Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

475Hvad nu Toget over 📌Alperne angaaer, da har vel det, som saa Meget i den Romerske Historie, ved Franskmænde nes klare Oversættelse, tabt en stor Deel af det Gigantiske Udseende, der slog vore Fædre med Ærefrygt; thi 👤Napoleon gik jo ogsaa over 📌Bernhards-Bjerget; men dog kan det nok endnu behøves at lægge Mærke til hvad 👤Polyb siger derom. 👤Hannibal, saa falde hans Ord, gik over 📌Alperne, omtrent ved 📌Rhones Udspring, men denne Overgang fortælles af Endeel saaledes, at de, for ret at vække Læserens Forbauselse, baade spadsere Sandheden forbi og giendrive dem selv, hvad dog i Historien klæder meget ilde. De prise nemlig 👤Hannibal som en udmærket forsigtig General men lade ham gaae i Taaget, og ved at fortælle Æventyr, bringe de ham saaledes i Knibe, at de, ligesom paa Skue-Pladsen, maae selv skabe Guder og Halv-Guder til at rede ham ud, og Mindre kunde vistnok heller ikke forslaae, naar Bjergene var saa høie og steile og Alt saa øde og tomt, som de skildre det, thi da begreb Man ikke engang, hvordan han fandt Vei med de lette Tropper, end sige da, hvordan hele Hæren med Heste og Elephanter slap over. De Godt-Folk har imidlertid reent glemt, at det var ikke første Gang, 📌Alperne oversteges, da Gallerne jo paa deres Indfald i 📌Italien havde banet Veien, og de har hverken talt med Folk fra den Tid eller selv gjort Reisen, men det har jeg *Polyb III. 47–48.. Virkeligheden, som 👤Polyb beskriver den, var ogsaa slem nok, thi 👤Hannibal var femten Dage om Veien, maatte i opstigende Linie fægte sig igiennem Snevringerne, som Allebrogerne havde besat, og i Nedstigende arbeide sig igiennem en stor Bjerg-Knold, som han forgiæves stræbde at undgaae, da den gamle Snee var saa glat som Iis og den Nyfaldne kunde endnu ikke bære Folk, endsige Elephanter; men han kom heller ikke 476ned af 📌Alperne uden med 20000 Fod-Folk og 6000 Ryttere, saa han havde betalt hvert Skridt i dyre Domme*Polyb III. 50–56. Livius XXI. 32–37..