Grundtvig, N. F. S. Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

📌Det hellige Land.

Den Dag kommer nok, da Man ligesaavel i Nyaars-Tiden som i Middel-Alderen, ligesaavel i Skolen som i Kirken, kalder 📌Palæstina 📌det hellige Land, og vil grave nok saa flittig der, som i 📌Grækenland og 📌Italien efter Old-Sager, men endnu er Dagen ikke kommet, thi Landet har været besynderlig forsømt i den videnskabelige Tid, og altid vil Man finde, det ogsaa i denne Henseende danner en Modsætning til 📌Ægypten; thi paa det ene Sted har Smaaheden efterladt sig store og paa det Andet Storheden kun smaa 140Mindes-Mærker og hist finder Man Spor af langt mere men her af langt mindre end Man veed der har været og virket. 📌Salomons-Templet sank i Grus, længe før endnu 📌Parthenon kastede Glands paa Grækernes forgudede Vidskab, Billed-Støtter og Hieroglypher landsforviste Jehovah, og af det andet Tempel blev, efter Herrens Ord, ei Steen paa Steen, saa de Old-Sager, Man der skulde finde, maatte vel mest være Papyrus-Ruller i Leer-Kar; thi ligesom det er sagt, at Laden, hvori 👤Moses svømmede paa 📌Nilen, var af Papir-Flæg (Byblus) saaledes maae vi sige, det var ogsaa paa en Maade i Papyrus-Baaden 👤Moses og alle de Store i 📌Israel svømmede paa Tidens Strøm til os, thi Jøderne holdt kun Øie med deres Historie, men skaffe os kanskee nu, naar de see den vel optaget, en ebraisk Amme til den, som godt kan behøves.

Det var tilvisse kun en liden Plet af Jorden, Jehovah forbeholdt sig og skiænkede 👤Abraham sin Ven, selv naar Man seer paa de naturlige Grændser, som er 📌Libanon imod Norden, 📌Euphrat mod Østen, 📌Parans Ørk mod Syden, og 📌Middel-Havet mod Vesten; men skiøndt Løftet ogsaa lyder paa hele denne Strækning, var det dog kun i 👤Davids Tid, 📌Israels Erobringer hardtad gik saa vidt, og hvad der virkelig blev deelt mellem de tolv Stammer var endnu meget mindre. Det var nemlig kun 📌Gilead østen for 📌Jordan, og den beboelige Deel af Landet vestenfor, hvor dog Philisterne beholdt Sø-Kysten, lige op til 📌Jaffa (📌Joppe), som altsaa var Ebræernes eneste Sø-Stad, uden sikker Havn, og indsluttet af Bjerge, der aldrig synes at have havt ret fremkommelige Veie. Vel kaldes det fra Arilds-Tid Landet som flyder med Mælk og Honning, maa ogsaa have været velsignet, siden det ernærede saamange Indbyggere og udholdt saamange Plyndringer, men dog er det ingenlunde saa varmt og frugtbart som Man skulde slutte efter 141dets Beliggenhed (mellem 30 og 34 Gr. N. B.), deels fordi Jords-Monnet er meget høilændt, og deels fordi 📌Jordans Slette, siden 📌Sodomas og 📌Gomorras Undergang, er langt fra at være “som 📌Ægypten og Guds Have,” men er tvertimod en skaldet Ørk, med en eneste deilig Græs-Holm (Oase), hvor fordum 📌Jericho laa og Alting duftede af den berømte Balsam, hvortil der nu ei mere findes Tegn. Hvordan det egenlig hænger sammen med det saakaldte “📌Døde Hav” denne, efter de Natur-Kyndiges Sigende, mageløse Indsø, hvori 📌Jordan taber sig, er endnu en Hemmelighed, da den ei er beseilet eller undersøgt, siden de Romerske Soldater stagede sig om ved Bredderne for at samle det saakaldte Jøde-Beg; men Abrahamiten 👤Moses er gyldigt Vidne om hvad 👤Abraham saae, Forvandlingen af den deilige Egn til et Brandsted. Dette Øde strækker sig lige op til Bjergene, hvor 📌Jerusalem ligger (under henved 33 Gr. N. B.) 26 Miil vesten for 📌Damask og otte Miil østenfor 📌Jaffa, saa det har været den mest afsides Hoved-Stad i hele Verden, hvor der gik ingen Lande-Vei igiennem, men hvortil, saa at sige, kun smalle Stier førde, og derfor blev den saa seent navnkundig blandt Folkene. Ja, selv nu, da dog 📌Zions Bjerg er blevet langt meer bekiendt end 📌Roms de syv Høie, trættes Man dog om, hvor 📌Zion egenlig er at finde, saa det er først ganske nyelig, Man blev temmelig sikker paa, at det er Bjerget mod Sønden, udenfor det nuværende 📌Jerusalems Mure, hvoraf, blandt meget Andet, følger at den saakaldte 📌hellige Grav indenfor Muren, hvor Man giennem femten Aarhundreder knælede sig træt og giøglede med Blænd-Værk, den har 👤Jesus aldrig hvilet i! Konge-Gravene er ogsaa først nyelig opdagede og vente endnu paa den omhyggelige Undersøgelse, hvortil de fremfor alle andre Klippe-Huler indbyde Menneske-Aanden.

