📌Tyrus og 📌Sidon.
✂ At der var et Folk i Old-Tiden, som Grækerne kaldte ►Phønicer (egenlig ►Pheniker og Peniker ►ͻ: Lurendreiere) men som Ebræerne har gjort bekiendt i hele den ►ny Læse-Verden under Navn af ►de Tyrier og Sidonier, samt at dette Folk i gamle Dage var omtrent det Samme for Verden, som Engelskmænd og Hollændere nuomstunder, det er, saa at sige, alle vitterligt; men det er i Grunden ogsaa Alt hvad selv de ►lærdeste Old-Kyndinger veed at fortælle os om disse ►Koglere, der spores allevegne men findes ingensteds. Det klinger nu vel underligt nok, at vi veed snart ikke meer om dem, der seilede saavidt som Himlen var blaa og handlede paa alle Kyster, end om dem der murede sig inde mellem Bjergene i 📌Nil-Dalen; men dog er det ganske forklarligt, da Ingen fristes mere til at indhylle sin Bedrift i Mørke end netop store Kiøbmænd og ►Fabrik-Herrer, og det var ►aabenbar ►de Tyrier og Sidonier, som derfor helst kom, hvor de kiendtes mindst, og fortalde Ingen deres Veie, men ►gav de Nysgierrige en Lim-Stang at løbe med, saa ►“Phøniciske Løgne” blev et almindeligt Ord-Sprog. Skiøndt derfor 👤Herodot giæstede 📌Tyrus, fortæller han dog saa godt som slet Intet ►enten om Phønicernes Fortid eller engang om deres Love og ►Indretninger, Handel, Sæder og Skikke i hans Tid, saa alt det ►Aabenbare maa have forekommet ham ubetydeligt, og Alt hvad han gad vidst været en uigiennemtrængelig Hemmelighed. Havde den gamle Græker havt samme Begreb som vi, om Phønicernes Indflydelse paa ►Slægten i det Hele, kunde han ►vist nok sagt os mangt et Ord, vi 164nu vilde opveie med Guld, men hvor langt han var derfra, see vi strax, da hans Verdens-Historie ►vel ganske rigtig begynder med Phønicerne, men kun for at vise os fra hvilken indskrænket ►hellenisk Synspunkt han betragtede dem.
✂ 143 (US) Fornuftige Folk i 📌Persien, hedder det nemlig, skyde selv Skylden for Spliden, mellem dem og os, paa Phønicerne, som aldrig saasnart, nede fra 📌det Røde Hav af, kom op til det andet Hav, hvor de nu boe, førend de begyndte at fare paa de lange Reiser med Ægyptiske og Assyriske Vahre. Blandt andet, sige Perserne, kom de da ogsaa til 📌Argos, som dengang var Hoved-Staden i 📌Grækenland, og gjorde Marked, men femte eller sjette Dagen efter deres Ankomst, da de næsten havde udsolgt, kom Kongens Daatter ►Io, med mange andre Fruentimmer, ned til Stranden for selv at kiøbe hvad de fik Lyst til, og mens de stod og handlede bag i Skibet, var Phønicerne frække nok til at angribe dem, hvorpaa ►vel de Fleste reddede ►dem med Flugten, men Kong ►Inaks Daatter ►Io, tilligemed nogle Andre, faldt dog i Røvernes Hænder, som ►paa Timen lettede og førde dem til 📌Ægypten. Phønicerne vil jo rigtignok ikke vedgaae, det var dem, der yppede Kiven, men saaledes sige Perserne, læggende til, at siden landede nogle Græker, de veed ikke hvilke, men det har formodenlig været Cretenser, ved 📌Tyrus, og bortsnappede Konge-Daatteren ►Europa, saa det gik lige op*►Herod. I. 1–2..
✂ Siden, i Anledning af ►Herkules, om hvis Levetid Ægypterne bragde ham reent i Vilde-Rede, kommer 👤Herodot ►vel til at fortælle, han har været i 📌Tyrus, men det Udbytte han meddeler os, er kun, at han der ganske rigtig fandt et prægtigt 📌Herkules-Tempel med to kostelige Støtter, den Ene af det pure Guld og den Anden af Smaragd, som ►egenlig var i sin Glands om Natten, og at Præsterne, 165han fik i Tale, forsikkrede ham at den Guddoms Tempel var bygt tilligemed 📌Tyrus, for 2300 Aar siden*►Herod. II. 44..
✂ Om de Phøniciske Colonier er den gamle Græker ogsaa meget knap paa sine Ord, hvad Man kun kan forklare sig deraf, at Grækerne ligesaalidt som andre Folk havde Lyst til at opregne navnkundige Medbeileres Bedrifter. Selv det berømte 📌Karthago (📌Karchedon) nævner 👤Herodot kun, hvor han nødes dertil, men har dog opbevaret os det smukke Træk, at 👤Kambyses maatte opgive sit ►Sø-Tog mod Staden, fordi Phønicerne, med hvis Flaade det skulde foretages, erklærede, at hverken kunde de bryde den hellige Eed, de havde svo 144 (US) ret deres Børn (►Daatter-Staten) eller være unaturlige nok til at bekrige dem*►Herod. III. 19..
✂ At 👤Herodot ikke indlader sig stort paa 📌Vestens Anliggender, kan ►vel ikke undre os, da de ►aabenbar var ham meget fremmede, men det er dog paafaldende, at han to Gange omtaler Grækers Seilads til 📌Tartessus, vesten for 📌Herkules-Støtterne, uden at nævne Phønicerne, og det er ►øiensynlig kun for ►Herkules og ►Skythernes Skyld han en eneste Gang i Forbigaaende nævner 📌Gadra (📌Gades, 📌Cadix)*►Herod. I. 163. IV. 8. 152..
✂ Dog, hvad end mere viser Hellenerens Ulyst til at tale om Phønicernes store og gode Handlinger, er den aldeles uforsvarlige Flygtighed, hvormed han berører deres ►Plantninger paa Øerne i 📌Archipelagus og deres store Indflydelse paa 📌Grækenland selv; thi det lader sig kun forklare af det dødelige Fiendskab mellem Phønicerne og de Asiatiske Græker, hvorpaa han selv under Perser-Krigens Beskrivelse anfører slaaende Exempler.
✂ Kun fordi 👤Herodot fandt et Tempel i 📌Tyrus for ►den 166Thasiske Herkules, umagede han sig til 📌Taso, hvor han til sin Ærgrelse fandt, at 📌Herkules-Templet var bygt ►fem Menneske-Aldere før den Græske ►Herkules kom til Verden, og bygt af de Phønicer, der seilede ud for at lede om ►Europa. Ved denne Leilighed fik han imidlertid de berømte Guld-Gruber at see, og maatte især beundre de gamle Phøniciske, hvormed Bjerget lige over for 📌Samandraki (📌Samothrace) var reent udhulet; men disse kiendelige Spor synes dog slet ikke at have fristet ham til at besøge denne høist mærkværdige Øe, berømt i hele den gamle Verden for ►de Kabiriske Mysterier, som han selv lader forstaae, kom med ►Cadmus til 📌Grækenland. Han lader det forstaae, men han siger det ikke, saa det er kun ved at jævnføre hans adspredte Yttringer, vi komme efter, at ►Gephyræerne i 📌Attika, som vilde tillyve sig Græsk Herkomst, men som han kom under Veir med, nedstammede fra de Phønicer, ►Cadmus bragde ind i Landet, at de ►Gephyræer, siger jeg, skal smelte sammen med ►de Pelasger (►Naboer) som kom fra 📌Samandraki og lærde Athenienserne ►de Kabiriske Mysterier. Ved denne Jævnførelse opdage vi imidlertid, det var ogsaa hans Mening, at de samme Phønicer, som havde ført Bogstav-Skriften til 📌Græken 145 (US) land, og lært den fra sig til deres Naboer Ionerne, havde ogsaa stiftet Oraklet i 📌Dodone, som var det ældste i 📌Grækenland, men disse ►Skrive-Mestere kunde nok fortjent det, at naar Grækerne engang fik saa mesterlig en Historie-Skriver, han da med en vis Deel-Tagelse havde udbredt sig over deres Levnets-Løb, som de selv havde for travlt til at beskrive*►Herod. II. 44. 49–52 V. 57–62. VI. 46–47..
✂ Det er imidlertid langt fra, thi 👤Herodot ymter end ikke om, at Phønicerne havde noget at giøre med Glasset og Purpuret, hvis Tilberedelse Man ►sagtens ikke i 📌Ty167rus har villet forklare ham, men hvis Phøniciske Herkomst dog nødvendig maatte være ham bekiendt, og dette er saameget mærkeligere, som han, paa et løst Rygte, fortæller om den Mængde Glas, Æthioperne havde, og nævner ved samme Leilighed Purpuret, som noget dem aldeles fremmed*►Herod. III. 22–24.. Hans ►Kauthed i Sligt gaaer imidlertid saa vidt, at skiøndt han gierne gad vidst, hvor Rav og Tin i Grunden kom fra, tier han dog bomstille med, hvad han godt vidste, at begge Dele kom nærmest fra Phønicerne. Han glemmer derimod ikke, ved den Leilighed, underhaanden at give Vedkommende med deres Æventyr en Rap, sigende: at der hos Barbarerne skulde være en Flod ►Eridanus, som falder ud i det ►Nordiske Hav, og at det er der, Man faaer Rav fra, det gaaer over min Forstand, især da ►Eridanus er ►aabenbar intet Barbarisk men et Græsk Navn, formodenlig skabt af en Poet! 📌De Cassiteriske Øer, hvor Tinnet skal komme fra, ►veed jeg ligesaalidt Rede til, da jeg kun forgiæves har søgt om et Øien-Vidne, der kunde sige mig Beskeed om ►det Europæiske Hav, saa Alt hvad jeg veed om Tin og Rav, er at begge Dele komme fra de længst bortliggende Steder. ►Det yderste Hav synes altsaa at indslutte en anden Verden, fuld af Sjeldenheder, hvor det haver hjemme, som os ►huger bedst, thi det Nordlige 📌Europa er rimeligviis ogsaa rigt paa Guld, om det end ikke er ►Arimasperne, der slaaes med Grifferne om det, thi det skal Ingen bilde mig ind, at der virkelig fødes saadanne eenøiede Folk, som i Øvrigt ganske ligne andre Mennesker*►Herod. III. 115–16.!
