↩ Trøstig vil vi da gaae over til den Romerske Krigs-Historie, og naar vi selv i dens mest afstumpede Skikkelse finde den for lang, vil vi betænke, at Krigen og Tyranniet selv var anderledes langvarige, og at da de, lykkeligviis har faaet Ende, er det en Skam at besvære sig over den blotte Skygge deraf, som Beskrivelsen er, medens de Romerske Lænker, frivillig baarne som Ledd af den Universal-Historiske Kiæde, er ligesaavel Æres-Tegn for os, som for de gamle Martyrer, der ►gav Keiseren Sit men ikke Guds, og hævdede med deres bundne Hænder, langt bedre end Helte med Sværd, Hjertets Ret og Aandens Frihed!