Grundtvig, N. F. S. En Bede-Psalme

Oversigt over manuskripter og tryk

Manuskripter

Der kendes følgende manuskripter til førstetrykket af “En Bede-Psalme” med førstelinjen “O, hør os, Herre, for Din Død!”. Manuskripterne er opbevarede på Det Kongelige Bibliotek, København, og det første findes i Grundtvig-arkivet.

Signatur Type Indhold
Fasc. 382 (2) kladde ukomplet manuskript, mangler delvist strofe 5 og hele strofe 12
[Lindbergs arkiv] Additamenta 934. 4o. 9 renskrift “En Bede-Psalme”, trykmanuskript med censurpåtegning

Yderligere oplysninger om manuskripterne kan ses i N.F.S. Grundtvig: Sang-Værk. Varianter, noter og registre (1944-1964), bind 6, s. 216.

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 550.

Grundtvigs “En Bede-Psalme” udkom den 2. august 1835. Digtet blev trykt i ugeskriftet Nordisk Kirke-Tidende, 3. årgang, nr. 31, sp. [481]-483. Tidsskriftet var redigeret og udgivet af 👤J.C. Lindberg og trykt hos Fabritius de Tengnagel i København.

Senere udgaver

I sin helhed blev salmen ikke genoptrykt i Grundtvigs levetid. I 1873 blev den dog udgivet som nr. 389 i bind 3 af N.F.S. Grundtvig: Salmer og aandelige Sange, der havde undertitlen Kirke-Aaret i Salme-Sang. Dette bind blev forberedt under medvirken af Grundtvig.

Af strofe 9-12 dannedes et udtog, som blev trykt første gang 1857 i den anonyme udgivelse ved 👤P.A. Fenger: Tillæg til evangelisk-christelig Psalmebog som nr. 1043. Salmen havde begyndelseslinjen “O Guddoms-Sol, fuldstærk og blid!”, og den havde samme nummer i 2.-6. oplag.

Bibliografisk beskrivelse

Anvendte eksemplarer

  • Eksemplar fra Grundtvig Centeret; i hæfte for august 1835, nr. 31-35 (hæftet, ubeskåret og uindbundet).
  • Eksemplar fra Grundtvig Centeret; i samlebind for hele årgangen, ejersignatur Nissen (beskåret og indbundet).
  • Eksemplar fra Det Kongelige Bibliotek, København; Th. 3014 40, stregkode 130008024856; i samlebind for hele årgangen (beskåret og indbundet).

Eksemplar 1 er valgt som tekstgrundlag og har afgivet faksimiler til udgaven.

Nordisk Kirke-Tidende

For en bibliografisk beskrivelse af tidsskriftet Nordisk Kirke-Tidende, klik her.

Intern varians

Der er ikke konstateret intern varians i de kollationerede eksemplarer af Grundtvigs værk.

Tekstkritik

Anvendt litteratur