✂ Ligesom det nemlig herved strax falder i Øinene, at Phønicerne ikke blot har fortalt sære Æventyr om deres Sjeldenheder, men ogsaa fundet det klogest at sige, de hentede 168Tinnet 146 (US) stik i Vest og Guldet i Norden, saaledes bør Man dog heller ikke oversee, hvor kræsen og ►prutten den gamle Saga-Skriver paa een Gang er blevet, saa selv om de længstbortliggende Lande vil han have Syn for Sagn, naar det giælder Phønicerne.
✂ Dog, vi er alle Mennesker, og een stor Fortjeneste har 👤Herodot dog af Phønicernes Eftermæle, da han er den eneste Skribent, som beretter os den Helte-Gierning, de gjorde i den Ægyptiske Kong 👤Nechos Tid og Tjeneste, ved at omseile 📌Afrika. For ikke at blive narret, lod 👤Necho dem nemlig løbe ud fra 📌det Røde Hav, og saae virkelig de samme Skibe komme til 📌Ægypten paa 📌Middel-Havet, skiøndt først efter hele to Aars Forløb; men desuagtet seer Man hos 👤Strabo, at de Lærde siden drog ikke blot Virkeligheden men selv Mueligheden af den Seilads stærk i Tvivl, ja, 👤Herodots Efterretning behandles der saa skiødesløs, at Man ordenlig maa sætte sig ind i Recensent-Væsenet, for at kunne forstaae, det skal være den, der tales om*►Herod. IV. 42. ►Strabo II. 98. 100.. Intet Under derfor, at den nyere Tids Lærde, der knap begreb hvordan Folk kunde snakke, end sige være veltalende, før Man fik Bøger, slet ikke kunde begribe nogen Seilads af ►Betydenhed, før Man fik Kompas, at de tog Historien for et Æventyr; men det er ►høistmærkværdigt, at hvad 👤Herodot sagde, en Anden maatte troe, ikke han, det har bragt vore Lærde til at troe Fortællingen, thi det var den Phøniciske Skipper-Efterretning, at under den Seilads fik Man Solen paa sin høire Haand, som Man nu siger, er et ►vist Tegn paa, de havde passeret ►Linien.
✂ Her seer Man omtrent Alt hvad 👤Herodot, der ►handlede saa udførlig om de gamle Ægypter, har behaget at fortælle os om Phønicerne, saa hans Taushed om deres Bedrift og Fortjenester bør ikke komme dem til anden Forklei169nelse paa deres gode Navn og Rygte, end den som allerede ligger deri. Ganske tør jeg imidlertid ei forbigaae hans ligesom himmelfaldne Anmærkning, midt i de Ægyptiske Præste-Sagn om Kong ►Proteus, at ►trindtomkring hans Lund, sønderfor 📌Memphis, boe Tyriske Phønicer, og hele Egnen kaldes 📌Tyriernes Leir, skiøndt derom kun er at sige, at boede Tyrierne virkelig der ligefor 👤Herodots Øine, da hører den Gaade til Perser-Tiden, og er ubetydelig, men er det et Sagn fra gamle Dage, skiø 147 (US) desløst berørt, da giælder det sikkert Israeliterne, som virkelig engang beboede den Egn*►Herod. II. 112..
✂ Gaae vi nu til den næste Græske Universal-Historiker, 👤Diodor fra Sicilien, da kom han noget seent, efter at selv 📌Carthago ►alt længe var forgaaet, og da den indskrumpede Handel i lurvet Skikkelse tog en anden Gang end fordum, saa nu, efter 👤Cæsars Besøg, afhentede Kiøbmændene selv Tinnet i 📌Britannien og førde det over Land til 📌Rhone-Floden, medens Ravet ogsaa gik til Lands fra 📌Norden, Man veed ikke giennem hvormange ►Hænder *►Diodor V. 208–10.. Desuagtet vilde 👤Diodor sikkert fortælle os en heel Deel om Phønicerne, dersom vi havde hans Værk heelt og ubeskaaret, thi nu havde 📌Roms Sværd jævnet alle de gamle Folke-Trætter, og Man skrev nu ikke heller Historier for at begeistre sine Landsmænd men for at vise dem, hvad Man vidste; men nu træffer det sig, at 👤Diodor i den Deel af Bogen, Tiden har levnet, kun i Forbigaaende kommer til at omtale Phønicerne, saa det er, som om Historien vilde hævne sig paa dem, ►for de forsømde den.
✂ Om ►Cadmus seer Man, der i 👤Diodors Tid gik mange Rygter, saa Somme gjorde ham til en Ægypter og Andre til en af Jødernes Anførere ved ►Udgangen af 📌Ægyp170ten, men at, efter Grækernes Sigende, var han ►Agenors Søn, udsendt af Kongen i 📌Phønicien for at ►lede ►Europa op, og med stræng Ordre at bringe hende tilveie eller blive borte. Det Sidste maatte han da vælge, efterat have gjort sit Bedste og ledt forgiæves trindt om Land, saa han slog omsider 📌Phønicien reent af Hovedet, og nedsatte sig i 📌Bøotien i 📌Grækenland, hvor han, efter et Orakel-Svar, bygde 📌Theben, og ægtede ►Aphrodites Daatter ►Harmonia (Samklang) som blev Moder til ►Semele (Chor-Sangen) og alle hendes Systre. ►Mythographen 👤Dionysius fortalde fremdeles om ►Cadmus, at han førde Bogstaverne med sig, ►læmpede dem efter det Græske Sprog, og gav dem deres Navne, ►hvorfor de blev kaldt Phøniceriet, saa naar de ogsaa kaldtes Pelasgeriet, var det kun fordi Pelasgerne blev de Første, der gjorde Brug af dem.
✂ Cretenserne vil derimod sige, det var ►Muserne, som opfandt Bogstaverne, og naar Man indvender, at det var jo Phønicerne, der havde lært dem af ►Syrerne (Ebræerne) og med ►Cadmus indførde dem i 📌Grækenland, da svare de, at alt hvad 148 (US) Phønicerne i den Henseende gjorde var blot at forandre Tegnene.
✂ Endelig fortælle Samothracerne, at det var hos dem ►Zeus avlede ►Dardanus, ►Jasion og ►Harmonia med ►Elektra (►Rav-Fruen) en af ►Atlantiderne, og at han selv lærde ►Jasion ►de berømte (Kabiriske) Mysterier, hvori ►Cadmus, da han ledte om ►Europa, blev indviet, og ægtede med det Samme ►Harmonia, der ingenlunde, som Grækerne har drømt, var en Daatter af ►Ares. Brylluppet mellem hende og ►Cadmus var det Første af alle dem, Guderne gjorde, og der vankede store Brude-Gaver: Sæde-Kornet nemlig af ►Demeter, Lyren af ►Hermes, det berømte Hals-Baand, Sløret og Fløiten af ►Athene, og Trommen, med alt hvad der hører til ►den store Gude-Moders Dyr171kelse af ►Elektra, og dermed drog ►Cadmus, efter Oraklets Vink, til 📌Bøotien og bygde 📌Theben.
✂ Man siger ellers ogsaa, at ►Cadmus paa sin Reise kom til 📌Rhodus, hvor han bygde 📌Poseidons Templet i 📌Jalyssa og efterlod Phøniciske Præster til at besørge Guds-Tjenesten, og at han skiænkede en Kobber-Kiedel med Phønicisk Indskrift til ►Athene *►Diodor. I. 14. III. 140. IV. 147. V. 223. 27. 28. XI. 1..
✂ Siden, i Anledning af de Spanske Bjerg-Værker, fortæller 👤Diodor, det skedte engang i gamle Dage, ved en stor Skov-Brand paa 📌Pyrenæerne, at der smeltede en forfærdelig Hob Sølv, saa det flød ►ordenlig i Strømme ned af Bjergene, og da Indbyggerne ikke vidste hvad det duede til, saa kiøbde Phønicerne, som handlede paa de Egne, Sølvet for en Slik, og var endda saa nærige, at da der var meer Sølv end Skibene kunde lade, kappede de deres Bly-Ankere og brugde Sølv isteden. Det førde de nu til 📌Grækenland, 📌Asien og andre Lande, hvorved de blev hovedrige Folk og fik Midler til at anlægge alle deres mange ► Plante-Stæder, baade i 📌Afrika og 📌Iberien (📌Spanien) og paa 📌Sicilien, 📌Sardinien og andre Øer*►Diodor V. 216..
