↩ ►👤Isak var en stille Fyrste, men Herren aabenbarede sig dog ogsaa for ham, efter 👤Abrahams Død, og gientog sit Løfte, at i hans Æt skulde alle Folk paa Jorden velsignes. 👤Isak var gift med sin ►Frændke, 👤Rebekke, 👤Labans den Syrers ►Syster, og da hun var frugtsommelig, forespurgde hun sig hos Herren om sin Afkom og fik til Svar: du bærer tvende Folk under dit Hjerte, det Ene bedre end det Andet, og det Høie skal tjene det Lave! Hun fødte derpaa Tvillinger, nemlig 👤Esau og 👤Jakob, og da de ►voxde til, blev 👤Esau en ►Vild-Skytte, men 👤Jakob var spagfærdig og hjemlig, og saa engang, da 👤Esau kom fra Jagten og var mat, sagde han til 👤Jakob, som sad med en Ret Lindser ►for sig: jeg er ►flau, ►mig 67Forlov at► smage din Rød-Grød! Ja, sagde 👤Jakob, giver du saa mig din Førstefødsels-Ret? Top, sagde 👤Esau, hvad nytter mig den Ret, jo før Man fødes, des før Man døer. Velan, sagde 👤Jakob, saa sværg mig Førstefødsels-Retten til! Da svor 👤Esau og ►aad og drak, sprang op og foer ud og regnede Førstefødsels-Retten for ingen Ting, og Man kaldte ham siden 👤Edom ►ͻ: ►den Røde.