↩ 📌Tyrus faldt, efter 👤Diodors Beretning, just da Man ►den hundrede og tolvte Gang holdt de Olympiske Lege (efter ny ►Regning 332 ►f. Ch.), og efter ►Alderen skulde han ►ført Ordet om Beleiringen, men det er, desværre, gaaet ham, som det gik mange Skrivere: han tog ingen Deel i Begivenheden og glemde derfor at beskrive den, medens han forgiæves stræbde at begeistre baade sig selv og sine Læsere for det konstige Maskineri, der dog kun er saameget værdt som det virker. Hvad han vilde sige, løber for Resten ud paa det Samme, som 👤Arrians Fortælling, undtagen at 👤Alexander efter Stormen lod over 2000 Ungersvende hænge, og at Slaver 164 (US) nes Antal var ei stort over 13000, fordi de fleste Koner og Børn var sendt til 📌Karthago. Kongen (👤Azelmik), siger han ogsaa, der havde været Perserne saa hengiven, blev afsat, og 👤Alexander overlod til 👤Hephæstion at sætte paa Thronen hvem han vilde, hvorpaa 👤Hephæstion tilbød sin Vært Kronen, som dog vægrede sig ved at bære den, og ►gav derimod Anslag paa en fattig ►Urtegaards-Mand ved Navn 👤Ballonimus, som, efter hans Sigende, baade var af Konge-192Slægten og fortjende ►Purpuret. Den Tyriske Vært fik Lov at ►raade for Thronen og satte virkelig ►Urtegaards-Manden derpaa*►Diodor XVII. 583–87..