✂ Endelig, i Anledning af den store og deilige, frugtbare Øe i 📌det Atlantiske Hav, mange Dages Reise vestenfor 📌Afrika, der synes ham skabt til en Bopæl snarere for Guder end for Mennesker, siger 👤Diodor: samme Øe var i gamle Dage, formedelst Afstanden fra hele den øvrige Verden, længe ubekiendt, men blev dog omsider ved en Hændelse opdaget af Phønicerne. Dette Folk, der fra Arilds-Tid af alle Kræfter lagde ►dem 149 (US) efter Handel og Skibsfart, og havde Lykken med sig, stiftede nemlig først endeel Kolonier i 📌Afrika og det vestlige 📌Europa indenfor 📌Støtterne, men vovede ►dem derpaa ud i hvad Man kalder ►Oceanet (📌det 172Atlantiske Hav), og anlagde først og fremmest 📌Gadra (📌Cadix) paa Halv-Øen, hvor de blandt Andet opførde det prægtige 📌Herkules-Tempel, som der endnu gaaer meget Ry af. Da de nu herfra undersøgde Kysterne, blev de engang under 📌Afrika ►forslagne af en Storm og drev vesterpaa i mange Dage, med en rask Kuling, til de kom til ovenmeldte Øe, hvis Herligheder de da lærde at kiende og udbasunede. Desaarsag havde Tyrrhenerne (Etruskerne) da de siden blev mægtige til Søes, i Sinde at anlægge en Koloni der, men det forpurrede Karchedonierne (Carthaginenserne) deels for at der ikke fra deres eget Land skulde skee for jævnlige Udvandringer til de deilige Egne, og deels for at have et Sted, de selv kunde tye til i Nødsfald, hvis det engang gik galt med 📌Carthago *►Diodor V. 207–8..
✂ Saavidt 👤Diodor, og al den Oplysning Grækerne give os om Phønicernes Oldtid, er da i Grunden ligesaa summarisk og svævende, som Giftermaalet mellem ►Poseidon og ►Tyro, i ►►Nestors Slægt-Register; men dog giver det os en ganske anderledes Forestilling om den gamle Hav-Mand, end hvad Romerne fandt ►mærkværdigt; thi endskiøndt 👤Trogus, i Anledning af 📌Carthagos Stiftelse, giver sig Mine af at ville gaae til Bunds i de Tyriske Oldsager, saa er det dog kun 📌Sidon han fanger som en Fisk, og selv om den veed han kun lidt at fortælle. Tyrierne, siger han nemlig, nedstamme fra Phønicerne, som i Anledning af et Jordskiælv rømde deres Fædreneland, og ►satte sig først ned ved 📌den Assyriske Sø, og siden paa Strand-Bredden, hvor de bygde 📌Sidon, som paa Phønicisk betyder en Fisk og fik sit Navn af det gode Fiskeri der var. Mange Aar derefter, da Kongen i 📌Askalon indtog 📌Sidon, flygtede Indbyggerne til Søes og bygde 📌Tyrus *►Trogus hos Justin XVIII. 3..
✂ 173Da imidlertid Romerne forstod den Konst at indprænte hele Verden deres Skrift som et Evangelium, blev denne ►kortvillige Phønicer-Historie giennem mange Aarhundreder den eneste giængse, som end ikke endnu er rigtig afløst af det ►vel ogsaa korte men dog ingenlunde tomme Begreb, vi af Græske Sagn og Ebraiske Vidnesbyrd kan danne os om de store Mæglere paa Oldtidens Marked.
✂ 150 (US) ►Vel skrev nemlig Ebræerne ingen Verdens-Historie, blandt Andet, fordi de ingen kunde skrive, der svarede til den store Fortale, 👤Moses havde gjort og kunde dog ikke nøies med noget Ringere, men da de tidlig blev Naboer til ►de Tyrier og Sidonier, kunde de umuelig have en sandfærdig og fuldstændig National-Historie, hvori disse ikke nævnedes. Vi finde derfor ganske rigtig 📌Sidon, der først blev navnkundig, ikke blot nævnet i Mose-Bøgerne, men beæret med Navn af Hoved-Stad (Stor-Stad) i ►Josvas og skildret som en Saadan i ►Dommernes Bog. 📌Zor derimod, som 📌Tyrus hedder endnu, nævnes kun i Forbigaaende i ►Josvas Bog og fremtræder først i sin Glands under 👤David og ⓘ 👤Salomon, med hvem dens Konge 👤Hiram stod i Venskab og Forbund*►Moses I. 10. ►49. ►V. 3. ►Josvab. 11. ►13. ►19. ►Dommerb. 1. ►3. ►18..
✂ Først læse vi nemlig om 👤Hiram, at han sendte Gesandter til 👤David, overlod ham Ceder-Træ, Tømmer-Mænd og Mur-Mestere til Bygningen af hans Slot, og var ham en trofast Ven, hvorfor han ogsaa strax sendte Bud og lykønskede 👤Salomon, da han besteg sin Faders Throne. 👤Salomon ►skrev ham da til, i Anledning af Tempel-Bygningen, han havde for, og 👤Hirams Svar er saa lærerigt, at det fortjende at indføres heelt, ►om der end ikke var slet saa ►knap Tid paa Phønicisk Skrift.
✂ Fordi Herren elsker sit Folk, skriver 👤Hiram, har Han 174givet dem saadan en Konge, og lovet være Herren, 📌Israels Gud, for han gav Kong 👤David en Søn saa vittig og viis, som vil bygge Herren et Tempel og Kongen et Slot! Og hermed sender jeg dig en klog og kyndig ►Mand, Hiram min Fader, hvis Fader er en Tyrier men hvis Moder er af 👤Dans Døttre, og han forstaaer at arbeide baade i Guld og Sølv og ►Kaabber og Jern og Steen og Træ, og at omgaaes med Purpur baade rødt og ►fiolet, han er en Tusind-Konstner, som, i Forening med dine og ►min Herre 👤Davids kyndige Folk, kan giøre Alt hvad du behager. Hveden og Bygget og Olien og Vinen, som ►min Herre melder om, skikke han sine Tjenere, og vi skal sikkert fælde Tømmeret paa 📌Libanon og flaade det ned til 📌Jaffa, hvorfra du kan hente det til 📌Jerusalem.
✂ Siden, da Templet var færdigt, forærede 👤Salomon Kong 👤Hiram tyve Byer i 📌Carmels-Egnen, men da 👤Hiram saae dem, behagede de ham ikke og han sagde: hvad er det for Byer du har givet mig, min Broder, og deraf kom det Landskab til at hedde 📌Chabul (►Mishag)*►Konge-Bøgerne II. 5. ►III. 5. ►Brudstykkerne II. 2..
✂ 151 (US) Endelig hedder det, i Anledning af alt det Guld og Sølv, Kong 👤Salomon svømmede i: han bygde Skib i Bugten af 📌det Røde Hav, i 📌Elath (📌Akaba), og fik heelbefarne Søfolk og Styrmænd dertil af 👤Hiram, som seilede til 📌Ophir og bragde 👤Salomon blot i eet Aar 420 Talenter Guld, foruden kostbart Træ og Ædelstene. Han gjorde sig en Elfenbeens-Throne med Guld-Arme og et Par Løver med tolv Unger af Guld ved Siderne, og han gjorde alle sine Drikke-Kar og deslige af Guld, thi han brød sig kun lidt om Sølv, fordi hvert tredie Aar kom hans ►Tharsis-Skib hjem, med 👤Hirams Skibe, fuldt af Guld og Sølv og Elfenbeen og Ædelstene*►Konge-Bøgerne III. 9. ►10. ►Brudstykkerne II. 8. 9..
✂ 175Efter Rigets Sønderrivelse var ikke 📌Jerusalems men 📌Samarias Konger Phønicernes Naboer, og 👤Achab, En af dem, var gift med den Sidoniske Kong 👤Ætbaals Daatter 👤Jesabel, hvis ►Baals-Præster Propheten 👤Elias ►bød Spidsen paa 📌Carmel ved 📌Sidons Grændser, og i hendes Tid udrustede 👤Salomons ►Ætmand Kong 👤Josaphat, ventelig i Forbindelse med hendes Søn Kong 👤Ahasia i 📌Samaria, et ►Tharsis-Skib i 📌det Røde Hav, men Foretagendet strandede, og siden hører Man intet Sligt*►Kongeb. III. 22. ►Brudst. II. 21..
