Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

Nu, bemærker 👤Appian, fattedes Romerne, som nyelig ogsaa havde faaet 📌Kyrene ved Testament, kun 📌Ægypten, for at være enevældige trindt omkring 📌Middel-Havet *👤Appians Mithridatiske Krig 121. og da 👤Pompeius Laurbær-Green bidrog saa betydelig til at afrunde denne store Seiers-Krands, kan vi ikke skiænke hvad der under Krigen tildrog sig i 📌Rom, synderlig Opmærksomhed, men da 616den Catilinariske Sammen-Rottelse dog, for 👤Ciceros og 👤Sallusts Skyld, har gjort mere Opsigt i den lærde Verden end 👤Pompeis Asiatiske Triumph, maae vi tale lidt meer derom end den fortjende. Vel kan vi ikke for nogen Priis indlade os i den bundløse Gemeenhed, der ved denne Leilighed kom for Dagen, thi den hører ikke til den store Verdens men til det lille Helvedes Historie, der ved de Romerske Classiker kun er blevet alt for tit beskrevet og vidt bekiendt; men da 👤Cicero spiller en Hoved-Rolle i Mordbrand-Historien, og “det Ciceronianske” unægtelig er Latinitetens bedste Side, kan vi dog, uden vor Skade, kaste et Blik paa 📌Rom i det Aar, 👤Pompeius indtog 📌Jerusalem.