Det Juliske ►Huus.
✂ 👤Plutark fortæller, at da 👤Alexander den Store var død, sammenlignede den Atheniensiske Taler 👤Demades hans Krigs-Hær med ►Jetten ►Polyphem, da han havde mistet sit eneste Øie*👤Plutarks ►Galba. og det lader sig ikke blot anvende paa ►Prætorianerne efter 👤Augusts Død, men giælder tillige alle Volds-Mænd selv, naar de indbilde sig at deres ►Staal-Handsker kan gaae i Arv som et ►ordenligt ►Septer, da dog Hvad der kun udtrykker “den Stærkeres Ret” ei giver Skrællinger mindste Ret, men gjør dem kun latterlige. Saadan en blind ►Polyphem var imidlertid endogsaa 👤Napoleon, saa det var intet Under, at 👤August kunde indbilde sig, Man ei engang behøvede at være men kun at regnes i Slægt med ham, for at have Arve-Ret til hele Verden, og virkelig blev ikke blot hans ►Stif-Søn 👤Tiber hans ►Efter-Mand, men det saakaldte Juliske ►Huus forblev over et halvt Aarhundrede i Besiddelse af Keiser-Magten. Herover skulde Man da heller forundre sig, end over at det ei varede længer; thi det er ►aabenbar 📌Roms gamle Adel, rænkefuld men udmarvet, der, ved at bestikke Liv-Vagten, stræber at besvige den egenlige Krigs-Hær for sin naturlige Ret til at ►raade for Krigs-Byttet. Disse indsmuglede Imperato 520 (US) rer, som, paa 👤Tiber nær, hverken havde lært at ►byde eller at ►lyde, var imidlertid en stor Plage for 📌Rom og er det endnu for Historie-Skriveren, især fordi Romerne har havt anderledes Mod og Greb 657paa at beskrive alle deres Laster og Daarskaber end de store Verdens-Begivenheder, og fordi Folk har ladet sig det indprænte, at Alt hvad en 👤Tacitus har beskrevet, end sige da hvad der tillige sad paa Thronen i 📌Rom, er derved adlet til en stor Begivenhed, som bør være Alle vitterlig til Verdens Ende. Men vi maae ►bryde overtvært med Romer-Aaget i alle Maader, og ligesom 👤Cicero, da han havde ladet 👤Catilinas Venner kvæle, udraabde “de har levet,” saaledes vil vi sige om hine forgudede Misdædere “de har været en Plage” endogsaa for os, men i Verdens-Historien skal Man herefter kun bruge deres Kroner som ►Regne-Penge til at tælle Aarene med efter 👤Christi Fødsel, og kun pege paa dem som gruelige Vidnesbyrd om, at der kan blive “►et Helvede paa Jorden,” thi det er der unægtelig, naar Afskum, eller ►Daarekiste-Lemmer, som 👤Tiberius, 👤Caligula, 👤Claudius og 👤Nero er de Eneste, der giør Opsigt paa den store Skue-Plads.
✂ 👤Nero er den Eneste af dem, der ►afnøder os lidt mere Opmærksomhed, ikke ved det, der kun giør ham ►mærkværdig i Helvede, men ved den ►Forstyrrelse, hans grændseløse Galenskab, i Forbindelse med ►Enevolds-Magten, frembragde al Verden over og ved den Undergangs-Krig han begyndte, ei alene med Jøderne, som den sidste Levning af Oldtidens ►Borgerlige Selskaber, men ogsaa med de Christne, i hvis Samfund Spiren laae til alle de Nye.
✂ Ret at ►oprede 👤Neros Slægt-Register er ►vist nok hverken let eller Umagen værdt, men paa Spinde-Siden var han en Paarørende baade ►ad 👤Anton og 👤August, og hans ►Fædre, ►Domitierne, hørde ikke blot til den gamle Adel men til de Romerske Guders Yndlinger, som ved et Mirakel blev rødskiæggede og førde Navn deraf*👤Plutarks ►Antonius. 👤Svetons ►Nero.. Hans Moder 👤Agrippine var desuden ►Syster til 👤Caligula og Daatter 658af 👤Germanicus, 👤Livias Sønne-Søn, og da han nu tillige blev ►kiønlyst af Keiser 👤Claudius, der havde det Uheld at blive hans Moders Mand, saa kan Man til Nød forstaae, hvordan det blev mueligt, at denne dunhagede Knøs, der aldrig havde lært og lærde heller aldrig at føre et Sværd, kunde faae den største ►Commando-Stav, Man i Verden veed af at sige.
