↩ ►Vist nok kunde ingen Tyran have tilføiet Guddommen saa stor en Fornærmelse eller Menneske-Slægten saa ubodelig en Skade, som 👤Herodes den Store, hvis det var lykkedes ham at myrde 👤Christus (Messias) i Svøbet og derved ret egenlig kvæle Christendommen i Fødselen; men at det slog feil, er en unægtelig Kiends-Gierning, og da først Messias var kommet og havde ►udbasunet den ny Tid, som et ►Gylden-Aar for hele ►Slægten, da var det, ►universal-historisk betragtet, en Biting, hvad der siden timedes 📌Jerusalems Tempel og den ►Mosaiske Stat *►Math. 2. ►Luk. 4.. At denne 👤Jesus fra 📌Nazareth i 📌Galilæa blev korsfæstet under 👤Pontius Pilatus, som i 👤Tibers ti sidste Aar var Lands-Høvding i 📌Judæa, har de Christne altid selv ►bekiendt, men ogsaa lagt til, at han vidunderlig opstod den tredie Dag fra de Døde og foer saa til Himmels*►De Christnes Daabs-Pagt. ►Math. 27–28. ►Joh. 19–20. ►Luk. 23–24. ►Ap. Gg. 1., og uden at ►paabyrde Stats-Historien som Kiends-Gierninger, hvad efter Sagens Natur kun kan være “Troes-Artikler i en Kirke,” er det dog sikkert nok, at 👤Jesu Korsfæstelse, langt fra at giøre hans Navn Skam eller sætte hans Virksomhed Grændser, netop blev Overgangen fra den gamle Tid til den Ny, hvori Guddoms-Ære har fulgt hans Navn og ligesom en ny Menneske-Slægt udviklet sig af hans Menigheds Skiød. Uagtet derfor 👤Jesu Christi Liv og Levnet for største Delen hører til “►Troens Hemmeligheder,” og hans Græske Levnets-Beskrivelser (Evangelierne), hvormed en ny ►universal-historisk Literatur begynder, høre som et mageløst Vidun663der til Skolens Historie, saa er han dog ►aabenbar ogsaa i Stats-Historien “►den Eenbaarne,” der paa een Gang menneskelig kroner det Ebraiske Folke-Liv og guddommelig forvandler det til et ►Universal-Historisk, der endnu efter atten Aarhundreders Forløb trindt i Christenheden ►drages med den Romerske Død, som ►alt ►syndes enevældig før Han blev født. Skulde da ►end, som Man har spaaet, ►det Christne Menneske-Kiøn uddøe i Dag eller i Morgen, og var det mueligt, at der efter den Tid endnu kunde være et “levende Øie” paa Jorden for Slægtens Levnets-Løb, maatte det dog nødvendig dvæle forbauset ved Synet af “det Ny” i alle Menneske-Aandens høie og værdige Retninger, 525 (US) der unægtelig skabdes i Christendommen og maa da nødvendig være født med dens Stifter. Hvem Han i Grunden var: enten blot en giennem det Ebraiske Folke-Liv ►forklaret 👤Abraham eller tillige en deri neddalet Guddom, det maa ►vist nok til Verdens Ende staae videnskabelig uafgjort; men i begge Tilfælde er det aabenbart, at fra ►Nat-Lampen i 📌►Jehovah-Templet udgik Lyset i ►den ny Folke-Kreds, og at den ►Mosaiske Stat var det rette ►Vesta-Tempel, hvis “hellige Ild” blev aldrig slukt, men fløi som Guddoms-Gnister Verden rundt i 👤Christi Evangelium, da Staden sank i Gruus og Templet faldt i Aske.