↩ Komme vi nu endelig til Politiet, da beretter 👤Herodot, at 👤Amasis, ►som sønderrev sit eget Lede-Baand, satte hele Folket under Politiets specielle Opsyn, der var saa strængt, at hvem der ikke aar 55 (VU) lig af sig selv gjorde Rede for hvoraf han levede, 123 (US) havde allerede derved sit Liv forbrudt, og til hans Tid maae vi da vel henføre hvad 👤Diodor fortæller om Tyveri, som en lovlig Nærings-Vei i 📌Ægypten, naar Man blot lod sig indskrive for den og bragde Politiet Kosterne. Da fik nemlig Tyven for sin Umage Fjerde-Parten af Kosternes Værdi, som Eier-Manden maatte betale, saa ingen Tyv, der forstod sit Haandværk og tænkde ►billig, kunde ønske sig et sikkrere Levebrød eller bedre Hælere*►Herod. II. 173. 77. ►Diodor I. 50.. At Ægypternes Ærbødighed for Tyve-Rænker, som Høiden af Viisdom, var ældgammel, see vi imidlertid af Præsternes Fortælling om ►Rampsenit, saa Tyvene har vist altid havt bedst af det strænge Politi i 📌Ægypten, som 👤Amasis ►vel kan have skiærpet men har ingenlunde indført; thi allerede i 👤Josephs Tid see vi at i det Mindste Fremmede maatte være godt beredt paa skarpt Forhør eller berede sig til Døden, og hvor Politiet skal holde saa vaagent Øie med de Fremmede, kan det umueligt tabe de Indfødte af Sigte. I et Land desuden, hvor der skulde holdes Syns-Forretning over alle de Hunde og Katte der døde, hvor Lægerne nøiagtig skulde følge de gamle ►Recepter, hvor den der kureerde for Hoved-Pine ingenlunde maatte kurere for Tand-Pine, og hvor titusinde andre Smaating daglig maatte iagttages, kan Man nok vide, Politiet altid har spilt en Hoved-Rolle, og kan ikke uden Gru tænke sig den 139Aand og de Kundskaber saaledes indspærrede, der kun ved den frieste Virksomhed kunde føre Menneske-Slægten frem paa sin store Løbe-Bane til ►Forklarings-Maalet. Faaer Man derfor først Syn paa den sælsomt indviklede men mesterlig udførte, glimrende Bedrift af Forsynet, hvorved Israeliterne lærde Ager-Dyrkning, ►Handværker og ►borgerlig Tugt, Leviterne lærde at regne og skrive, at veie og maale, og 👤Moses opdroges til den statsklogeste og mest videnskabelige Mand i Old-Tiden, Altsammen paa Ægypternes Bekostning, uden at der dog gik det Mindste tabt af den høie Tanke-Flugt, den rige Livs-Fylde og den varme Friheds-Følelse, der udmærker 👤Abrahams Hyrde-Stamme og maatte udmærke det Prophetiske Folk, der skulde kundgiøre Slægtens Bane og styre dens Fjed; faaer Man først Syn derpaa, da er det kun med Møie Man river sig løs fra den store Betragtning, der frister til at blive fyrretive Aar i Ørken, før Man gaaer videre; men videre maae vi dog nu ufortøvet, og afbryde vel bedst med den Bemærkning, at, ►efter Præsternes Tale om ►Hyrde-Kongerne, 124 (US) maa 👤Joseph 56 (VU) med temmeligt Held have prøvet paa at omskabe alle de ægyptiske ►Indretninger i en bedre Aand, hvorved Planen med Israeliterne og 👤Moses er blevet betydelig fremmet.