Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

Saaledes begyndte da den tredie Puniske Krig eller rettere 📌Karthagos treaars Beleiring, thi 👤Hasdrubal i Marken hører Man ikke det Mindste til, uden naar Romerne selv ledte ham op, hvor han lurede i sine Forskandsninger og faldt over Bag-Troppen naar de vendte tilbage, saa megen Uret har 👤Polyb neppe gjort ham, ved at skildre ham som et Fede-Svin, der knap kunde vralte afsted*👤Polyb (Brudstykker om Dyd) XXXI.. For de Romerske Borge-Mestere han havde med at giøre, paa 👤Scipio nær, behøvede han imidlertid ikke at skamme sig, thi 👤Censorinus er den Eneste af Fire, vi kan komme ad med at nævne, og den eneste Bedrift vi veed af ham er Talen, vi hørde; medens 👤Polyb selv tilstaaer, at “i Munden” var 👤Hasdrubal en forsvarlig Helt, ei blot til at tygge men ogsaa 575til at tale, saa han kunde prægtig sige, at skulde 📌Karthago brændes, kunde han aldrig ønske sit Liig et herligere Baal.