↩ Havde vi nu end 📌Ægyptens gamle Lov-Bog ligesaa fuldstændig og vel bevidnet, som vi har 📌Israels, kunde det dog umuelig lønne Umagen at læse den for at finde Magen, men vel for at finde Modsætningen, der aldrig er kiendeligere end i kloge Folks Love, rigtig beregnede paa modsatte Øiemed; thi at et Folk, hos hvem den groveste Afguds-Dyrkelse ei blot hørde til Dagens Orden, men til Statens Væsen, hvor Præsterne lod alle de Konger staae paa Listen med tomme Navne, der ikke havde enten bygt eller nedrevet Templer og Billed-Støtter, og hvor Folket skulde søge sine Guder, ikke over sig i Himlen, men under sig i Graven og i de umælende Dyr, der maatte de kloge Love nødvendig lyde langt anderledes end hvor, som i 📌Palæstina, Afguds-Dyrkelse skulde være ►halsløs Gierning, og hvor Himlens Gud kun vilde have et eneste Offer-Sted, forlangde intet Tempel og taalde ingen Billed-Støtte. Nu har imidlertid selv 👤Herodot saa godt som intet om dette Folks Love, der, ligesom Chineserne, 135kaldte Høire venstre og stræbde med ►Flid at forvende Naturens Orden i alle Maader, og 👤Diodor fra Sicilien er da den Første, som, henimod 👤Christi Fødsels Tid, da Ægypternes egenlige Livs-Tid var ►alt længe forbi, beretter Endeel om deres Love, men saa flygtig og ►slusket, at det kun er af indvortes Grunde vi kan stole paa Noget deraf.