↩ Hvorledes nu Krigs-Lykken siden afvexlede, medens Brødrene 👤Jonathan og 👤Simon gik i Spidsen, kan ikke her fortælles, men deels ved Jødernes Standhaftighed og deels ved 📌det Syriske Riges Svækkelse under idelige Thron-Stridigheder, kom det dertil, at 👤Simon blev baade ►Fyrste og Ypperste-Præst, fordrev den Syriske ►Besætning fra 📌Davids-Borgen og blev erkjendt af Romerne*►Makkabæerb. I. 14.. ►Vel faldt 👤Simon den Kloge saa ved et Snig-Mord, kort efter 📌Karthagos og 📌Korinths Ødelæggelse, og dermed slutter ►Makkabæer-Bogen, men den nævner dog hans Søn 👤Johannes Hyrkan, som Ypperste-Præst efter ham, berømt af Bedrifter, saa den maa være skrevet under ham, mens Landet hvilede. Der er da ikke mindste Grund til at mistroe 👤Joseph, som ►aabenbar om den følgende Tid har vidst god Beskeed, og beretter at i ►den 162de Olympiade rykkede 👤Antioch den Fromme (en Søn af 👤Polybs Ven 👤Demetrios) ind og beleirede 👤Hyrkan i 📌Jerusalem, men ►indrømmede ham dog baade syv Dages ►Stil-Stand paa ►Løv-Salenes Høitid og forligde sig med ham paa de Vilkaar, at han betalde 500 Talenter og forblev ►skatskyldig, hvorimod Folket skulde have Lov til at leve paa ►Fædrenes Viis og Landet være frit for al fremmed ►Besætning. 👤Hyrkan blev ham ogsaa tro og var med paa ►Parther-Toget, hvor Kongen faldt, men derpaa gjorde han sig ikke blot uafhængig af 📌Syrien og sluttede et fast Forbund med Romerne, men indtog ogsaa 📌Idumæa og nødte Edomiterne, ►naar de vilde have Lande-Fred, til at lade sig omskiære og følge alle Jødernes Skikke *👤Josephs ►Oldskrifter XIII. 8–9..