↩ Derpaa stødte Hærene sammen for første Gang, men 478skildtes dog ad efter en kort ►Rytter-Fægtning, saa det var først paa den anden Side af 📌Po, efterat den anden ►Borge-Mester (👤Sempronius) var kommet til Forstærkning, at det paa Vinter-Soelhvervsdagen kom til et ►Hoved-Slag, hvori ►vel 👤Hannibal mistede, paa Een nær, alle sine Elephanter, men vandt en glimrende Seier*►Polyb III. 65–74. ►Livius XXI. 45–48. 51–56.. Det blev heller ingenlunde den Eneste, thi før endnu ►den 140de Olympiade var ude, havde han vundet tre ►Hoved-Slag: Et i hver Deel af 📌Italien, som ►de Gamle benævnede efter Floden 📌Trebia, Søen 📌Thrasimene og den lille By 📌Cannæ, men som vi giør bedst i at kalde op efter 📌Piacenza i 📌Lombardiet, 📌Perugia i 📌Kirke-Staten og Floden 📌Ofanto (📌Aufido) i 📌Apulien. Alle disse Nederlag var imidlertid for Romerne hvad Grækerne kaldte “►Kadmeiske Seire,” saa Modet ►syndes at stige, ►alt som Magten sank, hvad dog ei vil sige andet, end at de følde, de var dog i Grunden de Stærkeste, og tabde kun Slagene, deels ved Uheld og deels ved deres egen Hidsighed, som Fienden var koldsindig og klog nok til at drage Fordeel af. Da derfor det første Slag var tabt, paastod Romerne ikke blot, det var kun et Blænd-Værk, men viiste, ved at sende Forstærkning baade til 📌Sicilien og 📌Sardinien, de troede det virkelig*►Polyb III. 75.. Slaget ved 📌Perugia-Søen, hvori ►Borge-Mesteren 👤Flaminius, Almuens Yndling, selv beed i Græsset, og Levningen af Hæren nødtes bag efter til at overgive sig, var ►vel alt for klart et Nederlag, til at lade sig miskiende; men det var dog kun Pøbelen der blev modfalden, da Over-Dommeren (Prætoren) 👤Pomponius udraabde kort og fyndig: “Romere! vi har tabt et stort Slag;” thi selv, kunde Man allerede paa det godt høre, havde han ingenlunde tabt Fatningen eller Haab om bedre Tider, og det havde den 👤Fabius ligesaalidt, der nu ud479nævnedes til Magthaver (►Dictator) og erhvervede sig Hæders-Navnet “Mesteren” (►Maximus) *►Polyb III. 81–88. ►Livius XXI. 63. XXII. 3–8.. 👤Fabius indsaae 385 (US) nemlig klart, at 👤Hannibal var ham langt overlegen baade i Rytteri og Krigs-Konst, saa det var Daarskab at møde ham i aaben Mark, men at han, for hvem ikke en eneste Stad, efter to glimrende Seire, havde aabnet sine Porte, maatte nødvendig blive mat, naar han bestandig holdtes varm og tugtedes ved Leilighed, og 👤Fabius var Herre nok over sig selv, til urokkelig at blive denne sin Anskuelse tro, uagtet Man baade paa ►Torvet og i Leiren kaldte ham “Nøle-Potte” (►cunctator) og hans egen Stabs-Øverste (►magister eqvitum ►ͻ: Ritmester) 👤Minutius øvede sin Vittighed paa ham, sigende: ►Dictatoren stiler saa høit, ved at trække om med os paa Bjergene, at han ventelig tilsidst farer til Himmels, hvor 👤Hannibal er fri nok for at finde ham*►Polyb III. 89–95. 102–8. ►Livius XXII. 11–18. 23–30.. Saa klog og taalmodig var derimod den Romerske Pøbel naturligviis ikke, saa da 👤Fabius ikke vilde lade sig slaae, blev han, der vilde det, 👤Minutius, paa en uhørt Maade gjort til hans Lige-Mand, og Alt hvad den kloge Romer kunde udrette, var at udvriste 👤Minutius af 👤Hannibals Kløer, hvori han faldt, saasnart han blev sin egen Herre. Det rørende Optrin, som 👤Livius i denne Anledning skildrer, da 👤Minutius, sønderknuset, skal have kaldt 👤Fabius “Fader” og kastet sig i hans Arme, seer Man godt af 👤Polybs Fortælling, har aldrig fundet Sted, uden maaskee i et ►Ennisk Drama, og Almuen vedblev at skrige paa “Laurbær,” saa ►Raadet maatte befale det følgende Aars ►Borge-Mestere at levere et ►Hoved-Slag, som førde til det berømte Nederlag ved 📌Cannæ *👤Plutarks ►Fabius.. Naar 👤Livius derfor vælter hele Skylden paa Slagter-Svenden, 👤Terentius Varro, da skeer han stor Uret, uden forsaavidt han ær480lig havde ført Pøbelens Sprog, var