↩ Medens derfor ethvert Folk, som elsker det gamle Fællesskab og ønsker at fortsætte sit eiendommelige Liv, i sin Rim-Krønike har sin ægte “Fædernelands-Catechismus,” naar de forstaae at benytte den, saaledes har 📌Danmark i sin en Catechismus, der giør ►Fædrene baade moralsk og poetisk Ære, og er ei blot Forklaringen men al den Kiærlighed værd, vi og vore Børn kan lade os lokke til at skiænke den. Det er 569nemlig ikke blot den rene Danske, livlige og elskelige Tone, som den hos en Enkelt gestalter sig, der udmærker vor ►Rim-Krønike, men Dens Form som “Konge-Monologer” er, uagtet sine mange naturlige Brøst, dog i det Hele saa levende, at den giver Bogen baade i Sprog og Tone en vis Dansk Almindelighed (Universalisme), som er mageløs og ►uskatterlig. Denne Egenskab vil nu ►vist nok ►Rim-Krøniken for en stor Deel tabe ved Omarbeidelsen, hvis Monotoni i Grunden vil praktisk bevise min Paastand, at ►Krøniken oprindelig er et Værk af mange Penne; men derfor skal Omarbeidelsen ogsaa kun betragtes som et “nødvendigt Onde,” uden hvilket ►Krøniken ei igien kan blive saa ►almindelig en “Læse-Bog,” som den bør være, og det maa ingenlunde forhindre, men skal netop ►paadrive og lette den levende Benyttelse af Grund-Skriftet, som Almuens og hele Ungdommens Lærere giennem os skal lære at kiende, elske og i sine bedste Dele levende forplante.