↩ Har vi været i fornemt Selskab, med dem, der staae for Styret i ►Marken og i ►Kamrene, og føre derfor nødvendig det store Ord om Verdens-Begivenhederne, men har fundet det øde for Aand og endnu ødere for Hjerte, da er det den rette Tid for Smaa-Folk at komme os i Tale; thi da er vi nøisomme og ansee selv det mindste Glimt af det Høie og Dybe i Menneske-Naturen for store Ting. Traf vi nu desuden mellem Matadorernes ►Haand-Skrivere et udmærket Hoved, der ►vel har ►vant sig til at ►synge med de Fugle, han er iblandt, men kan dog ikke beskrive En af dem, uden at vi strax høre, der har ►sunget ganske andre Fugle for hans Vugge, da giør vi hjertens gierne en lille Udflugt med ham til Lands-Byen mellem Bjergene, hvor han har hjemme, og som han, hvor fiin en Verdens-Mand han end er blevet, dog ei kan nævne, uden at Man seer, han maa giøre Vold paa sig selv for ei at bevæges. I dette Tilfælde er vi imidlertid med 👤Polyb, efter den anden Puniske Krig, thi ►vel hedder hans Føde-By 📌Megalopolis, men hvad “Stor-Staden” i 📌Arkadien var imod 📌Rom og 📌Karthago, kan Man deraf slutte, at 👤Polyb, for at vise, hvor grovt Historie-Skriveren 👤Phylarchos løi, da han sagde, Spartanerne havde i 📌Megalopolis gjort et Bytte af 6000 Talenters Værdi, forsikkrer paa sin Ære, at naar Man Solgde ►Stik og Stage i den hele By, vilde det Altsammen, Folkene undtagen, ikke engang løbe op til trehundrede Talenter, saa for at faae Sextusinde ud, maatte Man sælge hele 📌Peloponnes og det i dyre Domme*►Polyb II. 62.. 500Rigtignok lærer netop 📌Roms og 📌Karthagos Historie, at Penge, skiøndt kaldte “det rene Væsen,” dog ikke selv i Stats-Historien giør Sagen klar, da et lille tyndt Stykke Jern i Skæbnens Vægt-Skaal tit veier meer end en stor Klump Guld; men selv Spartanerne, der mellem alle Græker bedst forstod sig paa, hvad “Jernet” var godt for, og havde, siden ►Lykurgs Dage, ikke blot betalt men ogsaa laant Endeel ud i den Mynt, selv de havde dog aldrig forstaaet saaledes at giøre Jern i Penge som Romerne og havde nu desuden hardtad reent udsolgt. Stort kan der da ikke være at hente paa 📌Peloponnes, af hvad der giælder i den store Verden, med mindre det skulde være store Hoveder, som, naar de bruges derefter, kan være saa gode som rede Penge og tjene betydelig 401 (US) baade til at skiærpe Staalet og give det en passende Retning, og at der i alt Fald maa have været Noget, Man kunde bruge og nødig vilde savne i den store Verden, det seer Man deraf, at 📌Karthagos Ødelægger bestandig vilde have 👤Polyb ved sin Side, og Romerne havde efter den anden Puniske Krig ingen Ro, før de blev Mestre af 📌Peloponnes og fik et Tusind Græker, hvoriblandt 👤Polyb, slæbt til 📌Rom, for tilbunds at pumpe dem ud i et skarpt Politi-Forhør, som varede i det mindste sytten samfulde Aar og kostede Syvhundrede af dem Livet. At tiltrække sig en saadan Opmærksomhed hos de store Magter er ►vist nok ikke behageligt, men giver dog altid Navnkundighed i Verdens-Historien, og hører nødvendig til den ►Hylding, der af Tyranner kan vises Menneske-Aanden, saa det er altid en Ære for 📌Grækenland, at Det endnu i to Aarhundreder efter Slaget ved 📌Chæronea vedblev at være en Hoved-Gienstand for Tyranners Begiærlighed, der bortødslede mere Guld i eet Aar, end der fandtes i alle Græske Stæder og bortskiænkede langt mere Jord til deres Yndlinger end der hørde til det ►Achæiske Forbund. Om vi derfor 501end slet ikke havde Andet paa 📌Peloponnes at giøre, maatte vi dog tage vort ►Stade paa ►Flakke-Bjerget i 📌Arkadien, for at ►blive ret vendt baade i den Makedoniske og Syriske Krig, som 👤Polyb meget rigtig anmærker, maae betragtes strax efter den anden Puniske, naar Man vil see, hvordan 📌Rom i en Hast blev hele den dannede Verden overlegen; men hertil kommer, at Menneske-Aanden umuelig kan saaledes fordybe sig i Tyranniets Historie, at den ei skulde vise selv de svageste Levninger af sit eget Stor-Værk baade mere og inderligere Deeltagelse end Tyrannerne. Uagtet det derfor er af de Dage, da 📌Sparta og 📌Athenen ragede frem paa den store Skue-Plads, ei blot over 📌Rom og 📌Karthago, som Ingen dengang spurgde om, men over 📌Memphis og 📌Babylon, 📌Tyrus og 📌Sidon, 📌Persepolis og 📌Jerusalem, og uagtet 📌Ægion og 📌Megalopolis er Intet mod dem, saa er dog hvad Man skylder sin Tilværelse, aldrig Smaating for En selv, og tænke vi os 👤Polyb og 👤Plutark, 👤Joseph og 👤Appian borte, da var der ►aabenbar for 📌Roms den stolteste Tid slet ingen ►Universal-Historie til. Naar vi derfor see 📌Rom indtage de “Hellenistiske” Riger, da maae vi nødvendig betragte 📌Makedonien som en Tilgift med 📌Achaia, 📌Syrien med 📌Jerusalem og 📌Ægypten med 📌Alexandrien, og ingenlunde omvendt, saa det er ikke 👤Perseus men 👤Polyb, der forherliger ►Triumphen, 👤Paulus Æmilius holdt, hvad der er 402 (US) saameget klarere, som hans Søn 👤Scipio Æmilianus fører ikke Kongen fra 📌Pella men Skriveren fra 📌Arkadien i Triumph med sig, overalt hvor han vil giøre Opsigt. 📌Karthago, ►ihvor stærkt den ►raver, kan altsaa ikke engang falde, før 📌Megalopolis er taget og disse “►smaa Aarsager til store Begivenheder” maae da selv efter ►Rente-Kammerets Dom være værd at ændse.