Spørge vi om andet frugtbart Land end 📌Jericho-Holmen, 142og 📌Dschiddin (📌Engaddi), en ligedan Plet (Oase) vestenfor 📌det døde Hav, da vises vi deels sønderpaa ned imod 📌Ægypten til 📌Bethlehem og 📌Hebron, hvorom Ingen dog veed ret Beskeed, deels vesterpaa til Kyst-Landet hvor 📌Joppe og 📌Rama laae, og endelig nordpaa, hvor 📌Sichem og siden 📌Samaria laae, paa 📌Ephraims Bjerg, og hvor Man endnu finder blomstrende Egne med rige Korn-Marker og Oliven-Skove. Her, hvor 👤Josephs Been og 👤Josvas hvile, seer Man ogsaa endnu Grav-Kamre saa store og saa prægtige, i persisk og ægyptisk Stil, at Man kan ikke tvivle om, det jo var til faldne Høvdinger i 📌Israel, de baade blev udhulede og prydede.

Dog, ligesom det er om Egnen ved 📌Genesareth, 👤Josephus udtømde sig i Lov-Taler og kunde dog ei finde Ord til ret at udtrykke dens mageløse Yndighed og vidunderlige Frugtbarhed, saaledes har den ogsaa ganske indtaget de nyeste Reisende, saa de finde det rimeligt nok, hvad 👤Josephus melder, at her paa Flakke-Bjerget med de yndige Skraaninger ned til den deilige Sø med de søde Vande, voxer Alt hvad Man vil saae og plante, frodig, 📌Nordens Træer og Vexter ved Siden ad Ranken og Palmen. Her, hvor det synes som alle Himmel-Egne havde forenet sig om at vise Verden et Glimt af 📌Edens Have, maa Man da vel tænke ophører Virkningen af 📌det døde Hav paa 📌Jordan, som giennemstrømmer 📌Genesareth eller Søen ved 📌Tiberias, og dette Landskab var det som i 👤Jesu Dage kaldtes 📌Galilæa, altsaa hvad Evangelisterne kalde hans Fædreneland, 📌Kapernaums, 📌Canas og 📌Nazareths Egn. Denne Egn maa vi i alle Maader lægge vel Mærke til, thi her ligger ikke blot de berømte Bjerge 📌Thabor i Midten og 📌Carmel ved Havet, men her gik alle Dage 📌Konge-Veien giennem 📌det hellige Land og til 📌Jerusalem, blandt Andet, fordi ved 📌Carmel ligger 📌Akre (📌Akke, 📌Ptolomais), som har den bedste 143Havn i Landet (der aldrig kom i 📌Israels Vold) og agtes for Nøglen til det. Her er ogsaa den større Høi-Slette eller Flakke-Bjerget 📌Esdraelon (📌Jisreels Slette) den store Val-Plads, hvor Erobrerne udfoldede deres Krigs-Hære og en heel Legion i Romer-Tiden havde sit Borge-Leie.

