↩ 109 (US) Da sagde det bævende Folk til 👤Moses: nei, tal du til os og lad ikke Gud tale til os, saa vi døe, men 👤Moses sagde til dem: ►tager Mod til eder, thi Herren er kun kommet til en Prøve, for at Hans Frygt kan være over eder, saa I ikke synde. Folket blev nu staaende langt borte, mens 👤Moses gik hen til Skyen, hvor Gud var, og Herren sagde til ham: tal du til 👤Jakobs ►Huus og kundgiør 📌Israels Børn: I har nu seet at Jeg talede fra Himlen til eder, ►giører nu ikke eder selv Guder enten af Sølv eller Guld! Hvor Jeg bestemmer Offer-Stedet og lyser Velsignelse, skal du giøre mig et Jord-Alter ►at slagte Faar og Kalve paa og vil du giøre et af Steen, da maa de ikke være tilhugne, thi naar dit ►Hugge-Jern gaaer over dem, er de besmittede. Du maa ikke giøre Trapper op over mit Alter, thi ►din Skam maa ei være over det*►Moses II. 15–17. ►19–20.!