↩ Hvordan nu 👤Antonius, der aldrig ►regnede Penge og knap kunde nægte sine Venner end sige sine mange Veninder Noget, ►holdt Huus med 👤Cæsars Midler, kan Man forud vide, og desmere uforskammet fandt han det af 👤Octavius at forlange Regnskab af ham, og affærdigede ham som en næsviis Dreng, men nu tyede 👤Octavius til 👤Cicero, der da ogsaa viiste sig som hans store Velynder, hvorover han maatte høre af 👤Brutus, at han kun arbeidede paa at skaffe sig en naadig Herre*👤Plutarks ►Cicero og ►Antonius. 👤Appians ►Borger-Krig III. 13–23. 29–39..