↩ At 👤Hannibal ikke var slet saa sikker i sin Sag, seer Man strax paa det sindrige Mine-Spil, han opførde for sine Barbarer, og stræbde end yderligere at forklare dem. Ikke blot 👤Livius men ogsaa 👤Polyb fortæller nemlig, at han lod Hæren slaae Kreds om de Galliske Fanger, som han med ►Flid havde belagt med svære Lænker, hudflettet og udsultet, og lod nu spørge: hvem af dem der havde Lyst til at kæmpe paa Liv og Død om de raske Heste og kostbare Rustninger, de saae i Kredsen? Det vilde de naturligviis Alle, og misundte ikke blot dem, der vandt Prisen, men alle dem, ►Lodden traf og befriede i ethvert Tilfælde fra den nærværende Kval, og hvem der ikke selv kunde ►giøre 384 (US) Anvendelsen►, hørde nu af 👤Hannibals egen Mund, at heri skulde hans Leie-Tropper speile sig, og komme ►vel ihu, at Seieren gav Rigdom og Døden Frihed, men Romerne Slave-Lænker, som det, med 📌Alperne og Havet omkring sig, var ►aabenbar umueligt for Spanier og Afrikaner at undgaae med Flugten *►Polyb III. 62–63. ►Livius XXI. 42–44..