↩
Hver ►Konning og hver mægtig Mand
Burde dem at ære som skrive kan,
Fordi at hvad som ►mandelig ►giørs
I Fremtid det ei længe ►spørs,
Men bliver snarlig ►reent forglemt,
►Uden det vorder i Skriften giemt.
Skiøndt i min Tid jeg Daad bedrev,
Dog havde jeg Ingen som derom skrev,
84
(PS)
Thi staaer jeg blandt andre ►Konninger ►saa
Som Træet, der ingen Frugt er paa.
Omsider, da Alderen gik mig paa,
Mig lysted ei Riget at forestaae,
Men ►skifted det mellem mine Sønner to,
Paa saadan Maade, for Fred og Ro,
At mens den Ene var Drot til Lands,
Den Anden det være skulde til Vands,
578Og skiftes til det hvert Aar ►især,
Saa Ingen ►skedte derved for nær.