↩ Dog, vi er alle Mennesker, og een stor Fortjeneste har 👤Herodot dog af Phønicernes Eftermæle, da han er den eneste Skribent, som beretter os den Helte-Gierning, de gjorde i den Ægyptiske Kong 👤Nechos Tid og Tjeneste, ved at omseile 📌Afrika. For ikke at blive narret, lod 👤Necho dem nemlig løbe ud fra 📌det Røde Hav, og saae virkelig de samme Skibe komme til 📌Ægypten paa 📌Middel-Havet, skiøndt først efter hele to Aars Forløb; men desuagtet seer Man hos 👤Strabo, at de Lærde siden drog ikke blot Virkeligheden men selv Mueligheden af den Seilads stærk i Tvivl, ja, 👤Herodots Efterretning behandles der saa skiødesløs, at Man ordenlig maa sætte sig ind i Recensent-Væsenet, for at kunne forstaae, det skal være den, der tales om*►Herod. IV. 42. ►Strabo II. 98. 100.. Intet Under derfor, at den nyere Tids Lærde, der knap begreb hvordan Folk kunde snakke, end sige være veltalende, før Man fik Bøger, slet ikke kunde begribe nogen Seilads af ►Betydenhed, før Man fik Kompas, at de tog Historien for et Æventyr; men det er ►høistmærkværdigt, at hvad 👤Herodot sagde, en Anden maatte troe, ikke han, det har bragt vore Lærde til at troe Fortællingen, thi det var den Phøniciske Skipper-Efterretning, at under den Seilads fik Man Solen paa sin høire Haand, som Man nu siger, er et ►vist Tegn paa, de havde passeret ►Linien.