Dog var det ikke her, men sydlig ved 📌Jericho, paa Høiden af 📌Jerusalem i Midten af Landet, at Israeliterne under 👤Josva gik over 📌Jordan og gjorde deres første Erobringer vestenfor den, som det findes beskrevet i den saakaldte Josvas Bog, der fortsætter Mose-Bøgerne, men synes dog først at være skrevet henimod Konge-Tiden.

Det var ved Foraars Jævndøgn, da der var Høivande i 📌Jordan, ligesom i Høstens Tid, da gik 📌Israel over Floden og saasnart Præsterne, som bare Herrens Ark, satte deres Fødder i Vandet, da skildtes det ad, paa underlige Maader, ligesom 📌det røde Hav fordum: hvad der var paa venstre Haand, løb ud i Salt-Søen, men hvad der var paa Høire optaarnede sig og stod stille, og Præsterne blev staaende med Arken midt i Floden mens hele Folket gik over, og 👤Josva udmeldte tolv Mænd af 📌Israels Stammer, som skulde tage hver sin Steen af Flod-Sengen og stille dem op paa den første Leir-Plads vestenfor 📌Jordan, til et uforgiængeligt Mindes-Mærke om den underlige Gierning, Jehovah gjorde, til Pant paa, at Han vilde være med 👤Josva ligesom Han havde været med 👤Moses *Josva-Bogen 3..

Derpaa slog 👤Josva Leir ved 📌Gilgal med en Krigs-Hær paa 40000 Mand, og 📌Jerichos Mure faldt af dem selv for Lyden af Jehovahs Lur, da Præsterne i sex Dage havde baaret Arken omkring Byen og stødt saa paa den Syvende i syv Basuner, hvortil hele Folket istemde Fryde-Raab, og 👤Josva lod Indbyggerne springe over Klingen, opbrændte og ødelagde Staden og ønskede, at hvem der bygde den igien 144maatte miste sin Første-Fødte, naar han lagde Grund-Stenen, og sin Yngste, naar han hængde Portene*Josvab. 6..

Landet var fuldt af Nisse-Konger, saa hver Stad for det Meste havde sin, men den Ypperste i Sønden var dog 👤Adonibesek, Kongen i 📌Jerusalem, og i Norden 👤Jabin Kongen i 📌Hazor, ved 📌Merom-Søen, og med dem og deres Hjelpere holdt 👤Josva to Hoved-Slag som afgjorde Landets Skæbne.

Mest berømt er det første Slag blevet, som stod ved 📌Gibeon, og 📌Gibeon var en Fristad, der kunde maale sig med de største Stæder i Landet, men havde sluttet Forbund med Israeliterne, hvorfor den blev beleiret af fem Konger, med 👤Adonibesek i Spidsen, og da kom 👤Josva til Undsætning og overraskede Cananiterne, saa de holdt ikke Stand men tog Flugten, og leed endnu meer af Hagel-Stene som Herren lod regne over dem, end af 📌Israels Sværd. Seieren var fuldstændig og alle de fem Konger, som skjulde sig paa Flugten i Hulen ved 📌Makkede, blev fanget levende, og 👤Josva lod Folket træde dem paa Nakken for at aflægge al Frygt, og hængde saa de fem Konger i fem Træer til Soels Nedgang, da de blev taget ned og smidt ind i Hulen, hvor de krøb i Skjul og Hulen stoppedes med Steen. Paa den Dag sagde 👤Josva: stat stille, Soel, over 📌Gibeon og Maane over 📌Ælons Dal, og staaer der ikke skrevet i Kæmpevise-Bogen, at Solen blev staaende midt paa Himlen til 📌Israel havde hevnet sig paa sine Fiender, saa Mage til Dag har Man aldrig seet enten før eller siden, at Gud saaledes hørde et Menneskes Bøn som da han streed for 📌Israel *Josvab. 10..