✂ Disse Efterretninger blive derimod dobbelt sikkre og brugbare ved den Afhjemling, Ebræernes sidste Historie-Skriver 👤Joseph saae sig istand til at give dem. Han, som skrev ►paa Græsk for hele den lærde Verden, beraaber sig nemlig saavel i ►Historien selv, som i ►Forsvaret mod Alexandrineren 👤Appion, paa Tyriske Annaler, som baade fandtes opbevarede i 📌Tyrus paa Phønicisk, og var oversatte paa Græsk i de Historiske Værker af 👤Dion og 👤Menander fra Ephesus. Af disse nu forgaaede Skrifter anføres ikke blot to Breve, vexlede mellem 👤Salomon og 👤Hiram om Tempel-Bygningen, men ogsaa hele Konge-Rækken fra 👤Hirams Fader 👤Abibal til 👤Pygmalion, med Aarstal for hver, der synes saa nøiagtige, som Man kunde vente i en By, hvor Annalerne maae ansees for en Green af Bogholderiet. Hvor tør en Historie nu end blotte Navne og Aarstal give, saa er de dog her en stor Vinding, da vi deraf see, det var ved Aar 1000 ►f. Ch. 👤Salomon og 👤Hiram glimrede, at det var et halvt Aarhundrede senere, under ►Baals-Præsten 👤Ithobals Regiering, 📌Auza i 📌Afrika (ventelig 📌Utika) stiftedes, og atter et halvt Aarhundrede efter 152 (US) at 👤Pygmalions ►Syster ►grundede 📌Karthago, ligesom vi ogsaa af det Hele kan slutte os til, at 📌Tyrus paa Øen, som, efter 👤Joseph, var bygt et Par hundrede Aar før 📌Salomons-Tem176plet, har havt sin ►►Phønix-Alder mellem det ellevte og femte Aarhundrede. Om 👤Hiram fortælles desuden ikke blot, at han blev 54 Aar gammel og regierede i 34 Aar, men det hedder ogsaa: han sløifede ►det store Stykke ved Øster-Port og udvidede Byen, og han opførde en Dæmning, hvorved han forbandt den Holm med Byen, som ►den Olympiske Zeuses Tempel staaer paa, og Guld-Støtten i det Tempel er ogsaa af ham. Han rev ellers de gamle Templer ned og bygde Nye af Cedre fra 📌Libanon, og først bygde han 📌Herkules-Templet, som blev færdigt i Maaneden ►Perit, og siden bygde han 📌►Astartes Tempel, som netop var færdigt da han drog i Krig med ►Euchierne, som nægtede at betale Skat men maatte dog falde til Føie. Kong 👤Hiram og Kong 👤Salomon i 📌Jerusalem sendte ogsaa hinanden ►mørke Taler, paa det Vilkaar at hvem der gav tabt skulde punge ud med svære Bøder, og det maatte 👤Hiram først, men siden var der en ung Tyrier, ved Navn ►Abdemon, som giættede alle 👤Salomons Gaader og gjorde Nogle til ham, som han ikke kunde løse men maatte betale mange Penge for*👤Josephs ►Oldskrifter VIII. 2. 3. 5. 10. ►Forsvar I. 17. 18..
✂ Hvem nu ►Euchierne var, veed vi ►vel ligesaalidt som hvor 📌Tarsis og 📌Ophir laae, men disse Efterretninger formindske dog det Svævende i vore Forestillinger om 📌Tyrus, og lade os skimte en ny Side af den Phøniciske Virksomhed; thi 👤Hirams Forhold til 👤David og 👤Salomon viser klarlig, at han i det Mindste for sin Person var en ►Jehovah-Dyrker, og rev han da virkelig de gamle Templer ned, maa det nødvendig ogsaa have været til hvad Man kaldte en ny Gud, han bygde de Nye. ►Mærkeligt er det i denne Henseende ogsaa, hvad Annalerne berette, at 50 Aar efter hans Død bemægtigede ►Astartes Præst 👤Ithobal sig Thronen, thi i ham er 👤Jesabels Fader, den Sidoniske 177👤Ætbaal umiskiendelig, saameget mere, som 👤Joseph paa et andet Sted anfører en Stump af de Tyriske Annaler, hvori det berettes, at der i hans Dage var et heelt Aars Tørke, som paa hans Bøn endtes ved en stærk Torden-Regn, som vi kiende fra ►👤Achabs og 👤Elias Historie *👤Josephs ►Oldskrifter VIII. 10..
✂ 153 (US) Dette er da omtrent alle de historiske Efterretninger om Phønicernes Oldtid, de Lærde hidtil har sammenplukket, og de vilde ingenlunde fortjene Plads i den universal-historiske Haand-Bog, ►naar ikke Phønicernes ►Mærkværdighed netop bestod i den udbredte Vexel-Virkning, de var Redskabet for; men derfor er Sporene af deres Handel og Skibsfart os langt vigtigere, end den fuldstændigste Beretning om deres Begivenheder i Hjemmet vilde være; thi derom kan Livet i 📌Venedig og 📌Hanse-Stæderne oplyse os.
✂ Af samme Grund blive de Ebraiske og Græske Digtere anderledes gode Hjemmels-Mænd i den Phøniciske end i nogen anden Historie, naar Man hos dem kun søger Oplysning om Phønicernes Bedrift, og det Lys hvori Oldtiden betragtede dem; men vil Man deraf giætte sig til deres Handels-Veie og Forbindelser, da glemmer Man, det er med Myther og med alt Billed-Sprog, som med Malerier, at naar de er gode, kan Man ►vel gienkiende Historien deri, men ingenlunde lære den deraf.
✂ Naar saaledes ►den Homeriske Svine-Driver paa 📌Ithaka fortæller ►Odysseus om de snue Kræmmere fra 📌Sidon, der solgde Guld-Kiæder med den ene Haand og stjal smukke Folks Børn med den Anden, da viser det unægtelig, hvad Grækerne ansaae dem for, og vi lægge med Rette Mærke til Rav-Perlerne paa samme Guld-Kiæde, da de, saavel som Ravet i ►Atridens og i ►Zeuses Palads, viser, at Phønicerne fra Arilds-Tid beseilede Rav-Landet, 178hvor det end var; men vil vi deraf slutte os til, hvilken Øe Digteren meende med Svine-Driverens Fædreneland ►Ortygia, da er det ligesaavel spildt Umage, som at ville oprede hans Slægt-Register, eller finde den Kong ►Kinyras i 📌Sidons Konge-Række, der forærede ►Agamemnon den herlige Brynje, eller i ►Herkules-Mythen at ville søge Oplysning om den Tyriske Seilads, som skjuler sig deri. Skiøndt jeg derfor ingenlunde fristes til at sætte 📌Israels Propheter i Classe med Digterne og Mythe-Smedene, ►enten i 📌Tyrus eller 📌Hellas, saa tør jeg dog ikke raade Nogen at giøre en Phønicisk Handels-Historie af 👤Ezechiels ►Syn og Spaadom; thi at 📌Israels Propheter er langt anderledes tilforladelige end Digterne ellers, har vi Lov til at troe og kan ►vist nok med Held stræbe at bevise, men maae ikke forudsætte i Historien, og desuden høre næsten alle de Folke-Navne, Propheten opregner, til Ebræernes særegne Tale-Brug, som maatte forud være os bekiendt, ►naar 154 (US) vi deri skulde finde nogen Oplysning. Søge vi derimod hos 👤Esaias og 👤Ezechiel kun en livlig Skildring af Phønicernes Bedrift, Rigdom og Vælde, i det syvende og de nærmest foregaaende Aarhundreder, og Underretning om, med hvilke Øine disse store Seere betragtede det Altsammen, da finde vi os fyldestgjorte, uden at skrive vore egne Giætninger paa deres Regning. Kun for det skal de være vores historiske Hjemmel, at de Tyriske Kiøbmænd var ►ligesaadanne Fyrster, som de Ostindiske Compagnier i 📌Amsterdam og 📌London, handlende med alle dem der havde noget at kiøbe eller sælge, og handlende med Alt hvad der lod sig bruge eller afsætte, Mennesker ingenlunde undtagne, Hjemmel for det, og for den Kiends-Gierning, at 📌Israels Seere giennemskuede Glimmeren da den var mest blændende, og forudsaae Undergangen da den ►syndes længst borte.
✂ Det følger i Øvrigt af sig selv, at Karavanerne, 179som drev Land-Handelen saavel i 📌Asien som i 📌Afrika, baade fra Norden, Østen og Syden, strømmede til 📌Tyrus og 📌Sidon, naar de først var ►Stapel-Stæderne for Verdens-Handelen, men det er ogsaa klart, at før de kunde trække Land-Handelen til sig, maatte de enstund have seilet paa Steder, hvor Man betalde ►Glas-Perler godt. Tidlig maae altsaa Phønicerne have seilet did, hvor de fik Sølv og Guld og Ædelstene, Elfenbeen og Rav og Tin og Bly ►for godt Kiøb, altsaa ikke blot til 📌Spanien, men i Syd over ►Linien og i Nord til 📌Brittanien og 📌Øster-Søen. Om de beseilede 📌Ost-Indien, og om Øen i 📌det Atlantiske Hav var 📌Amerika og navnlig 📌Brasilien, som Endeel har meent, lader sig ►vel endnu ikke afgiøre, men jeg finder det høist rimeligt, og kan see, at alle Indvendinger mod Mueligheden er grebne af Luften. Mange har ►vel meent, det her var nok at pege paa Kompasset og spørge, om Phønicerne havde det, men det siger slet intet, da det er klart, at 👤Kolumbus ligesaa godt uden Kompas, som med det, hvis Misviisning endog ►gjorde ham Hovedet kruset, kunde drevet med Passaten, over det rolige, speilklare Hav, og desuden fattes aldeles Beviset for at Phønicerne manglede Kompasset, medens det er klart at de kiendte Magneten, og høistrimeligt at de brugde den ved Seiladsen, siden den netop kaldes “►Herkules-Stenen” *👤Bocharts ►Canaan I. 38..
✂ Man har talt meget om det “📌Tyrus og ⓘ 📌Aradus, som, efter 155 (US) 👤Strabos og de andre ►gamle Geographers ⓘ Beretning, fandtes i 📌den Persiske Bugt, med Spor af Phøniciske Templer, og har dertil henført Sagnet hos 👤Herodot om Phønicernes Oprindelse ved 📌det Røde Hav, ⓘ der hos Grækerne var Navnet saavel paa 📌den Persiske som paa 180📌den Arabiske Bugt; men langt ►rimeligere var det Phøniciske Anlæg paa deres Fart til 📌Ost-Indien, og de store Bomulds-Træer, som endnu i 👤Polybs Tid fandtes ved 📌Gades og 📌Carthagena, henpege tilvisse paa en saadan ►Kaas, saavelsom ►Kaneel-Barken, der kun findes paa 📌Ceilon og maa være udført af Phønicerne, siden 👤Herodot tilstaaer at Navnet stammede fra dem*👤Bocharts ►Canaan I. 45. ►Strabo III. 172. ►Herod. III. 11.. Er der ellers Noget i Sagnet om Phønicernes Flytning fra det 📌Røde Hav op til 📌Middel-Havet, da maa ved hint sikkert menes 📌den Arabiske Bugt, og ved 📌den “Assyriske Sø” hos ►Trogus 📌det Døde Hav, thi det lod sig godt tænke, at Tyrierne først havde boet ved 📌Jordan i 📌Zoar, og havde, efter 📌Sodomas og 📌Gomorras Undergang, som kunde være “Jord-Skiælvet” hos ►Trogus, tyet op til 📌Middel-Havet og bygget 📌Zor; men alt Sligt er dog Giætteværk, som kun giør Nytte naar det hjelper til at ►fælde ►urimelige Fordomme.
