Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

Vi maae derfor sige om den Romerske Oplysning, som Grækeren 👤Polyb sagde om Overtroen: at hvad der stinker hos andre Mennesker, synes at være Dyden hos Romerne*Polyb. VI. 44., thi den isnende Kulde og rummelige Samvittighed, med Trædskhed, Falskhed, og umættelig Begiærlighed i Grunden, hvoraf een Deel var Nok til at beskiæmme og brændemærke en Græsk Borger og en Nordisk Kæmpe, maatte nødvendig findes samlede hos den fuldkomne Tyran, og blev Romeren end ikke fuldkommen i sin Art, saa maatte han dog kraftig stræbe derefter, for at blive den mageløse Tyran, som den gamle Verden behøvede og den Ny saa høilig har beundret, at Man skulde troe, den vilde udklække hans Mester. Det var nemlig langt fra at gaae, som den statskloge Græker formodede: at Troløshed og Vantro, Ødselhed og Underslæb, Pragt og Overdaadighed, som havde ødelagt alle de Græske Fristæder, ogsaa vilde styrte den Romerske Tyran, som var blevet stor med Overtro og Ordholdenhed, Redelighed, Sparsomhed og Tarvelighed *Polyb. VI. 7. 45.; thi Tyrannen staaer netop i Forbund med alle Laster, eller, som vi Christne pleie at udtrykke os “med Døden og Helvede ,” saa, naar han først var blevet enevældig i den dannede Verden, kunde Intet styrte ham, uden et Mirakel af Himlen og Dyden, og det saa stort et Mirakel som Christendommen. For en Tyran som En445kelt-Mand og for Tyranniet i sin Barndom kan visse aabenbare Laster være fordærvelige, men alle Laster befæste, som Frihedens Fiender, det fuldvoxne Tyranni, og maae, naar den høiere Magt tillader, forevige det, som 📌Chinas Exempel lægger tydelig for Dagen, da det under slige Omstændigheder er et barnagtigt Spørgsmaal: hvad Tyrannen (Tyranniets Statholder) for Øieblikket hedder, eller i hvilket Land hans brugbarste Redskaber oprindelig har hjemme; thi Helten har et Navn og Borgeren et Fædreneland, men Tyrannen og hans Slaver har ingen af Delene.