Efter denne Seier, og den ved 📌Merom-Søen over Kongerne i Norden, indtog 👤Josva mange faste Stæder og deelde derpaa Landet mellem Stammerne saaledes, at 👤Juda, 145👤Benjamins og 👤Simeons Stamme fik 📌Sønder-Landet til 📌Jerusalem, 👤Ephraims og den halve 👤Manasse Stamme fik Land-Ryggen eller Flakke-Bjerget, 👤Nephtali og 👤Sebulon fik det deilige Land ved 📌Genesareth, 👤Asser fik Egnen ved 📌Karmel og 📌Akke (📌Akre), og 👤Dan fik sin Part ud til 📌Jaffa; men dog var det langt fra at alle Kananiternes Stæder i Bjerg-Egnen og paa Kysten blev indtaget strax. Tabernaklet med Arken fik sit Stade ved 📌Sichem i 📌Silo, blandt 👤Ephraims Børn, og Leviterne fik ikke en Fods-Bred Ager-Land, men 48 adspredte Byer med Overdrev til Græsgang, og deriblandt de sex Fri-Stæder for dem der begik Vaades-Drab. Selv tog 👤Josva Arv med sin Stamme paa 📌Ephraims Bjerg og boede i 📌Thamna-Sarach, til han døde, hundrede og ti Aar gammel, og ligger sammesteds begravet*Josvab. 12–24..

Ved denne Ebraiske Landnams-Saga er det især at mærke, at en Lignende hos Old-Tidens øvrige Hoved-Folk vilde agtes uskatteerlig og maa da, som mageløs, sagtens være det; men i Sammenligning, ei engang med Mose-Bøgerne men med de Ebraiske Kilder i det Hele, er den kun maadelig, og maa være temmelig seent forfattet, uden andet skriftligt Grund-Lag end Kæmpe-Viserne, den gamle Jorde-Bog og 👤Josvas Afskeds-Tale. Det gaaer nemlig med Folk i det Store som i det Smaa, at i Førstningen naar de har bosat dem, er de saa sysselsat med det Nærværende, at det kun er flygtig de komme Fortiden ihu, men naar Man sammenligner Tiden mellem 👤Moses og 👤Samuel med den mellem Lykurg og 👤Solon, seer Man dog strax, at Ebræerne, i Forhold til Grækerne, har sørget ypperlig for Historiens Fuldstændighed. Blandt de anførte Steder, hvoraf de Flestes Beliggenhed er uvis, maa 📌Merom-Søen vel, som 👤Josephus vil, være 📌Samachonitis, nordligst i Landet, som 📌Jordan flyder igiennem ei langt fra sit Udspring.

146Af Miraklerne har det om 📌Jordan været almindelig troet blandt Jøder og Christne og maa findes at være i sin Orden, men det med Solen har naturligviis gjort mest Opsigt og draget Striden om den Copernikanske Formodning over paa vildfremmede, bibelske, Enemærker, hvad der er saameget latterligere, som den gamle Saga-Skriver, ligesaa troskyldig som hans Frænder i Middel-Alderen, beraaber sig paa en Kæmpe-Vise, som sin eneste Hjemmel. De Skrift-Kloge synes imidlertid ei engang at have lagt Mærke til, at saalænge Solen er oppe er Maanen overflødig, og at hvor Gud har gjort saamange øiensynlige Mirakler som i 📌Israel, maa Man dog sagtens kunne skielne dem fra hvad rimeligviis kun en daarlig Pen har gjort af et godt Vers.