✂ At Phønicerne hentede Ravet i 📌Øster-Søen, eller dog deroppe ved, er ►vel kun en Slutning, vi giør deraf, at det ►aabenbar kom tilskibs fra den anden Side af 📌Herkules-Støtterne, men Slutningen herfra til det nærmeste Rav-Land paa den Kant er af dem, der baade ►giør og forsvare sig selv. Mythen om ►Phaeton, som Soel-Hestene løb løbske med, til han styrtede ned og druknede i ►Eridanus, hvor hans Søstre, ►Heliaderne, forvandlede til ►Æspe-Træer, fælde Rav-Taarer for ham, som 👤Herodot skotter til og 👤Diodor fortæller, er sikkert af Phønicisk Oprindelse, og dybere end Grækerne drømde om, men giver naturligviis ingen geographisk Oplysning, og da ►Marsellianeren 👤Pytheas, som skrev lidt efter 👤Alexander den Stores Tid, er den eneste Græker, som roeste sig af selv at have været i 📌Thule og kiende det ►Nordiske Hav, er det sik181kert efter ham, 👤Diodor fortæller, at Rav-Øen ligger deroppe og kaldes ►📌Basilia, der nøiagtig lod sig oversætte Borgen-Holm (📌Bornholm). Nu at bestemme, enten hvorfra 👤Pytheas havde sine Efterretninger, eller hvor gode de var, lader sig saameget mindre giøre, som hans ►“📌Thules Historie” er forgaaet, og kiendes kun af en bidsk Recensjon hos 👤Strabo, der selv tilstaaer, 156 (US) han vidste ingen Beskeed om Tingen; men da Grækerne kalde Elektron og Tydskerne ►Bernsteen hvad kun vi kalde Rav, slaaer det dog neppe feil, at Navnet “📌Raunonia” som Øen 📌Basilia kaldes af en Græsk ►Skribent, er kommet fra vort 📌Norden. Sagen vilde for Resten i Verdens-Historien være ubetydelig, ►naar ikke vort 📌Norden selv bar Spor af tidlige ►Stats-Anlæg, Ager-Dyrkning, Søfart, Runer og Rime-Konst, men da ►saa er, forvirres ►aabenbar ►Kiæden, ►naar Man taber den ældgamle Forbindelse mellem 📌Middel-Havet og 📌Øster-Søen af Syne*►Herodot III. 115. 16. ►Diodor IV. 209. ►Strabo I. 63. IV. 201. 👤Plins ►Natur-Historie IV. 13. 16. XXXVII. 7..
✂ Det er ligeledes egenlig som et Vidnesbyrd om den Historiske Sammenhæng, mellem den gamle Østerlandske og Græske Udvikling, at Mythen om ►Cadmus (►Østerlænderen) faaer universal-historisk Vigtighed, og fortjener en anderledes omhyggelig ►Udvikling i alle sine Grene, end den hidtil har fundet; men dog er det ret ►mærkeligt, baade at ►Elektra, som hos 👤Diodor er Sviger-Moder til ►Cadmus, af Andre kaldes ►Syster til ham og ►Europa, og at ►Europa paa Phønicisk kan være det Samme som 📌Hesperia paa Græsk, altsaa 📌Aften-Landet eller 📌Vester-Leden. Da vi nemlig i Historien spore Phønicerne saa langt i Vest og saa høit i Nord, som vi kan øine, bliver ►Cadmus-Mythen os nødvendig et Speil for deres Fart, og da vi veed, det har været et gammelt Ægyptisk Præste-Sagn, at en 182Deel af Verden, ligesaa stor som den der blev tilbage, var revet løs og blevet til en Øe i 📌det Atlantiske Hav, saa slutte vi med Føie, det var denne 📌Europa, ►Cadmus, efter Mythen, udsendtes for at oplede, men maatte for det Første opgive, trøstende sig ved Giftermaalet med ►Harmonia og ►Konge-Stol i 📌Hellas, som hænger fortræffelig sammen, naar Man blot erindrer, at Velklangen fra Arilds-Tid var en Grækerinde, og besinder sig paa at ►►Cadmi Fader ►Agenor naturligviis er den berømte Phøniciske Kong ►Kinyras (►Cithar-Spilleren), hvis Borg Man endnu synes at have viist 👤Strabo ved 📌Byblus *►Strabo. II. 102. XVI. 755–57..
✂ Herved mindes vi om 👤Philo fra Byblus, som i det andet Aarhundrede efter 👤Christi Fødsel udgav en ►Mythologi og Historie, som han paastod var skrevet paa Phønicisk, af en vis 👤Sanchoniathon fra 📌Bairuth, førend den Trojanske Krig, især efter ►Jao-Præsten ►Hierambaals Mund. Var dette Skrift 157 (US) ægte, kunde vi dog ikke synderlig beklage Tabet af dets historiske Deel, der maatte slutte hvor vi ønskede, den skulde begynde, men det Brud-Stykke af Mythologien, den Christne Kirke-Historiker 👤Euseb har bevaret, viser kun alt for tydelig Uægtheden af det gruelige Sammensurium, hvori Phøniceren, ældre end den Trojanske Krig, idelig slaaes med de Græske ►Mythographer, hvis ►Ungdom imod ham dog fortjende anderledes Skaansel*👤Eusebs ►Indledning (Præp. Evang.) I. 9. 10.. At der imidlertid, før de Græske Grubleres Dage, har været en Phønicer, der vilde sætte Verden sammen af ►Solegran (Atomer), see vi hos 👤Strabo, som kalder ham ►Mochus fra 📌Sidon, ældre end den Trojanske Krig, og naar vi tage Brudd-Stykket af 👤Philos Bog for hvad det er, kan vi naturligviis ogsaa ►føre os til Nytte hvad en Phønicer skrev paa Græsk efter 👤Christi Fødsel, og maa især finde det 183►mærkværdigt, hvad den ►Byblier fortæller, at Phønicerne til en Tid brugde Omskiærelsen, og at han som Grækerne kaldte ►den Tyriske Herakles hedd egenlig ►Melkarth.
✂ Det Første stemmer nemlig med hvad 👤Herodot fortæller, at baade Phønicer og ►Syrer (Ebræer) i 📌Palæstina havde Omskiærelsen, skiøndt de Phønicer, som i hans Dage ►besvogrede sig med Grækerne, lagde Skikken af, og vi kan neppe tvivle om, at ►jo det ►og Mere ►forskriver sig fra 👤Hirams Dage*►Herod. II. 104..
✂ Det Andet er ikke blot ►mærkeligt, fordi ►Melkarth og ►Herakles (udtalt Irakles) synes at være eenstydige Phøniciske Navne paa ►By-Værgen eller ►Kæmpen for ►det Borgerlige Selskab, men især fordi Grækerne selv havde det Sagn, at ►Cadmeren ►Palæmon eller ►Melikertes var den Samme som ►Herakles; og derved berettiges vi end mere til at tage ►Herakles i Mytherne, hvor han gaaer paa lange Reiser, for ►📌Tyrus-Vætten *👤Bocharts ►Canaan I. 34..
✂ Hvor fornøielig denne Anvendelse kan blive, see vi ogsaa strax, naar vi betragte Æventyret om den trehovdede ►Geryons ►Øxne, som 👤Herodot fortæller det, efter Grækerne ved 📌det Sorte Hav; thi derefter boer ►Geryon paa Øen ►Erithia, ►paa hin Side 📌Støtterne, hvor de gamle Græker, efter deres eget Sigende, aldrig kom, og fra ►Erithia kom ►Herakles til det siden saakaldte 📌Skythien, som dengang var øde, hvor han ►under Vinters Hjerte lagde sig til at sove, svøbt i sin Løve- 158 (US) Hud, men mistede imidlertid ved en Guds Tilskikkelse sine Kiøre-Heste, som var spændt fra og sat paa Græs. Ved at lede ►om disse kom han til Landet 📌Hylæa (►Skov-Bygden), hvor han fandt sine Heste 184hos Halv-Fruen (Hav-Fruen) ►Echidne i Hulen og fik med hende tre Sønner, som var Trillinger, ►Agathyrs, ►Gelon og ►Skythe, af hvilke dog kun den Sidste blev stærk nok til at spænde hans Bue og hans Bælte, som han efterlod dem til Arve-Gods*►Herod. IV. 8–10..
