↩ Siden skedte det, efter Herrens Ord, at 👤Sara fødte en Søn, som blev omskaaret paa den ottende Dag og kaldt 👤Isak, men da han voxde op og 👤Sara saae, at 👤Ismael drev Spot med ham, da sagde hun til 👤Abraham: jag Slavinden og hendes Søn paa Dørren, thi Slavindens Søn maa ikke ►gaae i Arv med min Søn. Det, fandt 👤Abraham, var tungt at høre om sin egen Søn, men Gud sagde til ham: lad det ikke falde dig tungt, men lyd kun 👤Sara ad i Alt hvad hun siger om Slavinden og hendes Søn; thi giennem 👤Isak er det, du forplanter din Slægt, men Jeg skal nok giøre Slavinde-Sønnen til et stort Folk, fordi han er af dit Blod. Da stod 👤Abraham tidlig op om Morgenen, forsynede 👤Agar med Vand og Brød, hængde hende Drengen paa Ryggen og lod hende gaae, men hun foer vild i Ørken og da Vandet var fortæret, kastede hun Drengen under en Palme-Busk og satte sig selv ned, et Bøsse-Skud derfra, med Ryggen til ham, sigende: jeg vil dog ikke see mit Barn døe. Da græd Drengen og gav et Skrig og det kom Gud for Øren og en Guds Engel fra Himmelen kaldte ad 66 (US) 👤Agar, sigende: hvad nu, 👤Agar! frygt ikke, Gud hørde Drengens Røst hvor han ligger, staae derfor op og tag ham ved Haanden, thi jeg giør et stort Folk af ham! Da aabnede Gud hendes Øine, saa hun fik ►Syn paa et Kilde-Væld, hvor hun fyldte sin Vand-Flaske og lædskede Drengen, og Gud var med ham, saa han trivedes i Ørken og blev en Bue-Skytte, og hans Moder skaffede ham en Hustru fra 📌Ægypten.