↩ Saavidt 👤Polyb *👤Polyb (►Brudstykker) XV. 16–18. ►Livius XXX. 29–31., og uagtet det altid er et Spørgs-Maal, baade hvormeget han har vidst om den Samtale, og hvad han kan have lagt til eller taget fra, for at sammentrænge og afrunde det Hele, saa har vi dog udentvivl her et tro Billede af en Forhandling, der, som diplomatisk, giennem Tolke, ei ►vel kunde være livligere, maatte være 👤Polyb velbekiendt, da han havde sine Efterretninger om 👤Scipio fra hans bestandige ►Stal-Broder 👤Lælius, og er ikke skildret ►paa Kneb, da 👤Polyb, der selv giver Romerne Skyld baade for den første og anden Puniske Krig, aldrig, naar det stod til ham, vilde lade sin Helt kalde Guderne til Vidne paa 📌Roms Uskyldighed*👤Polyb (►Brudstykker) X. 3.. Til 👤Scipios Undskyldning maae vi imidlertid anmærke, at Romerne fra Arilds-Tid havde et ganske eget Begreb om “retfærdige Krige,” saa de troede virkelig (ligesom 👤Napoleon), at naar de blot, paa hvadsomhelst Maade, kunde bringe Fienden til at blive den “angribende” Deel, da havde de forsaavidt en retfærdig Sag 492at de turde giøre Regning paa Gudernes Bistand og et lykkeligt Udfald, og selv ►Toget til 📌Sicilien havde jo dog Skinnet af en Forsvars-Krig, hvorfor ogsaa 👤Livius meget naivt lader 👤Scipio sige, at det var deres “►Bundsforvandtes, Mamertinernes, Fare” der bragde dem i Harnisk*►Livius XXX. 31..