↩ Nu var det, 👤Kyrus blev 📌Asiens Herre, og ►naar Phønicerne 161 (US) underkastede sig Perserne, veed Man egenlig ikke, men 👤Herodot melder udtrykkelig, det var skeet godvillig om ikke før, saa under 👤Kambyses, og at de meer var at betragte som Persiske ►Bundsforvante, see vi deraf, at de kunde og turde nægte Kambyses Hjelp imod 📌Kar188thago *►Herod. III. 19.. Dog, alle saadanne ►Forbindelser med sine Overmænd blive snart til Lænker, og var det ►alt tildeels under 👤Kserxes, hvem Kong 👤Mapen i 📌Tyrus og 👤Tetramnist i 📌Sidon fulgde paa det Græske ►Tog med trehundrede Skibe, som var de bedste ►Seilere i hele Flaaden*►Herod. VII. 89. 96. 98.. I det Mindste maatte de Phønicer uden Lov og Dom ►række Hals, som fortalde Kongen, hvad vist var ingen Løgn, at de Asiatiske Græker ved 📌Salamis lod dem i Stikken*►Herod. VIII. 90., men at der dog endnu var Mod tilbage, see vi paa den formelige Opstand de, i Forbund med Ægypterne, gjorde mod Tyrannen 👤Ochus i det Fjerde Aarhundrede. Det blev imidlertid 📌Sidons Undergang, som stod i Spidsen og ►opirrede Tyrannen, ei blot ved at slaae hans Statholdere i 📌Syrien og 📌Kilikien, men ogsaa ved at fælde alle Træerne i hans Phøniciske Paradis; thi Anføreren for de Græske Leie-Tropper, 👤Mentor fra 📌Rhodus, og 📌Sidons egen Konge 👤Tennes forraadte Staden til 👤Ochus, som brændte af Begiærlighed efter Hevn, men var dog for afmægtig til at tage den som en Mand. Kun de 500 fornemme Sidonier, som 👤Tennes spillede ham i Hænderne, fik han selv den Fornøielse at slagte, thi Resten, fortæller 👤Diodor, stak selv Ild paa Byen, da de saae sig forraadte og havde, ved i Forveien at brænde deres Skibe, berøvet sig enhver Udflugt, og 40000 omkom i Luerne, saa Tyrannen maatte holde sig til Asken, som han fik godt betalt, fordi der var smeltet meget Sølv og Guld med Sidonierne *►Diodor XVI. 131–34..