↩ Ved 📌Zama, nu ubekiendt, men dengang en Numidisk Konge-Stad, og efter 👤Polyb, fem Dag-Reiser vestenfor 📌Karthago (i det Algierske), stod det berømte Slag, som Man pleier at sige, afgjorde Verdens Skæbne, men vi vil nøies med at sige, hvad vi kan forsvare, at det gjorde Ende paa den anden Puniske Krig; thi 👤Hannibal kunde godt vundet det Slag og fleer til, uden at 📌Karthago derfor var kommet Verdens Herredømme nærmere, eller 📌Rom været længere derfra, end efter Nederlaget ved 📌Cannæ *👤Polyb (►Brudstykker) XV. 5. ►Strabo XVII. 829. 831.. 👤Hannibal gjorde naturligviis sit Bedste ved 📌Zama, ligesom 👤Napoleon ved 📌Waterlo, men istedenfor at han maatte sætte sine kiære Med-Borgere i ►Mellem-Troppen, for 395 (US) at de ikke skulde løbe strax, kunde 👤Scipio derimod stole paa sine Romere til sidste Mand, og det maatte næsten nødvendig giøre Udslaget til hans Fordeel, naar han for Resten havde lært 👤Hannibal Konsten af og forstod at bruge sit Numidiske Rytteri, som han netop var stærk i, da Kong 👤Massinissa var paa hans Side. Dette Rytteri gjorde da ogsaa Udslaget ved at falde 👤Hannibal med hans Veteraner i Ryggen, og 👤Hannibal kom, første Gang efter sit niende Aar, siger Man, hjem til 📌Karthago som en Flygtning, erklærende ikke blot Slaget for tabt men Krigen for endt, saa Man maatte kiøbe Freden til hvad Priis det behagede 👤Scipio at sælge den. Da nu Gesandterne kom til 👤Scipio, gav han dem kun en daarlig Trøst, ved at fortælle dem, de maatte betragte sig selv som Folk, der ikke havde mindste Krav paa Skaansel 493eller Medlidenhed, saa selv den mindste Grad af Mildhed skulde høilig forundre dem, men dog lod han dem baade slippe for Plyndring og Romersk ►Besætning; thi, siger 👤Livius, hvormegen Lyst han end havde til at ødelægge 📌Karthago, var han dog bange for, ved ►at Spænde Buen alt for høit, at forhale Sagen og faae en ►Efter-Mand, der vilde ►høste hvad han havde saaet. Dette kan imidlertid godt være Bagtalelse, og vi vil da indskrænke os til hvad 👤Polyb melder, at han nøiedes med saaledes at skiærpe Freds-Vilkaarene, at Karthaginenserne, tilligemed deres Skibe, maatte udlevere deres Elephanter, fyldestgiøre deres ►Avindsmand, 👤Massinissa, ingen Krig føre, uden 📌Roms Tilladelse, betale 10000 Talenter, foruden tre Maaneders Sold til Armeen, og stille hundrede Gidsler, i en Alder af mellem fjorten og tredive Aar, hvem 👤Scipio selv vilde vælge*👤Polyb (►Brudstykker) XV. 9–10. ►Livius XXX. 32–37.. Hvad der bevægede 👤Hannibal til at vandre ud, og flakke om i 📌Asien til sin Død, det veed Man egenlig ikke, thi ►vel melder 👤Livius som et Rygte, at han lige fra Slaget ved 📌Zama gik om Bord og flygtede til Kong 👤Antiochos i 📌Syrien, saa Karthaginenserne, da 👤Scipio fremfor Alt fordrede ham udleveret, med Sandhed kunde sige, han fandtes ikke i 📌Afrika, og det var aldeles i Romernes Aand at fordre ham udleveret, saameget mere, som det var deres Fordring allerede ved Krigens Begyndelse; men efter 👤Plutark paastodes det derimod ►aabenlydt og bestemt i 📌Rom selv, at 👤Scipio netop i denne Henseende viiste en forbausende Ædelmodighed, og vi maae da vel tænke, det dog, som 👤Livius andensteds melder, først var ved Udbruddet 396 (US) af Krigen med 👤Antiochos, Romerne, trods 👤Scipios Indvendinger, sendte Bud efter ham, men saae sig endnu engang skuffede af den “►troløse Puniker” der sneg sig bort i Tide*►Livius XXX. 37. XXXIII. 45–49. 👤Plutarks ►Flaminin..