Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

Giør nu end 👤Josephs Beskrivelse af sit Folks Tilstand før og under Krigen, sammenholdt med det Billede, Evangelierne og Apostlernes Gierninger give os af dem giennem hele den foregaaende Menneske-Alder, at vi ligesaalidt kan beklage Landets som Templets Skæbne, da begge Dele maae kaldes en Boelig, skabt til “et Bede-Huus for alle Folk” men forvandlet til “en Røver-Kule;” saa maae vi derfor dog ingenlunde oversee denne Romerske Folke-Udryddelse, hvorved 👤Titus unægtelig satte en Krone paa det Mamertinske Stor-Værk, som der ikke blot maatte en 👤Nero, men et saadant mageløst Røver-Folk som Qviriterne, til at bære. Jøderne var nemlig ikke et Folk, der enten satte Romerne i Fare eller gjorde dem Verdens-Riget stridigt, men de var Romernes ældste Bunds-Forvandte i 📌Asien og et af de ældste Folk i den dannede Verden, hvis indvortes Urolighed deres mægtige Venner aldrig havde søgt at dæmpe, 668men betjent sig af til at bringe dem under Aaget og gjort ulægelig ved at paanøde dem de grusomste Tyranner. Nu, saavidt mueligt til sidste Mand at uddrydde dette Folk, fordi de i Fortvivlelse gjorde Opstand under Neronisk Mishandling, det maae Romerne selv have følt, var uhyre skiændigt, siden vi baade hos 👤Tacitus og 👤Sveton see, de har paadigtet de arme Jøder, fiendtlig adskildte i Snese Partier, som kun stolede paa hinandens Undergang, den latterlige Indbildning, at nu var Timen kommet, da 📌Israel, efter Propheternes Ord, skulde indtage hele Verden*👤Svetons Vespasian 4. 👤Taciti Historiebøger V. 13..