↩ Denne Udmærkelse af 👤Benjamin, Sølv-Bægeret der blev lagt i hans Sæk, Indhentningen af Brødrene som uforskammede Tyve og Ministerens Erklæring, at alle de Andre maatte frit reise hjem, men Tyven skulde være hans Træl, alt dette røber ►vist nok den fine Hof-Mand, der forstod at ►prøve Gemytter, men han blev dog ►aabenbar selv overrasket, da nu 👤Juda, den Samme, der fordum sagde til sine Brødre om 👤Joseph: lad os sælge ham til Kiøbmændene, nu traadte frem og sagde: jeg er vor Fader ansvarlig for Drengen og kom vi hjem uden ham, da døde den Gamle og vi førde hans graa Haar med Sorg i Graven, derfor lad mig være din Slave og lad ham reise hjem med sine Brødre! Knap kunde Ministeren faae Ordet frem, hvormed han drev alle Ægypterne ud, thi Graaden kvalde hans Stemme, saa det rygtedes til Hoffet, og Alt hvad han kunde hulke ud til Brødrene, var: jeg er 👤Joseph, lever Fader virkelig endnu! Resten 76 (US) følger paa en Maade af sig selv, som 👤Josephs Arme om 👤Benjamins Hals, men dog er det mærkeligt nok, at han maatte kysse alle sine Brødre og blande Taarer med dem, før de kunde komme til Orde! En saa sjelden Begivenhed i ►den store Verden blev naturligviis bekiendt ved Hoffet, før den endnu ret var skedt, og alle fandt det overordenlig ►smukt, og Kongen ►syndes, der fattedes nu kun, at 👤Josephs Brødre skulde reise hjem, tage 77Vogne med sig til Koner og Børn og til deres gamle Fader og komme ned og boe i 📌Ægypten, saa hele den ►sjeldne Familie blev samlet. Det Samme var 👤Josephs ►Betænkning og blev strax sat iværk, og skiøndt den gamle 👤Jakob ei kunde skiønne rettere, end at det var et Æventyr, hans Sønner kom hjem med, da de fortalde ham at den store Herre i 📌Ægypten var ingen Anden end deres Broder 👤Joseph, saa nødtes han dog til at troe sine egne Øine, da han saae de Kongelige Vogne, og da steg Blodet ham endnu engang i Kinderne og han sagde: det var meer end jeg havde troet, lever 👤Joseph virkelig endnu, ham maa jeg ►fare ned og see, før jeg døer!