↩ At 📌Arkadien var det “Græske 📌Schweits” og giennemtones derfor bestandig, hos Digterne, af Hyrde-Fløiten, det veed Man nok, og Ligheden er saameget mere paafaldende, som Hyrde-Livet paa ingen af Stederne synes at have begeistret nogen Indfødt, undtagen Historie-Skriverne 👤Polyb fra 📌Megalopolis og 👤Johannes fra 📌Schafhausen; men Historien viser os dog, at der virkelig baade ved 📌Rytli og 📌Kyllene (📌Zaria) har fundet en vis dagligdags Begeistring Sted ved Sæter-Hytterne, Jæger-Hornet og Ko-Klokken, som 👤Polyb vist meget rigtig kalder den “Musikalske” der grændser til den “Maleriske.” 👤Polyb fortæller os nemlig, at hans Lands-Mænd, Arkaderne, var de eneste Græker, der havde indflettet Tone-Konsten i deres hele Stats-Forfatning og gjort den til Hoved-Sagen ved Ungdommens Opdragelse, saa Ingen holdt det for en Skam at være uvidende i andre Kundskabs-Fag, men heller Ingen kunde være bekiendt enten at sige, han var umusikalsk, eller at undslaae sig, naar Man bad ham synge, da det var hvad Alle fra Vuggen af og til de blev tredive Aar, var øvet og oplært i. Børnene begyndte med at lære de gamle Kvad og ►Kæmpe-Viser til indfødte Guders og Heltes Priis, og derfra gik Man over til Stykkerne af 👤Philoxen og 👤Timoth, som var indrettede til at opføres paa ►Bachos-Festen med Dands og Fløite-Spil, deels af Børn og deels af Ungdommen, ligesom da ►i det Hele de offentlige Forlystelser ikke bestod i at lytte til fremmede Rhapsoder, men i selv at synge rundt. Ligeledes havde Man ►Offer-Gilder og andre Samkvem, hvor begge Kiøn mødtes og baade Piger og Drenge dannede Chor, og naar Man gik i Slag, sang Man, ligesom de gamle Spartaner og Kretenser, egne ►Kæmpe-Viser til Fløi515ten. Det gjorde de Altsammen med Rette, efter Naturens Vink, siger 👤Polyb, for den raa og kolde ►Himmel-Egns Skyld, der nøder dem til en trælsom Leve-Maade 412 (US) og giør dem ►lettelig haarde, vilde og mørke, saa de trænge høilig til al den Opmuntring i Sindet og Formildelse af ►Sæderne, den ægte Musik er saa skikket til at ►virke *►Polyb IV. 19–20..