↩ I ældgamle Dage, siger 👤Diodor (samtidig med 👤August) rasede Pesten i 📌Ægypten, som Man tilskrev Gudernes Vrede, hvis Dyrkelse var ►kommet paa Knæerne, fordi Landet vrimlede 529 (US) af Fremmede, der havde hver sine Meninger, Offringer og Skikke. Man fandt det desaarsag raadeligst at vise alle de Fremmede Dørren, hvoraf fulgde en stor Udvandring, deels til 📌Grækenland, hvor ►Adel-Hoben skal være landet under Anførsel især af ►Danaos og ►Kadmos, og deels til 📌Jødeland, dengang tomt og øde, hvor Almuen søgde hen, under Anførsel af en særdeles klog og tapper Mand, ved Navn 👤Moses. Han indtog Landet, bygde blandt mange andre Stæder 📌Jerusalem til Hoved-Stad, med det høit 669anseete Tempel, og indrettede ikke blot Guds-Tjenesten men skabde en heel ny Stat med Lov og borgerlig Forfatning. Folket deelde han efter Aarets Maaneder i tolv Stammer, som det fuldkomneste Tal, og Billeder af Guddommen vilde han ikke ►vide af at sige, da han ikke troede den havde Skabning som et Menneske, men var den høie Himmel-Hvælving selv. Dog ogsaa i Henseende til Offringer og Levemaade afveeg han ganske fra hvad Skik er hos andre Folk, thi ved det, han selv var blevet landsforviist, gav han Folke-Livet en vis frastødende og unaturlig Skikkelse. ►For Resten udsøgde han de dygtigste og forstandigste Mænd og gjorde til Præster, som baade skulde besørge Guds-Tjenesten, dømme i vigtige Sager, vaage over Loven og ►Indretningerne og i det Hele uddanne det nyskabte Folk. Desaarsag, vil Man sige, Jøderne har aldrig havt Konger, men immer overladt Regieringen til den retskafneste og klogeste Præst, som de kalde Ypperste-Præsten, ansee for Guds Mund der kundgiør dem Hans Villie, og skal vise saa dyb Ærbødighed, at naar han taler til dem paa Guds Vegne, falde de strax ned og tilbede ham. Loven slutter med de Ord: “►saa siger 👤Moses til Jøderne, som han det hørde af Gud.” 👤Moses forsømde imidlertid heller ikke Krigs-Væsenet, men øvede det unge Mandskab flittig i at udholde alle Besværligheder, og Landet, som han indtog, deelde han ved ►Lod-Kastning, saa Alle fik lige meget, undtagen Præsterne, som fik Meer, for at de kunde have deres rigelige Udkomme og tage stadig vare paa Guds-Tjenesten. Ingen af Lods-Eierne maatte sælge deres Jord, for at ikke nogle Faa skulde opsluge Alt og hindre Folke-►Formerelsen og da nu tillige Enhver var tvunget til at ►opføde sine Børn, saa har Folket immer været stærkt og talrigt. Ogsaa ved Bryllupper og Begravelser havde Jøderne ganske egne Skikke, men ved deres Blanding med andre Folk, især under 670det Persiske og Makedoniske Herredømme er Endeel gaaet af Brug*►Diodor (Brudstykker) XL..