↩ Blandt de tolv ►Achæiske Byer, 👤Polyb opregner, var 502allerede i hans Tid de To forgaaede i en ►Vand-Flod, og det er da intet Under, om Tidens Strøm, i de to Aartusinder siden hans Dage, har revet Resten med sig, ►saa nær som Een*►Polyb II. 41., men det er underligt nok, at det just skulde være i den: i 📌Patra, ►Ny-Grækernes Opstand mod Tyrkerne begyndte, saa Man maa vel sande, at ►gammel Kiærlighed til Frihed ruster ligesaalidt som nogen Anden. En saadan stille, oprigtig Kiærlighed skal nemlig fra Arilds-Tid have besjælet ►Achæerne, som ved ►Heraklidernes ►Indbrud maatte rømme 📌Sparta, med deres Konge ►Tisamenes, en Sønne-Søn af ►Agamemnon, og beholdt Konger af hans Æt, til den vanslægtede, da de lod være at krone Sønnerne af ham, som begyndte at tyrannisere, og enedes siden saa godt om det Lidt, de havde, at efter det store ►Bulder med Pythagoræerne i 📌Stor-Grækenland, besluttede baade 📌Sybaris og 📌Krotone, skiøndt for silde, at efterligne dem, og da, efter Slaget ved 📌Leuktra, hverken Spartaner eller Thebaner ret turde troe deres egne Øine, bad de ►Achæerne om at hjelpe sig til Rette, naturligviis ikke for deres Magts men for deres Oprigtigheds Skyld*►Polyb II. 39–41.. 👤Philip, og 👤Alexander, og de store Generaler, der anstillede talrige ►Kamp-Lege ved “den største Krigs-Mands” Lig-Begiængelse, fandt ►vel Midler til at skille dem ad “som gierne tilsammen vilde være” og stræbde i adskillige af Smaa-Stæderne at opelske Tyranniet, men det tjende, som 👤Polyb meget rigtig bemærker, kun til at giøre dem saameget kiærere ad Friheden og knytte Baandet saameget des fastere; thi i ►den 124de Olympiade, da baade 👤Ptolomæos i 📌Ægypten, 👤Seleukos i 📌Syrien og 👤Lysimachos i 📌Thrakien døde paa eengang, og 👤Pyrros gik til 📌Italien, da ►tog Achæerne Leiligheden i Agt og begyndte fra 📌Patra og 📌Dyme, med 503en 👤Markos fra 📌Karene i Spidsen, at oprette det gamle Forbund, der snart blev saa mægtigt, at Smaa-Tyrannerne maatte enten rømme eller, hvad her, mærke 403 (US) ligt nok, tillodes dem, tage Borgerskab*►Polyb II. 41.. Det gik ►deilig, en heel ►Menneske-Alder, medens Romere og Karthaginenser sloges først med 👤Pyrros, og siden med hinanden, og det uagtet Forbundet var baade Kongen i 📌Makedonien og de ►rovgierrige ►Ætoler, som dengang ►spillede Mester nordenfor 📌Patra-Bugten, en Torn i Øiet. Ved Slutningen af den første Puniske Krig, da 👤Demetrios Murbrækkers Søn, 👤Antigonos Gonatas, døde, gjorde ►Ætolerne endog en kort Tid fælles Sag med ►Achæerne, som havde faaet det fra gamle Dage berømte 📌Sikyon (ved 📌Basilika) ind i Forbundet og fik nu 📌Korinth med, ved at fordrive den Makedoniske ►Besætning *►Polyb II. 43–44.; men begge disse Forbunds Flaade blev dog slaaet ved 📌Korkyra (📌Korfu) af de Illyriske (Dalmatiske) Sørøvere, ved hvilken Leilighed den kiække 👤Markos fra 📌Karene faldt, saa det var klart, at Grækerne kunde ikke længer forsvare ►dem selv imod Barbarerne*►Polyb II. 10.. Det kunde derimod Romerne godt, efterat de i den første Puniske Krig havde lært at slaaes til Søes, saa deres Overgang fra 📌Brindisi til 📌Durazzo falder meget naturligere end den, 👤Pyrros tog sig for: fra 📌Durazzo til 📌Brindisi, men førend vi, ved at tale meer om den, atter falde i Ørnens Kløer, maae vi dvæle et Øieblik ved de to berømte ►Achæer-Høvdinger: 👤Aratos fra 📌Sikyon og 👤Philopømen fra 📌Megalopolis. Hvad der strax falder i Øinene, er, at Ingen af dem egenlig var ►Achæer, men de tabe ingenlunde Noget af vor ►Deeltagelse derved, at den Ene havde hjemme, hvor Borgerne i ►👤Kyri Dage gad gierne hørt 👤Homers Digte, ►naar 504Tyrannen 👤Klisthenes vilde taalt det, og den Anden var Byes-Barn med vor gode Ven 👤Polyb, og desuden har en Anden af vore gode Venner, 👤Plutark, netop ved denne Leilighed betroet os, at de var Dorer tilhobe, saa Forskiellen var kun, at Sikyoniterne og Arkaderne var ikke saa nøisomme og fredelige som ►Achæerne, saa under 👤Aratos og 👤Philopømen gik det anderledes broget til end under 👤Markos fra 📌Karene *►Herod. V. 67. 👤Plutarks ►Aratos..