↩ Hvad der nu egenlig bevægede den Romerske 👤Krøsus til at friste Lykken mod Partherne, er endnu vanskeligere at fatte, end hvad der bevægede den Lydiske til det Samme mod Perserne; thi hverken havde han noget Orakel-Svar derom, ►uden det af Tribunen 👤Atteius, der ikke kunde kaldes tvetydigt, ikke heller klinger det ►rimeligt, at det var alle de gode Sager, 👤Lucul bragde hjem fra 📌Øster-Leden, der lokkede den gamle Gnier til at gaae i Feldten; men dog siger 👤Plutark udtrykkelig det var Grunden*👤Plutarks ►Lucullus., og han har udentvivl Ret. Det var nemlig saa langt fra at 👤Crassus sværmede for Laurbær, at han selv i sin Ungdom maatte høre ilde af 👤Sylla for sin Feighed, og den Romerske Ulve-Natur yttrede sig kun hos ham i den umættelige Graadighed paa Gods og Penge, der kun voxde ved det “Røver-Kiøb” han fik paa Auctionerne over de Fredløses Gods i 👤Syllas Tid, og ved Alt hvad der gjorde ham saa rig, at da han havde ►tiendet til ►Hercules og brødfødt hele 📌Roms Almue i tre Maaneder, var han endnu Mand paa 70000 Talenter*👤Plutarks ►Crassus..