Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

Vandet stod over Jorden i fem Maaneder, men Gud havde dog ikke glemt 👤Noah og Alt hvad der var med ham i Arken, thi Afgrunds-Kilderne stoppedes igien og Himmel-Sluserne lukdes og Regnen holdt op, og paa den syttende Dag i den syvende Maaned kom Arken paa Grund, paa 📌Ararats Bjerge, og Vandet faldt, saa paa den første Dag i den tiende Maaned kom Bjerg-Toppene tilsyne. Fyrretyve Dage derefter aabnede 👤Noah Gluggen og udskikkede en Ravn som aldrig kom igien, før Jorden blev tør, men saa skikkede han en Due bag efter, for at see om Vandet var borte, og da den ikke fandt noget Sted at hvile sig paa, fløi den tilbage til Arken og 👤Noah udrakde sin Haand og tog den ind. Otte Dage derefter udskikkede 👤Noah en anden Due, som kom igien om Aftenen med et Olie-Blad paa en Stilk i Nebbet, og Ugen derefter udskikkede han atter en Due, som ei kom igien, og Nyaars-Dag dernæst tog 👤Noah Taget af Arken.