↩ Borgernes Antal under Beleiringen skal kun have været sextusinde, og da Fienden endogsaa engang maatte drives ud af Byen, kan Man nok vide, der maa være faldet Mange med deres tappre Høvding 👤Aminias, saa det tog sagtens lidt Tid, inden Rhodierne kom til Kræfter igien, men dog har de nok allerede en Snees Aar efter Beleiringen reist den ►Kaabber-Soelgud, der, saamange Alen høi som ►Garder-Karle er Tommer, stod skrævs over Havnen og regnedes, under Navn af “den Rhodiske Kolos,” blandt Verdens “syv Under-Værker.” Ved Begyndelsen af den anden Puniske Krig var deres ►Sø-Magt ogsaa meget agtværdig, saa 533dem skulde ►Achæerne kaldt til Hjelp imod Sø-Røverne, istedenfor selv at lade sig slaae af dem; men det var just Ulykken nuomstunder, at de Græker, der var en Smule selv, kunde slet ikke forliges, saa vi skulde ikke engang vidst, hvad Rhodierne formaaede, hvis de ikke paa denne Tid var raget i Krig med Byzantinerne, der havde fundet for godt at tage Told af alle de Skibe, der foer paa 📌det “Sorte Hav.” Da nemlig Handelen paa de Far-Vande var meget levende, især med Olie og alle Slags Vine, ►hvorfor Man tilbyttede sig Vox og Honning, tør Fisk, Huder og en stor Mængde Slaver (fra Landene ved 📌Kaukasus), og Byzantinerne desuden ved deres ypperlige Beliggenhed skummede Fløden, saa kunde Folk slet ikke finde ►dem i, at de vilde tage den slemme Skik op igien, som 👤Alkibiades hittede paa, da Athenienserne havde 📌Chrysopolis (📌Skutari) ovre paa den anden Side, men som nu længe havde været aflagt, og Rhodierne ►tog sig da paa at styre det Uvæsen, hvad ogsaa lykkedes, skiøndt ikke uden fremmed Hjelp; thi 📌Rhodos og 📌Byzants synes at have været hardtad lige stærke. Ved denne Leilighed giør 👤Polyb os ikke blot bekiendt med 📌det Sorte Hav, og med de Lærdes Mening, at det i Tidens Længde, som “uendelig” betragtet, vilde reent fyldes op af alt det Snavs, 📌Donau og andre store Floder kaster i det, men ogsaa med de Her 426 (US) rer, der nu raadte paa den Asiatiske Kyst, som vi siden Slaget ved 📌Ipsos reent har glemt, og huskes her kun paa, for at see, der er Intet forsømt. ►Nisse-Kongerne: 👤Prusias i 📌Bithynien og 👤Attalos i 📌Pergamo nævne vi nemlig ingenlunde her, enten fordi de kunde ilde forliges, eller fordi Rhodierne kaldte 👤Prusias og Byzantinerne 👤Attalos til Hjelp, men blot for en Ordens Skyld, og selv 👤Achæos, som holdt dem i Ave, og ►spillede en stor Mand i 📌Sardes, ja, ►vel paa hele Kysten ►sønderefter, undtagen i 📌Ephesos, der ►havde Ægyptisk Besætning, selv 534ham kunde vi godt springe over, naar vi ikke siden behøvede ham til at ►male 👤Antiochos og ►oplyse hans Fred med Romerne. Nu derimod vil vi dog lægge Mærke til, at Byzantinerne havde, til stor Ærgrelse for 👤Prusias, mæglet Fred mellem 👤Achæos og 👤Attalos og ventede derfor Hjelp af dem Begge, men Rhodierne var snilde nok til at bestikke 👤Achæos med hans Fader, som sad i Fængsel hos Ægypteren, og fik nu, paa deres Forbøn, Lov til at slippe*►Polyb IV. 37–52. V. 34–35..