Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

Mest berømt er det første Slag blevet, som stod ved 📌Gibeon, og 📌Gibeon var en Fristad, der kunde maale sig med de største Stæder i Landet, men havde sluttet Forbund med Israeliterne, hvorfor den blev beleiret af fem Konger, med 👤Adonibesek i Spidsen, og da kom 👤Josva til Undsætning og overraskede Cananiterne, saa de holdt ikke Stand men tog Flugten, og leed endnu meer af Hagel-Stene som Herren lod regne over dem, end af 📌Israels Sværd. Seieren var fuldstændig og alle de fem Konger, som skjulde sig paa Flugten i Hulen ved 📌Makkede, blev fanget levende, og 👤Josva lod Folket træde dem paa Nakken for at aflægge al Frygt, og hængde saa de fem Konger i fem Træer til Soels Nedgang, da de blev taget ned og smidt ind i Hulen, hvor de krøb i Skjul og Hulen stoppedes med Steen. Paa den Dag sagde 👤Josva: stat stille, Soel, over 📌Gibeon og Maane over 📌Ælons Dal, og staaer der ikke skrevet i Kæmpevise-Bogen, at Solen blev staaende midt paa Himlen til 📌Israel havde hevnet sig paa sine Fiender, saa Mage til Dag har Man aldrig seet enten før eller siden, at Gud saaledes hørde et Menneskes Bøn som da han streed for 📌Israel *Josvab. 10..