↩ Alt dette var imidlertid langt fra at udtømme det uhyre Forraad, Pharaos forsynlige Minister havde vidst at bringe tilveie, og da den store Mis-Vext strakde sig langt videre end til 📌Ægypten, saa strømmede der Penge ind i Landet fra alle Kanter, med Folk som kom og kiøbde Korn, og det gav Anledning til et af de ►smukkeste Optrin, Man ►nogentid saae i den store Verden, men som neppe Nogen af Tilskuerne drømde om, skulde faae den universal-historiske Vigtighed, der ligger klar for vore Øine. Sønnerne af Hyrde-Fyrsten i 📌Ca74naan, som havde solgt deres Broder, kom nemlig ogsaa til 📌Ægypten i ►den dyre Tid, for at kiøbe Korn, og vistes, med alle de Andre, til Ministeren, som Manden for det Hele, og han kiendte dem ►paa Timen, men de naturligviis ikke ham, og da de laae i Støvet for ham, 74 (US) da stod han og tænkde paa sine Barne-Drømme; men han var nu en Hof-Mand, der ikke ►bar Hjertet paa Læberne, men talde ægyptisk og lod dem sige ved sin Tolk, at han ansaae dem for ►Speidere, der, under Paaskud af Korn-Kiøb, kun kom for at udforske Landets ►Leilighed. For nu at rense sig, fortalde de Alting, baade Løst og Fast, hvordan de alle Ti var een Mands Sønner og havde været tolv Brødre, hvoraf den Ene var død og den Yngste hjemme hos Faderen i 📌Canaan. Denne yngste Broder var Ministerens eneste Heel-Broder, 👤Benjamin, og han lod dem derfor sige, at, skiøndt deres ►urimelige Fortælling bestyrkede hans Mistanke, skulde dog En af dem faae Lov at reise hjem og hente den Broder, de sagde, var hjemme, og, efterat have ladt dem prøve i tre Dage, hvad det var at smides i Fængsel, med Døden for Øine, lod han dem atter komme for sig og sagde: velan! af Gudsfrygt vil jeg ►spare jert Liv, ►naar I giør som jeg befaler og henter mig eders yngste Broder, saa jeg kan see, I fare med Sandhed, thi saa vil jeg troe, I er skikkelige Folk, men ellers, saasandt som Pharao lever, skal I døe! Reis nu kun med jert Korn, ►saa nær som Een, jeg for en Sikkerheds Skyld maa beholde! Nu slog Samvittigheden dem, saa de sagde til hinanden: nu faae vi Løn som forskyldt for hvad vi gjorde ved vor Broder, da vi saae hans ►Sjæle-Angest og lod ►som vi ikke hørde hvor bønlig han bad for sig! Ja, svarede 👤Ruben, sagde jeg ikke nok: giør ingen Ulykke paa Drengen, men da vilde I ikke høre mig, og nu kommer hans Blod over os! De tænkde ikke, Ministeren forstod dem, men han forstod dem saa godt, at han maatte gaae tilside og 75tørre sine Øine, før han, efter det, kunde tage den af dem ud der skulde sidde fangen, til de Andre kom igien.