✂ Ønske vi nu heri at see et Speil for den Tyriske Handel paa 📌Norden, da behøve vi blot at tage ►Erithia for 📌Brittannien, hvad saameget bedre gaaer an, som ►begge Navne, hint paa Græsk og dette paa Ebraisk, kan betyde Profit-Landet, og vi hos 👤Diodor see, at ►de Gamle ansaae 📌Brittannien, ligesom 📌Sicilien og ►Geryon, for at have tre Hoveder (Heads ►ͻ: Forbjerge i en Trekant), saa forklarer Resten sig selv, saaledes, at ►Øxnene (paa godt Nordisk) er ►Byrdinger (Skibene med Tin og Bly), Kiøre-Hestene (Hav-Hestene) er de Phøniciske Lang-Skibe, som Nordiske Vikinger (efter Mythen) engang maae have gjort flot, hvor Tyrierne laae i Vinter-Havn, havde trukket dem paa Land, og tyggede Drøv i Mag paa hvad de havde med fra 📌Cadix paa 📌Løve-Øen (📌Leon). Dette giver Tyrierne Anledning til at besøge 📌Øster-Søen, der, for sine Bugters Skyld kaldes passende en Snog forneden, og Følgen heraf bliver Udviklingen af 📌Nordens bekiendte ►Trilling-Folk, hvortil han jo unægtelig hører, den Engelskmand, der har beviist, han kan spænde ►den Tyriske Melkarths Bue nok saa høit og Bæltet nok saa stramt, som hans Fader i Konsten*►Diodor V. 208.!
✂ At saadanne Forklaringer ei har mindste Gyldighed i nogen Historie, uden om de kan skaffe sig nogen i det Nittende Aarhundredes, hvortil de høre, følger af sig selv, men naar en Mythe uden al Tvang kan komme til at betyde hvad vi ellers veed er sandt, var det jo en Skam at nægte sig selv 185og Andre den Fornøielse at see det, og da Tinnet, som ►alt nævnes af 👤Moses, og Ravet, som er giængs i ►Odysseen, efter 👤Herodots ►umistænkelige Vidnesbyrd kom ►urimelig langveis fra, ad ham ubekiendte Veie, saa maae Phønicerne nødvendig have beseilet 📌Brittannien før 👤Moses Tid, og Landene ved 📌Øster-Søen før 👤Salomons, og bør da 159 (US) have Æren for 📌Nordens tidlige Udvikling, hvis en Saadan virkelig har fundet Sted*►Moses IV. 31. ►Odysseen IV. 13. XV. 459. XVIII. 295..
✂ Med denne Phønicernes tidlige Travlhed stemmer det ogsaa godt overeens, at Man finder Glasset saavel i ►Jobs-Bogen som i Gravene ved 📌Memphis, og Purpuret i Mose-Bøgerne; thi Old-Tiden har ►aabenbar ikke kiendt andre Purpur-Farvere end ►de Tyrier og Sidonier, og hvad Glasset angaaer, da har der ►vel løbet sære Rygter om de Æthiopiske Glas-Kister, som allerede 👤Herodot taler om, efter de Ægypters Mund, der var ►Speidere for 👤Kambyses; men Rygtet har aldrig stadfæstet sig, og det var i alt Fald ikke fra Morianerne Grækerne fik deres Glas-Vahre*►Moses II. 25–28. ►35–36. ►38–39. ►Jobs-Bogen 28. ►Herod. III. 24. ►Diodor. II. 73.. 👤Plinius skal for Resten, efter de Lærdes Sigende, være den ældste Skribent, der giver os Oplysning saavel om ►Purpur-Muslingen ved den Phøniciske Kyst, med en Blære, kaldet Blomsten, hvis Saft alene gav den ægte Farve, som om Glas-Pusteriet, og i Anledning af dette siger han udtrykkelig, at en Strækning paa fem hundrede Skridt ved Bækken 📌Belus, under 📌Karmel, var giennem mange Aarhundreder Glassets eneste Vugge. Efter Sagnet, føier han til, skal Opdagelsen være skeet paa den Maade, at nogle Skibsfolk, der laae for Anker med en Ladning Salpeter, tog Stumper deraf i Land og ►kaagde deres Mad ved; thi ved den Leilighed, siger Man, smel186tede ►Glimmer-Sandet og viste Verden et nyt Slags ►Bække som blev til Glas. 👤Plinius tilskriver for Resten 📌Sidon alene Glas-Pusteriet, og siger om 📌Tyrus i hans Dage, at Muslingen og Purpuret var nu hele Herligheden ved den berømte Stad, der fordum blev Moder til 📌Karthago og alle de Phøniciske Kolonier, paa 📌Theben nær i 📌Bøotien, som 📌Sidon havde Æren for*👤Plins ►Naturh. V. 19. IX. 36. XXX. 26..
✂ Dog, hvorledes 📌Tyrus og 📌Sidon sank, derom veed vi langt bedre Beskeed end om deres Opkomst og Vælde, og naar Kolosserne styrte, seer Man bedst hvor store de har været, saa det er stor Skade, at det eneste hele Blad vi har af den Phøniciske Historie er i nyere Tider hardtad slet ikke læst.
✂ Da den Assyriske Erobrer 👤Salmanassar, i det Ottende Aarhundrede, trængde frem til 📌Middelhavet, melder 👤Menander fra Ephesus, at 📌Akre, 📌Sidon og alle de andre Phøniciske Stæder lod 📌Tyrus i Stikken, og udrustede Seier-Herren tresinds 160 (US) tyve Skibe til at tvinge Ø-Staden med; men 👤Elulæus, som dengang var Konge i 📌Tyrus og havde tugtet de frafaldne Kittier (►Kyprier), holdt sig dog tappert, slog med tolv Skibe 👤Salmanassars de Tresindstyve og gjorde 500 Fanger, hvorved Tyrierne steg særdeles i Anseelse. Assyrerne hevnede sig imidlertid ved at sætte Vagt ved alle Kilder og Floder, saa Tyrierne i fem Aar maatte nøies med Brønd-Vand*👤Josephs ►Oldsk. IX. 14..
✂ Saa kort end denne Beretning er, viser den os dog 📌Tyrus i sin høieste Glands; thi Sø-Seieren er kun lidt imod det, at den gamle ►Dronning paa Havet med Æren udholdt ►en femaars Spærring, anderledes stræng end 📌Engelands under 👤Napoleon. Man seer nemlig strax, at Talen ei her kan være om enkelte Skildvagter, som Tyrierne snart vilde viist Vinter-Veien, men om den strængeste Blokade fra Land-187Siden ved en Krigs-Hær, der afbrød hele Karavan-Handelen med 📌Asien, og indskrænkede 📌Tyrus paa sin lille Klippe i strængeste Forstand til sine egne ►Hjelpe-Kilder, der maatte være rige, for ei at udtømmes.
✂ Hundrede Aar senere, da den Babyloniske 👤Nebucadnezar blev frygtelig, see vi at Kongerne i 📌Tyrus og 📌Sidon ►forbandt sig med Kongen i 📌Jerusalem og Andre imod ham, og der kan ingen Tvivl være om, at det løb uheldigt af, men dog er det dunkelt, hvad egenlig Udfaldet blev paa den trettenaars Beleiring af Babylonierne, 📌Tyrus dengang under Kong 👤Ætbaal den Anden maatte udstaae*►Jeremias 27. 👤Josephs ►Forsv. I. 21.. Efter Vinkene hos 📌Israels Propheter synes det imidlertid rimeligst, at Tyrierne tilsidst, da de kom i Knibe, er, med Alt hvad flyttes kunde, flygtede til 📌Kypern, saa Seier-Herren fandt Fuglen fløiet og Reden tom*►Esaias 23. ►Ezechiel 26–29..
✂ Siden, i det Sjette Aarhundrede, huserede ►vel Ægypteren 👤Apries, der havde faaet sig en Sømagt, ogsaa slemt paa denne Kant, men Alt hvad 👤Herodot beretter, er dog, at han streed til Lands med 📌Sidon, og til Søes med 📌Tyrus, og selv 👤Diodors Fortælling lyder dog kun paa, at han slog den Phøniciske og ► Kypriske Flaade, indtog 📌Sidon med Storm, slog de andre Phøniciske Stæder med Skræk og gjorde et ►svært Bytte*►Herod. II. 161. ►Diodor. I. 43..
✂ Nu var det, 👤Kyrus blev 📌Asiens Herre, og ►naar Phønicerne 161 (US) underkastede sig Perserne, veed Man egenlig ikke, men 👤Herodot melder udtrykkelig, det var skeet godvillig om ikke før, saa under 👤Kambyses, og at de meer var at betragte som Persiske ►Bundsforvante, see vi deraf, at de kunde og turde nægte Kambyses Hjelp imod 📌Kar188thago *►Herod. III. 19.. Dog, alle saadanne ►Forbindelser med sine Overmænd blive snart til Lænker, og var det ►alt tildeels under 👤Kserxes, hvem Kong 👤Mapen i 📌Tyrus og 👤Tetramnist i 📌Sidon fulgde paa det Græske ►Tog med trehundrede Skibe, som var de bedste ►Seilere i hele Flaaden*►Herod. VII. 89. 96. 98.. I det Mindste maatte de Phønicer uden Lov og Dom ►række Hals, som fortalde Kongen, hvad vist var ingen Løgn, at de Asiatiske Græker ved 📌Salamis lod dem i Stikken*►Herod. VIII. 90., men at der dog endnu var Mod tilbage, see vi paa den formelige Opstand de, i Forbund med Ægypterne, gjorde mod Tyrannen 👤Ochus i det Fjerde Aarhundrede. Det blev imidlertid 📌Sidons Undergang, som stod i Spidsen og ►opirrede Tyrannen, ei blot ved at slaae hans Statholdere i 📌Syrien og 📌Kilikien, men ogsaa ved at fælde alle Træerne i hans Phøniciske Paradis; thi Anføreren for de Græske Leie-Tropper, 👤Mentor fra 📌Rhodus, og 📌Sidons egen Konge 👤Tennes forraadte Staden til 👤Ochus, som brændte af Begiærlighed efter Hevn, men var dog for afmægtig til at tage den som en Mand. Kun de 500 fornemme Sidonier, som 👤Tennes spillede ham i Hænderne, fik han selv den Fornøielse at slagte, thi Resten, fortæller 👤Diodor, stak selv Ild paa Byen, da de saae sig forraadte og havde, ved i Forveien at brænde deres Skibe, berøvet sig enhver Udflugt, og 40000 omkom i Luerne, saa Tyrannen maatte holde sig til Asken, som han fik godt betalt, fordi der var smeltet meget Sølv og Guld med Sidonierne *►Diodor XVI. 131–34..
✂ Da Man henved tredive Aar efter, under 👤Alexander, endnu finder 📌Sidon ►vel svag men dog ei ganske ubetydelig, maa denne Efterretning vel være overdreven, og da ⓘ 📌Ty189rus slet ikke nævnes, har den sikkert holdt sig neutral; thi oversees kunde den Stad umuelig under 👤Ochus, der endnu havde Mod til at lukke sine Porte for 👤Alexander den Store og Midler til at værge sig godt. Bedst Underretning herom finde vi hos 👤Plutarch og 👤Arrian, som har øst af eens Kilder, og her see vi, at da 👤Alexander, efter Slaget ved 📌Issus, rykkede mod 📌Phøni 162 (US) cien, var alle By-Kongerne med deres Hjelpe-Skibe hos den Persiske Flaade, men at desuagtet mødte Konge-Sønnen 👤Strato fra 📌Aradus Seier-Herren med en Guld-Krone og overgav ham Staden, et Exempel, som 📌Byblus og 📌Sidon snart fulgde, og 📌Sidon med stor Fornøielse, siger 👤Arrian, da den var forbittret paa Perserne og paa 👤Darius. Tyrierne bevidnede nu ►vel ogsaa 👤Alexander deres Hengivenhed, men da han forlangde at indlades i Staden for at offre til ►Herkules, svarede de kiækt, at de baade fandt det sømmeligst og, med Hensyn paa Lykkens Ustadighed, sikkrest, indtil videre, at lukke deres Porte baade for Perser og Græker. Herover blev 👤Alexander ikke blot høilig fortørnet, men saameget mere ærgerlig, som han ikke ansaae det for raadeligt at gaae ►enten til 📌Ægypten eller 📌Babylon, uden at have sikkret sig alle de Phøniciske Havne, og nu begyndte da den berømte syvmaaneders Beleiring, som i Old-Tiden gjaldt for mageløs. 👤Alexanders Drøm, at ►Herkules selv fra Muren rakde ham Haand og hjalp ham ind, forklarede hans Orakel 👤Aristander saaledes, at Byen ►vel skulde blive taget, men at det vilde være et ►Herkulisk Arbeide, og det var heller intet Børne-Værk, han strax begyndte paa, nemlig at fylde ►Løbet op mellem Øen og Landet, som var fire Stadier (i det Mindste 500 Alen), men han lærde ogsaa snart, det var ham overlegent, især, saalænge Tyrierne raadte over Vandet. Han havde imidlertid ogsaa her Lykken med sig, thi da det rygtedes i den Persiske Flaade at 📌Sidon, 📌Byblus og 📌Aradus var gaaet over, seilede ikke 190blot Kongerne derfra hjem, hvorved 👤Alexander fik 80 phøniciske ►Tredækkere (Triremer), men kort efter løb ogsaa Kongerne fra 📌Kypern ind i 📌Sidons Havn med 120 Skibe, saa nu turde Tyrierne ikke engang vove det Sø-Slag, de havde belavet ►dem paa, men maatte indspærre sig i deres Havne, som 👤Alexander lod strængt blokere. Herved blev 👤Alexander de Tyriske ►Brandere kvit, som havde lavet ham et varmt Bad, og nu udtømde Man paa begge Sider hele sin Konst, men da Tyrierne var Grækernes Mestre i Maskineriet, og Tve-Kampen med ►Poseidon, som Tyrierne ►spotviis kaldte Opdæmningen, havde særegne Vanskeligheder, var 👤Alexander nær ved at ►fortvivle om et lykkeligt Udfald, saa, havde det ikke været for Skams Skyld, siger Man, han gierne vilde ophævet Beleiringen. Den første egenlige Fordeel han havde, var da Tyrierne selv uformodenlig brød ud af Nord-Havnen og kiørde i Ring med den ►Kypriske Flaade, thi da kom 👤Alexander til og tog endeel Skibe, hvoriblandt Et der var opkaldt efter 163 (US) ►Herkules (ventelig Admiral-Skibet), men stort nærmere kom han dog derved endnu ikke, og da 👤Aristander ved Offringen paa den sidste Dag i ►Hekatomb Maaneden (Juli-August) spaaede af Indvoldene, at Staden skulde falde i indeværende Maaned, slog hele Hæren en høi Latter op. Selv 👤Alexander vidste ikke bedre Raad end, ►ved en Napoleonsk Parol-Befaling, at forandre Almanakken, saa Man skrev den otte og tyvende istedenfor den Tredivte, men dog løb han Storm samme Dag fra Skibs-Borde paa den søndre Side, hvor han havde skudt Gab paa Muren, og, uagtet det var et stort Vove-Stykke, lykkedes det dog langt over Forventning. Selv var 👤Alexander den Første der sprang i Land, og 👤Admet, som fulgde med, faldt strax, men han fik dog Tyrierne drevet fra Muren, og da ►Kyprierne benyttede Øieblikket til at løbe ind i den aabne Nord-Havn og giøre Land-Gang fra den Side, kom Indbyggerne ►mellem to 191Ilde►. Endnu engang flokkedes Tyrierne paa 📌Agenors-Torvet og gjorde et fortvivlet Forsøg paa at drive Fienden ud, men det mislykkedes, og nu begyndte et rædsomt Blod-Bad, da Makedonierne var yderst opbragte, deels over den lange Modstand, og deels over Tyriernes Behandling af nogle Fanger, de tog paa et Skib fra 📌Sidon, som de slagtede paa Muren og smeed i ►Søen ligefor 👤Alexanders Øine. Her var da ingen Skaansel at vente, ►uden for 📌Herkules-Templet, som tilligemed Kongen 👤Azelmik frelste nogle Tyriske Høvdinger og Carthaginensiske Gesandter, ellers blev Man ved at myrde, til Man var træt, og 👤Arrian siger, der faldt 8000 ved Stormen og 30000 blev solgt til Slaver, medens 👤Alexander tabde kun 21 Mand ved Stormen og under hele Beleiringen 400*👤Plutarks ►Alexander. ►Arrian II. 14–24..
✂ 📌Tyrus faldt, efter 👤Diodors Beretning, just da Man ►den hundrede og tolvte Gang holdt de Olympiske Lege (efter ny ►Regning 332 ►f. Ch.), og efter ►Alderen skulde han ►ført Ordet om Beleiringen, men det er, desværre, gaaet ham, som det gik mange Skrivere: han tog ingen Deel i Begivenheden og glemde derfor at beskrive den, medens han forgiæves stræbde at begeistre baade sig selv og sine Læsere for det konstige Maskineri, der dog kun er saameget værdt som det virker. Hvad han vilde sige, løber for Resten ud paa det Samme, som 👤Arrians Fortælling, undtagen at 👤Alexander efter Stormen lod over 2000 Ungersvende hænge, og at Slaver 164 (US) nes Antal var ei stort over 13000, fordi de fleste Koner og Børn var sendt til 📌Karthago. Kongen (👤Azelmik), siger han ogsaa, der havde været Perserne saa hengiven, blev afsat, og 👤Alexander overlod til 👤Hephæstion at sætte paa Thronen hvem han vilde, hvorpaa 👤Hephæstion tilbød sin Vært Kronen, som dog vægrede sig ved at bære den, og ►gav derimod Anslag paa en fattig ►Urtegaards-Mand ved Navn 👤Ballonimus, som, efter hans Sigende, baade var af Konge-192Slægten og fortjende ►Purpuret. Den Tyriske Vært fik Lov at ►raade for Thronen og satte virkelig ►Urtegaards-Manden derpaa*►Diodor XVII. 583–87..
✂ Her har vi da den bekiendte 👤Abdalonimus, der saalænge, til Ære for Latinerne 👤Trogus og 👤Curtius, har thronet i vore Haand-Bøger, som Konge i 📌Sidon, men maa nødvendig enten igien ombytte ►Septeret med Vand-Kanden, eller flytte til 📌Tyrus, nu, da de Kroner, Romerne uddeelde i Historien, har aldeles tabt deres Glands. Skal nemlig ►Urtegaards-Manden paa 👤Alexanders Tid beklæde nogen Phønicisk Throne, maa det nødvendig blive den, hvorpaa Grækeren sætter ham, og at 👤Alexander heller tog hvem det skulde være til ►Sætte-Konge i 📌Tyrus, end ham der havde styret under Beleiringen, det er der Mening i, medens Man slet ikke seer nogen Grund til at 📌Sidon, der strax kastede sig i Seierherrens Arme og hjalp ham til at faae ►sin Harm styret paa 📌Tyrus, skulde nu skifte Høvding. Desuden er 👤Trogus, der rask giør alle de Vældige i 📌Tyrus til fødte Trælle og lader dem hænge af 👤Alexander, ►hver Kiæft, ►paa en skyfalden Stratonide nær, som beholder Livet for at være Konge i de Dødes Rige, her aldeles ►uefterrettelig, og 👤Curtius synes kun at have kommenteret paa ►fri Haand over 👤Diodors Text, saa Man tør neppe engang laane den Tilsætning af ham, at endeel Tyrier reddede sig ombord hos Sidonierne, hvad han ellers kun har gjort ►urimeligt, ved at skrive 15000, der vel var fleer end Man selv i 📌Sidon forstod at smugle ud*►Justinus XI. 10. XVIII. 3. ►Curtius IV. 1–5..
