↩ 👤Antiochos foer nu, snarest mueligt, tilbage til 📌Asien, hvor han næste Aar ►giæstedes af Romer-Hæren under begge Scipionerne og fik sin Lyst styret i Slaget ved 545📌Magnesia, hvorpaa han taalmodig “►gik under Aaget” og underkastede sig hvad Freds-Vilkaar Romerne vilde foreskrive*►Livius XXXVII. 37–44.. Disse Vilkaar fandt Folk nu ►vel saa milde, at i det Mindste 👤Publius Scipio maatte være bestukket, om ikke med Penge, saa dog med sin Søn, som Kongen havde fanget og foræret ham; men vi maae sige, at har nogen Romer i Hemmelighed ladet sig betale for at skaffe 👤Antiochos den Fred, han fik, da har han kun narret Kongen; thi han maatte ikke blot afstaae Landet “📌foran Tauros,” som han godt kunde undvære, men udlove 15000 Talenter, som selv for ham var mange Penge; maatte ikke blot udlevere sine Skibe og Elephanter, men forpligte sig til 435 (US) ingen Nye at anskaffe, ikke blot love ei at bekrige Nogen i 📌Europa eller af Romernes ►Bunds-Forvandte, men ogsaa, om de bekrigede ham, ingen af deres Stæder at beholde, enten med det Onde eller med det Gode, og for alt dette stille og hvert tredie Aar omvexle tyve Gidsler, som Romerne selv maatte vælge*👤Polyb (►Gesandtskabs-Brudstykker) XXIV. XXXV.. 👤Antiochos var altsaa fra nu af, ligesaavel som 👤Eumenes i 📌Pergamo, der fik Største-Delen af de ►aftraadte Lande at bestyre, kun Romernes Stat-Holder, og naar Man finder det for lidt vundet ved een Seier, i en splinterny Verdens-Deel, da giør Man Romerne Uret og sætter dem i Klasse med Hverdags-Røvere og ►Døgn-Tyranner, der i deres korte Galgen-Frist aldrig tør tænke paa Frem-Tiden og agte Intet for deres, uden hvad der i en Hast kan ødelægges. Men saaledes tænkde ikke de ærværdige Romerske “►Fædre,” det var dem Nok, naar de ved første Sammen-Stød med en Magt kunde bringe den til “►at gaae under Aaget,” og Resten, der maatte følge af sig selv, overlod de rolig til Tiden, og gjorde det i 📌Asien saameget heller, som de maatte have Tid til 546at sætte sig ind i de nye Forhold og vilde ei befatte sig med meer ad Gangen, end de kunde bringe i Orden og vente at beholde.