↩
Jeg raader Alle hver og en,
►Som skal i Leding fare,
At de tage ei nygifte Mænd
Med dem i deres Skare►,
De sidde langt heller hos deres Husfru’r,
Og dem baade klappe og kysse,
End stande paa Marken som en Muur
For Pile-Skud og ►Bysse.
Jeg tog til mig nygifte Mænd,
At vogte ►Rigets Strømme,
Men da jeg ►saae mig til igien,
De tænkde kun paa at rømme;
Derfor fik jeg baade Last og Skam
►Inaar jeg skulde borde
Med andre Folk som førde ►Bram,
579Jeg dem ei møde turde.
Min Broder lod jeg slaae ihjel,
Fordi jeg ►hannem ►misyndte,
At han med sig havde immer Held,
►Ihvad han saa begyndte.
Hans Sønner havde jeg ►og tænkt at ►slaae,
At ei de mig skulde giengiælde,
Men maatte min Agt dog ikke naae,
De løb udenom min Fælde!
I Vare tog med Snildhed stor
Dem deres Foster-Fader,
For ►trindt dem gjorde han Ulve-Spor
Paa Veie og saa paa Gader,
Tog saa et Par andre Drenge smaa,
85
(PS)
Og splittede dem ►tilskamme,
Saa Andet kunde ei jeg forstaae,
End det havde været de Samme;
Men siden da de var voxet op,
►Fuldhedt de mig hiemsøgde,
Og hevnede Skade paa min Krop,
Som Ræv de mig ►udrøgde.
►Det kom med Synd, det gik med Sorg,
Det er ►fuldondt et Bytte,
Og det slaaer til paa Konge-Borg
Som i en Stodders Hytte.