✂ Den Græske Efterretning om 📌►Tyri Undergang er derimod saameget mere troværdig, som den svarer til hvad Man kunde vente at høre om Faldet af en saadan ►Phønix mellem Stæderne, som havde længe kronet Konger og hvis 193Kiøbmænd Propheten neppe blot ►for de var rige (thi det var 📌Sidons ogsaa) kaldte “►Fyrster paa Jorden,” men hvis Dyder og Lyder 165 (US) vi sikkert have en rigtig Forestilling om, ved at tænke os 📌Engelands Aand saa langt tilbage paa 📌Middel-Havets Kyst!
✂ ►Vel udholdt 📌Tyrus endnu, under Hurlumheien efter 👤Alexanders Død, en femten Maaneders Beleiring eller rettere Udhungring; men Beretningen derom tjener kun til at vise, at der var intet 📌Tyrus meer uden af Navn, thi Staden var nu blot en Ægyptisk Fæstning, hvorfra, som fra hele den Phøniciske Kyst, 👤Ptolomæus endog, for en Sikkerheds Skyld, havde ført alle Skibene til 📌Ægypten, og kun som 👤Antigons Trælle fik de Sidoniske Tømmermænd travlt med at fælde Cedre og Cypresser paa 📌Libanon til en Orlogs-Flaade, at slaaes om Stumperne af 📌Alexanders-Riget med*►Diodor XIX. 702–4.!
✂ Naar nu endelig 👤Curtius fortæller os, at 📌Tyrus skiøndt død af dybe Saar, dog blev som født paa Ny og fik ►Bod for al sin Vaande under de fromme Romere *ⓘ ►Curtius IV. 5., see, da kan de troe det hvem der vil; men hvor høit de Phøniciske Hoved-Stæder ragede frem i det første Aarhundrede efter ►Ch. lære vi dog bedst af ►de Tyriers og Sidoniers Gesandter til ►Sætte-Kongen 👤Herodes Agrippa i 📌Jødeland, som truede dem med Krig og lod sig kun ved sin Kammer-Tjener 👤Blastus overtale til at skiænke dem Fred*►Ap. Gg. 12..
✂ Allerede heraf see vi imidlertid, at Phønicerne endnu under Keiserne havde den Skygge af Frihed, Romerne pleiede at unde dem der godvillig overgav sig, og, efter 👤Strabo, maa det have været af 👤Pompeius de har faaet den saa194kaldte Frihed for skikkeligt ►Kiøb. Samme Forfatter omtaler ogsaa baade 📌Tyrus og 📌Sidon som to endnu i hans Tid rige Handels-Stæder, hvoraf 📌Sidon havde de pæneste men 📌Tyrus de høieste Huse*►Strabo XVI. 756–57..
✂ Da det kun er for Indbyggernes Skyld, Man i Historien ændser Byerne, kan disses Skæbne under Araber og Tyrker ei her opholde os, men som et forunderligt Træf bør det dog anmærkes, at 📌Sidon under Kors-Togene blev indtaget af den Norske Flaade, under 👤Sigurd Jorsalafar; thi det viser iblandt Andet at Veien fra 📌Phønicien til 📌Thule var ikke heller i gamle Dage ufremkommelig*►Heimskringla XII. 10–11..
✂ Til Slutning et Blik paa den mærkværdige Jord-Plet, der vel 166 (US) maa kaldes ►Melkarts Grav, men hvorover Aanden dog synes at svæve endnu mellem Cedrene paa 📌Libanon!
✂ Ved Foden af 📌Karmel, som gjorde Skiel mellem 📌Palæstina og 📌Phønicien, ligger Byen og Fæstningen 📌Akke eller 📌Akre (📌Ptolomais), der har den bedste Havn paa hele Kysten, og trodsede ved sin ►faste Beliggenhed ei blot i Old-Tiden Israeliterne og i Middel-Alderen, som Ridder-Borg, ►Muselmændene, men nys 👤Napoleon. Han beleirede nemlig her forgiæves den berygtede 👤Ali Pascha, der fra 📌Akre, som sin utilgiængelige Røver-Kule, giennem en heel ►Menneske-Alder udstrakde sit ►Jern-Spir over 📌Syrien og erhvervede sig det udtryksfulde Tilnavn ►“Slagteren” (Djessir).
✂ Herfra, mod Norden, ligge, som Flekker og Fisker-Leier, 📌Zor og 📌Sayde, 📌Bairuth og 📌Djebail (📌Gebal), 📌Tarabayos og 📌Ruad, hvorpaa det ei er at kiende, hvad 📌Tyrus og 📌Sidon, 📌Berytos og 📌Byblos, 📌Tripoli og 📌Arados fordum har været, men vel hvad de egenlig hedd og hvor omtrent de har ligget. Havnene er deels fordærvede 195af Sand som skyller op fra 📌Ægypten og deels tilstoppede med ►Flid, og Alt er i den Stand Man kan vente efter Ord-Sproget: ►der groer ei Græs, hvor Tyrken har traadt, saa det er først oppe paa 📌Libanons Aase, hvor han sjelden kommer, Man hentrylles i et blomstrende, smilende Landskab, med Morbær-Lunde, Viin-Gaarde og ►Olie-Haver, som Sneen fra Bjerg-Toppene vander for Druser og Maroniter.
✂ Man maa nemlig vide, at nede fra 📌Karmel og 📌Jordans Kilder løber der i Nord en dobbelt Bjerg-Kiæde, som ►de Gamle kaldte 📌Libanon og 📌Anti-Libanon, med en breed Dal-Strækning imellem, hvor Man endnu seer stolte Levninger af 👤Salomons 📌 Baalbek, og hvor Lands-Byerne 📌Mara og 📌Malula skal være de eneste Steder, Man endnu til daglig Brug taler Syrisk, som ellers ganske er fortrængt af Arabisk. Vest-Kiæden er nu igien det egenlige 📌Libanon, som, i en Strækning af henved fem og tyve Mile, begrændser det kun fire, fem Miil brede Landskab mellem Bjergene og Havet, som ►Tyrier og Sidonier har gjort saa berømt. Øst-Siden af 📌Libanon er øde, men Vest-Siden er en Kiæde af frugtbare Trappe-Aase eller Skraaninger (Terrasser), hvoraf Druserne beboe den sydlige Deel, fra 📌Zor til 📌Bairuth, og Maroniterne den Nordlige, derfra til 📌Trabayos, hvor Kiæden endes med det berømte Forbjerg (📌Cap Carrauge) som ►de Gamle kaldte ►Gude-Fjæset (📌Theoprosopon).
✂ ►Druserne, hvis Navn vel betyder det Samme som ►Aborigi 167 (US) ner► eller ►Stam-Folk►, er formodenlig ogsaa Levninger af den gamle Befolkning, og giør en saadan Hemmelighed af deres Religjon, at har de nogen, maa den vel, som fordum i 📌Sidon og Byblos stamme fra 📌Ægypten, hvorfra Man ogsaa har sagt, de, efter deres hellige Bøger, vente ►en Messias, de nu kan see i 👤Ibrahim. Blandt deres Fyr196ster (Emirer) gjorde endnu i Begyndelsen af det Syttende Aarhundrede 👤Fackarden sig frygtet af Tyrkerne og berømt i 📌Europa, bygde sig et prægtigt Palads i 📌Sidon, besøgde 📌Italien, og røbede i alle Maader en Sands for Cultur og Konst, som det synes, Børnene af de gamle ►Borger-Samfund aldrig kan tabe. Han lod sig imidlertid lokke til 📌Constantinopel, hvor ►Strikken, der ►alt længe havde ventet paa ham, lod ham ikke længe vente paa sig, og siden har det kun været maadelig bestilt med Emirerne, hvis Hoved-Sæde nu er i 📌Kammar, mellem 📌Bairuth og 📌Sayde, i en Egn, hvis Silke er berømt over hele 📌Levanten.
✂ Maroniterne, som beboe den Nordlige Deel, er Syriske Christne, og udgiør en lille ►Kirke-Stat, der giennem tolv Aarhundreder med afvexlende ►Lykke modig har forfægtet deres Frihed mod ►Troens-Fiender. Siden deres Patriark, som boer i Klosteret 📌Kannubin, oppe under de ældgamle Cedre, ►stiler sig Patriark af 📌Antiochien, maa Man slutte, de er Flygtninger fra alle 📌Syriens Egne, og det er ved 📌Trabayos paa 📌Libanons Top, hvor den saakaldte hellige Flod (📌Nahr Kades) udspringer, Man finder Levningen af den berømte Ceder-Skov, der nu holdes i Hævd selv af Tyrkerne. Levningen er lille, men fandtes dog af den sidste Reisende (Tydskeren 👤Seezen) større end Man længe havde troet.
✂ Bag dette 📌Libanon, hvorover kun Gang-Stier føre, fra 📌Damask til 📌Sayde og 📌Trabayos, boede Havets Herrer fordum ►tryggelig, som der staaer om Sidonierne i Dommer-Bogen, men Krigs-Hærene banede sig dog Vei til det rige Bytte, og ►Konst-Veien som fører fra 📌Akre langs med Stranden lige paa 📌Tyrus, tillægger Sagnet endnu 👤Alexander den Store!