Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

115At imidlertid baade de Ægyptiske Præster og Lands-Folket havde anderledes tydelige Sagn om den ærgerlige Handel med Ebræerne, end 👤Herodot fik at høre, følger af sig selv, og, skiøndt 👤Manethos Bog er forgaaet, har vi dog beholdt Billinger nok til at spore baade Sandheden og Ægypternes Maade at behandle den paa, thi da 👤Josephus udgav sin Jødiske Historie, blev den Deel deraf som angik 📌Ægypten, skarpt recenseret, og i hans Anti-Kritik mod Appion see vi da Æventyrene hvortil Ægypterne havde omskabt Historien, vi finde hos 👤Moses. Vist nok daarlig Fylde-Kalk i Verdens-Historien, men dog mærkeligt i sit Slags er saaledes Fortællingen hos 👤Manetho om Hyrde-Kongerne, som 👤Josephus med Rette beraaber sig paa. Under Kong Timæus, siger nemlig 👤Manetho, da Gud, Man veed ikke af hvad Aarsag, var blevet vreed, rykkede der hovedkulds en Hob ubetydelige Folk, men forvovne Kroppe, fra 📌Øster-Leden ind i Landet, som de ogsaa i en Haande-Vending uden Sværd-Slag bemægtigede sig, saa Fyrsterne kom i deres Hænder. Dernæst stak de Byerne i Brand, omstyrtede Gudernes Helligdomme og gjorde Lands-Folket al den Fortræd, de kunde, slog Somme ihjel og gjorde Andre med Koner og Børn til Slaver. De satte endogsaa En af deres Egne, ved Navn 👤Salatis, paa Thronen, som holdt Huus i 📌Memphis, men gjorde dog baade 📌Øvre og 📌Nedre-Ægypten skatskyldige og holdt Lande-Værn paa de beleiligste Steder, især paa den Østlige Grændse, hvor han forudsaae, at Assyrerne, som dengang spillede Mester, vilde faae Lyst til at giøre Indfald. Allerbeleiligst fandt han en Stad i 📌Sethro-Egnen, østenfor 📌den Bubastiske Nil-Arm, som en forældet Guds-Dyrkelse havde givet Navn af 📌Avaris, den satte han derfor istand, befæstede den med stærke Mure og gjorde den til Borge-Leie for en Hær paa 240000 116Mand, som han, for at sætte Skræk i Udlændingerne, flittig øvede i Vaaben, naar han om Høsten kom derhen at maale Korn og give Lønning. 👤Salatis døde efter 19 Aars Regiering og fik 👤Bion til Eftermand, som regierede i 44 Aar, saa kom 👤Apachnas i 36 Aar og syv Maaneder, saa 👤Apophis i 41, saa 👤Janias i 50 Aar een Maaned og endelig 👤Assis i 49 Aar og to Maaneder, og disse Sex var deres Hoved-Mænd som stræbde, jo meer og meer, i Bund og Grund at ødelægge 📌Ægypten; men ellers kaldtes hele Flokken Konge-Hyrder, thi det er Meningen af Navnet Hyk-Sos, sammensat af “Hyk,” som i Præste-Sproget betyder en Konge, og af “Sos” som i Almue-Sproget er baade en Hyrde og Hyrderne. Somme vil sige at disse Hyksos var fra 📌Arabien, og de skal have behersket 📌Ægypten i 511 Aar, indtil Kongerne i 📌Thebe og andensteds gjorde Opstand imod dem, hvorved der udbrød en stor og langvarig Krig, og vel, siger Man, leed Hyrderne et stort Nederlag under Kong 👤Alisfragmuthosis, saa de maatte trække dem tilbage fra det øvrige 📌Ægypten til 📌Avaris, men der, inden stærke Mure, i en Om-Kreds af titusind Agre, forsvarede de dem dog saa tappert, at skiøndt 👤Alisfragmuthosis Søn 👤Thmosis beleirede dem med en Hær paa 380000 Mand, maatte han dog tilsidst gaae paa Forlig og tilstaae dem fri Udgang af 📌Ægypten. Nu drog de da ud hver Een, ikke mindre end 240000 i Tallet, med Alt hvad de havde og begav sig giennem Ørken til 📌Syrien, men da de var bange for Assyrerne, som dengang beherskede 📌Asien, satte de dem ned i det nu saakaldte 📌Jødeland og bygde en Stad ved Navn 📌Hierusalem, der var stor nok til at rumme dem alle*👤Josephs Forsvar I. 14..