↩ 👤Antigonos skulde imidlertid heller sagt “en god ►Snap-Hane” end “en klog General” thi det Sidste, i den Forstand som 👤Kleomenes var det, blev 👤Philopømen det ligesaalidet som vel nogen anden Arkader eller Schweitser, og uagtet han var opdraget af den Tids berømteste Stats-Philosopher: Arkaderne 👤Ekdemos og 👤Dimophanes *👤Polyb (►Brudstykker om Dyd) X., havde han dog ►aabenbar ikke nemmet den Spartanske Viisdom, at ►ilde byder hvo ei kan lyde. Man kan derfor ikke betragte den kloge og sindige 👤Aratos, den kongelige 👤Kleomenes og den herkuliske, i en snever Kreds klarøiede og i en snever Vending uforlignelige 👤Philopømen, uden at tænke paa, hvor sikker 📌Peloponnes vilde været baade for Makedoner og Romere, naar disse tre Mænd havde havt Sind til venlig at staae hinanden bi, men 👤Polyb bemærker meget rigtig, at 517hvad der gjorde Peloponnesernes Ulykke, var den rasende Lyst de Alle havde til ei blot at være frie men ogsaa at være hinandens Over-Mænd, hvoraf Følgen blev, at de med udmærkede Anlæg til Blidhed og ►Livsalighed, gik dog Glip ad Fredens Velsignelser og var, som 👤Euripides siger: