↩ Dette er Alt, hvad Man hos 👤Livius kan stave sig til om disse Ting, og da det stemmer godt nok med Brud-Stykkerne, vi har af 👤Polyb og 👤Appian *👤Polyb (►Gesandtskabs-Brudstykker) XLVI. LXVIII. LXXVII. ►Livius XL. 5–16. 24 XLII. 2–5. 11–14. ►Appian IX. 9., lade vi det ►vel være Romernes egen Sag at forsvare “►Spydstage-Retten,” men maae dog glæde os ved at faae Ende paa det Makedoniske Uvæsen, og unde derfor gierne 👤Paulus Æmilius hans lette Seier og glimrende ►Triumph, især da de lette Seire ei veie stort paa Ærens Vægt, og en ►Triumph, Man maa true sig til, er noksom misundt. Dog, hvor ubetydelige Ting det “femtendags” Feldt-Tog og “►Midaftens-Slaget” ved 📌Pydna end var i dem selv, saa gjorde de dog ikke blot uhyre Opsigt i ►den 153de Olympiade, men kvalde et almindeligt Oprør i Fødselen, som kunde blevet meget farligt for den “offenlige Rolighed,” der dog tjende Verden bedst. Det var nemlig, som “►Politi-Mesteren” saatit beklagede, ►paa Heldingen med “Romer-Dyden,” altsaa med “►Krigs-Tugten,” og derfor vil den Fader og Søn, der triumpherede tilbunds over 📌Makedonien og 📌Karthago, altid blive ►mærkværdige, som de sidste friske Grene paa det “►hellige Hyben-Træ.” Ogsaa her støde vi paa “👤Pythagoras,” thi fra ham udregnede 👤Æmilius sin Herkomst i lige Linie, og han hørde i alt Fald til den “gamle Adel” og bar et ►Binavn, der havde været berømt længe før hans Fader triumpherede over 📌Illyrien og faldt ved 📌Cannæ, saa Ingen var nærmere til at krone det Romerske Stor-Værk, og der var ingen Tid at spilde, thi han var en aldrende 556Mand, 443 (US) nær ved at glemmes ►over alt det ny Morskab, da Seirene, 👤Perseus vandt over 📌Roms Legioner, lykkeligviis bragde ham i Erindring. Hans ►Triumph, hvormed ogsaa Det, Man har giemt paa af den Liviske Historie, slipper, maa da tildrage sig vor Opmærksomhed, og 👤Plutark har sat os istand til at stoppe det store Hul, der allerede er i Romerens Beskrivelse deraf. Den varede tre samfulde Dage, thi første Dag saae Man ikke andet end en Række af 750 Vogne med Billed-Støtter, Malerier og andre Konst-Værker. Den anden Dag aabnedes ►Toget af en Mængde ►Rust-Vogne med alle Slags Vaaben: Brynier og 📌Hjelme, Sværd og Skjolde, Spyd og Pile, tilsyneladende kastet imellem hinanden men dog omhyggelig ordnet og saa løselig sammenbundet, at Man ikke kunde høre Øren-Lyd for Rumlen, og derpaa fulgde over syvhundrede ►Boller med blanke Sølv-Penge, hver ►Bolle saa stor, at der var fire Karle om at bære den. Endelig, den tredie Dag, kom, efter Krigs-Musik, sex Snese ►staldforede Oxer med Offer-Krandse og forgyldte Horn, derpaa 77 ►Boller med Guld-Penge, den store Kiedel besat med Ædel-Stene, som 👤Æmilius skiænkede til Templet og den Makedoniske Konges Guld-Taffel, saa hans Vogn med hans Rustning og Konge-Smykke, saa hans Børn: to Sønner og en Daatter, med deres Følge, og saa kom 👤Perseus selv, i Sort fra Top til Taa, som et ►forstyrret Menneske. Først nu kom 👤Paulus Æmilius, klædt i Purpur og ►Gylden-Stykke, hævende sig rank og stolt paa en prægtig ►Triumph-Vogn, med en Laurbær-Green i sin høire Haand, foran ham blev baaret firehundrede Guld-Kroner: ►Ære-Skiænke hvormed han var lykønsket fra alle Verdens Hjørner, og efter ham fulgde hele hans Krigs-Hær med Laurbær-Grene og Seiers-Sange*►Livius XLV. 40. 👤Plutarks ►Æmil..