↩ I 📌Syrien hvor 👤Jakob tilbragde tyve Aar hos sin Morbroder 👤Laban, fik han to Koner ►for Een, 👤Rachel og 👤Lea, begge 👤Labans Døttre, men det skedte ved 👤Labans Trædskhed og ei med 👤Jakobs gode Villie; thi hans ►Hug stod kun til 👤Rachel. Han blev ogsaa der ved Guds Velsignelse en rig Mand, baade paa Børn og Gods, og da han dermed vendte tilbage til 📌Canaan, da ►mødte ham en ►underlig ►Ting, thi ved Bækken 📌Jabok som løber i 📌Jordan, paa det Sted som siden kaldes 📌Puneel (Guds Aasyn), kom der en Nat, han var alene, en Mand til ham og brødes med ham, saa hans ene Hofte gik af Ledd, men fik dog ikke Bugt med ham, og da han i Dagningen sagde: slip mig nu, da svarede 👤Jakob: nei, jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig. Hvad er dit Navn, sagde Manden, og, paa Svaret, det er 👤Jakob, sagde han: du skal ikke længer hedde 👤Jakob men ►👤Israel (Guds Kæmpe), thi du har kæmpet med Gud som en Mand! Manden gik og Solen stod op, men 👤Jakob haltede og 👤Israels Børn ►æde ikke Hofte-Senen paa noget Dyr, fordi 👤Jakobs ►blev forrakt.►