↩ 👤Marcellus skal allerede, som en Grønskolling, have udmærket sig i den første Puniske Krig, men havde dog i alle Maader vundet sit Navn (han hedd ellers 👤Marcus) som ►Martis-Søn, fra Gallerne, hvis Konge, 👤Viridomar, han slog med egen Haand og førde hans gyldne Rustning, sat paa et ►Skabilken, stadselig i Triumph, og Noget af det Første, Romerne gjorde efter Blod-Badet ved 📌Cannæ, var ikke blot, ligesom i Galler-Krigen, levende at begrave Græker og Galler paa ►Øxen-Torvet, men ogsaa at kalde Galler-Skrækken, 👤Marcellus, tilbage fra 📌Sicilien, hvor han hidtil havde havt sin Post*►Livius XXII. 57. 👤Plutarks ►Marcellus.. Saasnart 👤Fabius og han imidlertid havde lært 👤Hannibal, at Romerne kunde endnu i mange Aar holde ham Stangen, naar de opgav den forfængelige Ære at ►sidde ham paa Hovedet, maatte 👤Marcellus over til 📌Sicilien, hvor det begyndte at see galt ud, thi Romerne havde ikke nænt at lægge ►Besætning i 📌Syrakus, saalænge deres gode gamle Ven, 👤Hiero, levede og vogtede sig saa omhyggelig for at give mindste Anledning, og ►vel havde de, paa Rygtet om hans dødelige Afgang, strax sendt en Flaade derhen ad, for ►heller at være i Visse end i Vove, men ved Forbjerget 📌Pachynum (📌Passaro) hørde de, han levede endnu og vendte derfor mere ædelmodig end forsigtig tilbage til 📌Lilybæum. Nu lagde nemlig 👤Hiero sig til at døe i den forstyrrede Tid efter Slaget ved 📌Cannæ, og da de Romerske Gesandter kom til hans Sønne-Søn 👤Hjeronymus, der skulde arve ham, for dog i det Mindste at fornye Forbundet, var Drengen uartig nok til at svare: han beklagede de stak483kels Romere, som Karthaginenserne var saa slemme ved i 📌Italien, men han ►fandt ikke sin Regning ved at holde halvt med dem. Sagen var naturligviis, at han ►stod i Handel om det Halve af 📌Sicilien med 👤Hannibal, der ►vel ikke vilde nøies med den Øe, men 388 (US) nok tage den med, og havde desaarsag skikket et Par af sine Kreaturer: 👤Hippokrates og 👤Epikydes, Karthaginenser af Byrd men Syrakusaner af Herkomst, derover, til at være den unge Herres egenlige Formyndere*👤Polyb (►Gesandtskabs-Brudstykker) VIII. ►Livius XXIV. 4–6.. Vel fik 👤Hjeronymus snart ►afhersket, men Mordet paa ham gjorde kun Ondt værre; thi de to maskerede Karthaginenser spillede deres tvetydige Rolle saa godt, at de blev ►Mestere af 📌Syrakus, og den Karthaginensiske Flaade var i Far-Vandet, saa nu var der ingen Umage at spare og ingen Tid at spilde*►Livius XXIV. 21–32. 👤Plutarks ►Marcellus.. 👤Marcel ►satte derfor an paa Staden fra alle Sider, men ogsaa det var en farlig Sag, thi Byen laae høit og havde en Mathematiker inden Murene, som tillige var en Tusind-Konstner, og skiøndt han sagtens tog Munden for fuld, da han fortalde Kong 👤Hiero, han kunde spille Bold med hele Jorden, naar han blot havde Fod-Fæste udenfor den, saa spillede han dog virkelig Romerne saa mange Puds, baade med Blider og Kraner, at de snart fandt det raadeligst blot, saavidt mueligt, at indspærre Byen og lure paa Leilighed. Der kom imidlertid ogsaa En, efter otte Maaneders Forløb, hvorved 👤Marcellus en Nat stjal sig ind i Byen, og skiøndt ►Slots-Holmen (📌Akradine) der havde sin egen Befæstning og ►Tilstyd af den Karthaginensiske Flaade, endnu trodsede enstund, faldt den dog ogsaa omsider, ved Forræderi, i Romernes Hænder, hvorpaa der blev gjort reent Bord overalt og vankede saa umaadeligt Bytte, at Man fandt, det ►svarede omtrent ligesaa godt Regning, som om det 484havde været 📌Karthago selv. Mathematikeren, den berømte 👤Archimedes, der endnu slog Cirkler, da Staden blev taget, fik naturligviis sit Bane-Saar, og skiøndt det skal have gjort 👤Marcel bitterlig ondt, lader det dog til, han ikke engang har kunnet opdage, hvordan Tusind-Konstneren kom af Dage; thi 👤Plutark har ikke mindre end tre forskiellige Beretninger, der alle maae have været løse Rygter, siden han Ingen af dem tør foretrække. Lægger Man imidlertid hans Konst, Byens faste Beliggenhed og Karthaginensernes Sømagt i den ene Vægt-Skaal, og seer, der er ikke engang en Romersk Helte-Gierning at lægge i den Anden, men at blot Tiden, Pesten og den Karthaginensiske Admiral 👤Bomilkars pludselige Skræk for at maale sig med en daarlig Romersk Flaade, gav 👤Marcellus Over-Magten, da fristes Man ►vel ikke til at tvivle om, at Romerne jo havde ►Lykken med ►dem *👤Polyb (►Brudstykker) VIII. 5–8. ►Livius XXIV. 33–34. XXV. 23–31. 👤Plutarks ►Marcellus..