Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

Det var derfor ogsaa et ganske eget Middel, Man, under den anden Puniske Krig, begyndte at betjene sig af, for at faae de skiønne Konster til at blomstre i 📌Rom, thi det var at slæbe Konst-Værker dertil fra alle Verdens Hjørner, og 👤Marcel skal have været den Første, der gav Exemplet ved en saadan nymodens Udplyndring af de Syrakusanske Templer. At Sligt har noget særdeles Stødende for de Folk der miste, hvad der ikke blot var deres Eiendom men deres Hænders Gierninger, har 👤Polyb, skiøndt med behørig Varsomhed, udviklet, og vi, som har levet i 👤Napoleons Tid, forstaae ham ypperlig, naar han siger: Man tør jo nok kalde det “en Feil,” naar Seier-Herrerne antage de Overvundnes Lidenskaber, paadragende sig med det Samme deres Nag og Nid, som af Alt er det Frygteligste for Høisæderne *👤Polyb (Brudstykker) IX. 10.. 👤Livius har ogsaa sine Betænkeligheder ved den Sag, ikke for Urettens Skyld, thi han anmærker ganske rigtig, at efter “Spydstage-Retten(belli jure) er Alt, hvad Fienden har, Seier-Herrens lovlige Eiendom, men fordi Romerne derved kom i Vane med at beundre de Græske Konst-Værker og 496at udplyndre ligesaavel deres egne Templer som Andres*Livius XXV. 40., men da Ingen af Delene forarger os, og vi heller ikke staae Fare for at udplyndres af Romerne, maae vi nødvendig kalde det et roesværdigt Træk hos den “store Tyran,” at han, trods al Gnarren af den gamle, gnavne “Politi-Mester,” dog begyndte at faae lidt Smag paa Konster og Videnskaber. At Tyrannen derved hverken blev en 👤Homer eller 👤Herodot, en 👤Sophokles, en 👤Plato eller en 👤Phidias, det er vist nok, ligesom hans Fusken derpaa er i Grunden flau nok, men det kan være os ligegyldigt, naar vi blot ikke, for at snakke ham efter Munden, stræbe at indbilde os selv og hinanden det Modsatte, medens det derimod baade har været og herefter kan blive Menneske-Slægten til uberegneligt Gavn, at Man i 📌Rom beundrede de “Græske Konst-Værker” af alle Slags og stræbde, saavidt Naturen og Omstændighederne tillod det, at tilegne sig den “Græske Dannelse.” For at skiønne derpaa, behøve vi blot at tænke os, hvorledes det nu vilde see ud, hvis Tyrkerne var blevet ligesaa enevældige i den dannede Verden, som Romerne fordum, eller at sammenligne “Jøders og Grækers Kaar” i Romer-Riget og i 📌Tyrkiet og spørge os selv: om det vel var mueligt, at 👤Polyb, 👤Plutark og 👤Joseph kunde foretrukket det Tyrkiske, som de foretrak de Romerske, Aag for Tøileløsheden i deres Hjemstavn? Medens vi derfor nødvendig maae finde det tungt, at den dannede Verden skulde trænge til en Tyran, for ikke, ved uhyre Misbrug af Friheden, at styrte sig i en bundløs Afgrund, maae vi dog ogsaa bekiende, det giør Forsynet Ære og har Krav paa alle dannede Slægters Taknemmelighed, at der i dette Nødsfald opstod en saadan “mageløs herlig” Tyran, der satte Priis paa Dannelse, behandlede de Folk der havde den med udmærket Skaansel, og beskyttede den giennem Aar497hundreder mod det truende Barbari, ei blot ved at underkue de raae paatrængende Barbarer, men ogsaa ved at giøre Dannelse til en Æres-Sag og Skole-Væsenet til en Stats-Sag, saa Fliden fik de Sporer, den i en forfængelig, forkiælet og egennyttig Tid umuelig kunde undvære. Hvor afskyeligt derfor det Romerske Tyranni end er, naar det betragtes i sin Rod og sit inderste Væsen, og hvor fordærveligt det end blev, deri at see Menneske-Aandens Triumph og et Mønster til alle Slægters Efterligning, saa var det dog i sin Tid en stor Velgierning, som, efter det sande Ord-Sprog “al Ave, der kommer itide,” og det Borgerlige Selskab kommer heller aldrig i Havn, med mindre det lærer at styre mellem det “Scylla og Charybdis,” der, som Trældom og Tøileløshed, udsprang af Græske og Romerske Livs-Anskuelser. Dette Sund ved 📌Messina, mellem 📌Sicilien og 📌Italien i Aandens Verden, er den “gyldne Middel-Vei” der aldrig kan roses for meget, skiøndt lettelig, som Historien viser, baade følges for dumt og beskrives for slet, og naar galt skal være, maa Stats-Skibet dog heller støde paa Klippen end kuldseile i Mal-Strømmen, altsaa heller styres af de kolde, kloge Romerske end af de dumme, rasende Græske Tyranner, og heller af 👤Marcel end af Pøbelen i 📌Syrakus.