↩ At Edomiternes Stamfader 👤Esau her staaer i Skygge ►mod Israeliternes Stamfader 👤Jakob, er soleklart, og deraf sluttede Man i forrige Aarhundrede, at baade 👤Jakob og 👤Moses havde gjort 👤Esau skammelig Uret; men da, giennem Løbet af tre Aar-Tusinder, 👤Herodes den Store, ►afskyelig Ihukommelse, er den eneste Edomit, der vandt universal-historisk ►Navnkundighed, saa vil det attende Aarhundredes Gunst ligesaalidt gavne 👤Esaus Efter-Mæle, som 👤Herodes den Stores vilde vinde ved en Sammenligning mellem ham og den samtidige ►“📌Israels Konge” 70 (US) der unægtelig fik en 69saa velsignet Ihukommelse, at den overgik alle de Forventninger Velsignelsen over 👤Jakob med Rimelighed kunde vække! Saasandt derfor Opfyldelsen er det sikkre Kiende-Mærke, der skiller de sande Spaadomme fra de Falske, maa Forholdet mellem Israeliters og Edomiters Stamfædre, ►naar de var kiødelige Brødre, og 👤Esau den Ældste, sin Faders Yndling, nødvendig have været, ikke som Man i forrige Aarhundrede drømde sig, men som 👤Moses for tretusinde Aar siden skildrede det, uden at bryde sig om, hvordan Man i Anledning deraf vilde moralisere for de Døde, og, i et critisk Øieblik, skrive Historien om paa ►fri Haand. Skulde Man ellers i Historien, som den er, finde en moralsk ►Mærkelighed, da blev det ingenlunde den aldeles naturlige Ting, at selv et haardt Broder-Hjerte stundom er bevægeligt, men vel at 👤Esau kunde have isinde at slaae sin Tvilling-Broder ihjel, hvad vel ►kun 👤Herodes den Store vilde kalde naturligt.