinen” (strofe 6,5) fra forlægget hos 👤Thomissøn (Thomissøn 1968 [1569], blad 58r, strofe 7). Det var karakteristisk for Evangelisk-kristelig Psalmebog, at salmerne gennemgående ikke var bibelske og konkrete i deres billedsprog. Eksempelvis var Djævelen og Helvede ikke nævnt ved navn, men omformet til en abstrakt størrelse som ‘det onde’ (se f.eks. Malling 1962-1978, bind 8, s. 294 og 300).