✂ 521 (US) Man fortæller os sædvanlig, at 👤Nero havde nydt den herligste Opdragelse, Man kunde ønske al Verdens ►Enevolds-Herre, og at han i sine første Regierings-Aar overgik selv de største Forventninger, men at han siden, uheldigviis, blev fordærvet, saa han ærlig fortjende Navn af “►Menneske-Kiønnets Fiende;” men det er kun et Æventyr, de Lærde har sat sammen til 👤Senecas og Romernes Ære; thi 👤Nero var ►aabenbar baade født og opdraget til hvad han blev, og var ligefra Begyndelsen til Enden alle de Romeres Kiæle-Dægge, der ikke misundte ham hans Rolle eller leed under hans Luner. Om den berømteste af hans For-Fædre blev det offenlig sagt: intet Under at han har et ►Kaabber-Skiæg ►(ænobarba) da han har en Jern-Pande og et Steen-Hjerte, og hans egen Fader var et bekiendt Uhyre, som, da Man lykønskede ham med Sønnen, selv sagde at hvad der avledes af ham og 👤Agrippine maatte nødvendig blive en vederstyggelig Ulykkes-Fugl*👤Svetons ►Nero 2–6.. 👤Neros første Lærere skal dernæst have været en Dandse-Mester og en ►Haar-Skiærer, og 👤Seneca, som blev deres ►Eftermand kunde ►vist nok baade “Latin og Græsk,” hvad 👤Nero ogsaa snart lærde, men var, hvad dermed godt lader sig forene, et af de foragteligste Kryb under Solen*►Dion LXI. 10.. Af ham lærde 👤Nero, blandt Andet, Hykleri og Liderlighed, hvori han gjaldt for en stor Mester, og den Romerske Natur, i Forening med 659Kraftløshed og Kiælenskab, gjorde selv Resten; thi hvad der udmærkede 👤Nero mellem mange Brødre er det ►Kolossalske i hans Tanke-Gang og den umættelige Ulve-Graadighed ►paa hvad han attraaede: Lystighed og høirøstet Bifald. Regieringen befattede han sig i Grunden ligesaalidt med, som med Sværd-Slag, undtagen forsaavidt han overlod den først til sin Moder, saa til 👤Seneca og siden til hvem der var ved Haanden som han kunde lide, og han var ►vel ikke stort grusommere end 👤August, der ligesaalidt ►gjorde sig nogen Samvittighed om at rydde dem af Veien, der stod ham i Veien eller dog i Lyset. Havde han derfor kun ikke været Feigheden selv, ei ruttet slet saa umaadelig med Penge, og ei viist alle “►Raads-Herrerne” saa ►aabenbar Foragt, at han ►flinkede sine gamle “Væddeløbs-Heste” op med deres Høitids-Dragt, da kunde han godt slaaet baade Fader og Moder, end sige da 👤Seneca ihjel, og dog blevet almindelig forgudet; thi selv med alt dette var han saa yndet, at Man ikke blot i lang 522 (US) Tid strøede Blomster paa hans Grav, men at enhver Bedrager, som udgav sig for “👤Nero” var vis paa ►Tilløb *👤Svetons ►Nero 57. ►Dion LXI. 6. LXIII. 15..
✂ Vi kan derfor ingenlunde giøre 👤Nero til en Undtagelse fra sit Folk, men maae betragte ham som “den sidste Romer” paa den store Skue-Plads, hvem det behagede Skæbnen at giøre paa een Gang til Afsky og til Latter for alle følgende Slægter; thi ►skildt ved Kraften og blottet for al Klogskab er den grændseløse Forfængelighed og umættelige Begiærlighed, som udmærker den Romerske Aand eller ►By-Vætte, stillet til Skue og gjort til Spot i 👤Nero, der til alle Sider vilde vise, ►hvorvidt hans Magt strakde sig, og satte sin Ære i at være, som han meende, en mageløs Sanger! Om han virkelig, som der siges, agtede at slaae alle “►Raads-Herrer” ihjel og giøre sine frigivne Trælle til Generaler og Statholdere 660allevegne, er ►vel et ►Spørgsmaal, men Planen ligner ham unægtelig, og det var ►aabenbar en god Begyndelse dertil, at han satte Trællen 👤Tigellinus over Liv-Vagten, istedenfor 👤Burrus, som han lod forgive, og at han, under sine Triumpher ved de Olympiske Lege, lod en anden Træl, 👤Helio, herske i Rom men indbød sin tapperste General 👤Corbulo, som havde ydmyget Partherne, til sig, for at slaae ham ihjel. 👤Corbulo stak sig selv ihjel og skal have erklæret at han døde med Rette, fordi han havde tjent et saadant Afskum, men den Selv-Fornægtelse kunde Man ikke vente af Mange, og da nu baade Galleren 👤Julius Vindex, som havde opsvunget sig til Anfører for den Romer-Hær der stod i hans Fædreneland, og Romeren 👤Galba, som raadte i 📌Spanien, gjorde Opstand, da blev 👤Nero naturligviis ►ællevild og lodes i Stikken af alle sine Sangere, Giøglere, Svire-Brødre og Tilbedere, saa han knap beholdt en Træl, der vilde ►hjelpe ham ud af Verden, og undgik kun ved det foragteligste Selv-Mord den offenlige Beskiæmmelse, ►Raadet med Liv-Vagtens ►Minde havde ►tilkeiset ham*👤Svetons ►Nero 39–49. ►Dion LXII. 13. 19–24. LXIII. 12–17. 22–29..
✂ Det var i ►den 211te Olympiade, omtrent 70 Aar e. Ch. at Gienfærdet af de gamle Romere forsvandt med 👤Nero, og da paa samme Tid den sidste Levning af Old-Tidens Folke-Liv blev for menneskelige Øine tilintetgiort, ved 📌Jerusalems ►Forstyrrelse, saa er det klart, at Old-Tidens Historie slutter sig selv med disse to Begivenheder, og Stats-Historien vilde ►aabenbar være sluttet med det Samme, hvis ikke, som En af 📌Israels 523 (US) Propheter udtrykde sig, ►den Almægtige havde selv taget Hjerte-Skuddet af ►Ceder-Toppen og plantet paa et Bjerg til en ny Stamme, i hvis Grene alle Fugle, ja Alt med Vinger, skulde bygge og bevise, at 📌Israels Gud 661kan fælde de store Træer og opelske de Smaa, lade de frodige Træer gaae ud og de ►Udgangne skyde paa Ny► *►Ezechiel 17.!