dens ►Borge-Mester og stod for Styret den Dag, Slaget vovedes; thi Man har hos 👤Polyb endogsaa en Opmuntrings-Tale til Hæren af “►Raadets” ►Borge-Mester, 👤Æmilius, der klarlig viser, at 👤Hannibal skulde gives Leilighed til at hovere endnu engang, saa det er kun En af hans sædvanlige Narre-Streger, naar 👤Livius, istedenfor den, giver os en lang Tale af 👤Fabius til 👤Æmilius om at giøre som han*►Polyb III. 109–10. ►Livius XXII. 34–40.. Vel er det sandt nok, at den Dag 👤Terentius havde saameget Mod paa Slaget, at han knap kunde bie til det blev lyst, havde 👤Æmilius slet intet, men det kom her ►aabenbar slet ikke an paa Dagene, der alle var ulykkelige for de gamle Romerske Feldt-Herrer, som i ►Marken vilde maale sig med 👤Hannibal, skiøndt 386 (US) de ligesaa godt kunde anstillet et Vædde-Løb mellem deres Fod-Folk i fuld Rustning og de Numidiske Ryttere. Man stolede ►vel denne Gang paa Mængden, thi Romerne, der pleiede at føre en heel Krig med een ►Borge-Mester, to Legioner (henved 10000 Mand) og en Slump ►Bunds-Forvandte, havde nu ret grebet sig an, saa begge ►Borge-Mesterne, med otte Legioner, og i Alt 80000 Fod-Folk og 6000 Ryttere var samlede paa een Plet, men det gjorde dog kun Blod-Badet større og Lærdommen dyrere; thi Man siger, der faldt henved 70000 Mand i det Slag paa Romernes Side, og lad det end være overdrevet, saa kunde ogsaa det Halve, der sikkert faldt, være meer end Nok*►Polyb III. 111–19. ►Livius XXII. 40–50.. Hele to Romerske Legioner, som 👤Æmilius, maaskee for dog at redde Noget, havde ladt blive i Leiren, og som 👤Terentius synes reent at have glemt, da han ællevild med halvfjerdsindstyve Ryttere flygtede til 📌Venosa, overgav sig efter Slaget uden Modstand, og selv den Undtagelse, 👤Livius giør med 👤Sempronius 481Tuditanus og sexhundrede Mand, der skal have slaaet sig igiennem, er nok kun “hvad han ønskede,” siden det strider mod 👤Polybs Fremstilling; men derom er Begge enige, at ►Raadet hverken vilde løskiøbe saadanne Fanger eller engang tillade dem at giøre det selv, og 👤Polyb har da sikkert Ret i, at ►Raadets Standhaftighed og Sjæle-Styrke nedbøiede 👤Hannibal meer, end Mængdens Fald og Frygt kunde glæde ham*►Polyb VI. 66. ►Livius XXII. 58–61.. At han derfor ikke, som hans Ritmester 👤Maharbal strax skal have foreslaaet og mange ►Riddere af “Gaase-Fieren” i alt Fald bagefter raadte ham, gik ufortøvet løs paa 📌Rom, deri var han vist lovlig undskyldt, naar han ikke vilde forspilde det Eneste, Seiren ved 📌Ofanto kunde skiænke ham: Besiddelsen af 📌Stor-Grækenland og af 📌Capua, dengang regnet for Verdens ypperste Stad, næst efter 📌Rom og 📌Karthago *►Polyb III. 119. ►Livius XXII. 51.. Et ganske andet Spørgsmaal er det: hvorfor 👤Hannibal ikke strax fra 📌Tarent gik over til 📌Sicilien, som rimeligviis vilde været et vist og let Bytte og trøstet 📌Karthago over alle Uheld i den første Puniske Krig; thi fordi 👤Hannibal ikke prøvede paa det Mester-Stykke, men drømde, som vi see af Meer end hans Forbund med den Makedoniske Konge, lig 👤Pyrros, om 📌Italiens Throne, derfor tabde han ved 📌Zama alle de Laurbær, han vandt baade ved 📌Trebia, 📌Thrasimene og 📌Cannæ, og derfor maae vi nu overlade ham som en ►Lykke-Frister til 387 (US) sin æventyrlige Skæbne, medens vi med 👤Marcellus gaae over til 📌Sicilien. Dog er selv denne Bemærkning, trods al sin tilsyneladende Grundighed, kun skikket til paa en god Maade at blive 👤Hannibal kvit; thi var det skeet, hvad vi maae kalde ►høistrimeligt, da havde Historien ►gaaet Krebs-Gang, som er imod dens 482Natur og som den derfor under ingen Betingelser giør, saa der er en dybere Grund, hvorfor 👤Hannibal maatte trække om i 📌Italien, mens Romerne fuldendte 📌Siciliens Erobring og Karthaginenserne i 📌Spanien opdrog en Romersk Feldt-Herre til at slaae dem selv i 📌Afrika.