↩ Ligesom vi derfor poetisk kaldte Romeren “den Kolossalske Tyran,” saaledes maae vi historisk kalde 📌Rom “den mageløse ►Røver-Stat,” der ►vel begyndte smaat, men med 351 (US) en Ørne-Drift til det Høieste, der i denne Retning kan opnaaes, og med et mageløst Anlæg til at giøre mesterlig, hvad alle Medbeilerne i Forhold kun har fusket paa, ►hvorhos vi dog ei heller maae glemme, hvad Romerne selv bekiendte, at “►Lykken” særdeles begunstigede dem, saa hverken fattedes der i mange Aarhundreder et Aadsel, hvorom ►Ørnene trygt kunde forsamle sig, ei heller brast det ►skiøre Baand, der naturlig forbinder Røvere, før det Konstige, som unægtelig er “►Krigs-Tugten,” i 📌Roms Ene-Vælde havde vundet en forbausende Styrke, saa “►Verdens-Dronningen” kunde smile ad alle Borger-Krige, som en stor “Olympisk Leg” hvori Man beilede til Kronen, som en Krands, Hun rakde sin kiæreste Yndling. Naar vi derfor kun ikke vil giøre noget Andet af Romer-Livet end det virkelig var, da er 📌Roms Historie saa klar og begribelig, som ingen Anden, og naar vi i Romerne ikke søge Mønsteret paa et menneskelig ædelt, frit og oplyst Folk, men paa en stærk, stolt og fornuftig Røver-Bande, da kan deres Historie blive os ligesaa nyttig, som den er lærerig. At det hidtil har været anderledes, er ►vist nok sørgeligt, men naar vi betænke, at kun i to Aarhundreder tiltrak 📌Grækenland sig endeel Opmærksomhed, der efterhaanden maatte 81 (VU) forsvinde, medens 📌Rom i fulde Syv fængslede hele Verdens Opmærksomhed, og at i det følgende Aar-Tusinde, medens 📌Sparta og 📌Athenen, med Grækernes Sprog og boglige Mindes-Mærker, sank stedse dybere i Graven, hævede 📌Rom sig som en ►Phønix af sin 435Aske og beherskede Sjælene i Himlens Navn, som fordum Jorden i sit Eget; naar vi betænke alt dette, da er det intet Under, at vi i de sidste tre Aarhundreder have skiænket dette Aandens Helvede langt meer Opmærksomhed, end det fortjende, og, for at kunne skrive “►Classisk Latin,” beskrevet det som et Himmerig. Snarere er det et Under, at vi kan holde op, uden at blive Barbarer, da de Romerske Lænker unægtelig hidtil var de eneste Baand, der videnskabelig knyttede os til Old-Tidens dannede (Classiske) Verden; men da Forsynet har sørget for, at Christendommen kan levende forbinde os med Ebræerne, og ►Ny-Grækerne med deres ►Fædre, saa kan vi ►aabenbar ogsaa blive Romer-Fiender, uden derved at blive større Barbarer end Ebræerne og Grækerne var, og da Romersk Aands-Dannelse kun var en død Efter-Ligning, i Old-Tiden af Grækernes og i Middel-Alderen af Ebræernes, maatte Døden ►aabenbar være meget bedre end Livet, ►naar vi skulde tabe ved Byttet. Afrystede 352 (US) vi derfor ikke de Romerske Lænker, maatte det ene tilskrives Dyden ved den “Romerske Tugt,” der ►beed saa godt paa ►Slægten, at det føles endnu, men vi Nord-Boer, hvis Frænders Hellebarder ►beed ogsaa godt paa den gamle Tyran, og hvis ►Fædre ei har følt til den Romerske Tugt, som Krigs-Karlene, men kun til den, de Latinske Skole-Mestere øvede, vi tør nok giøre os saa dristige at lee ad 📌Roms Skygge, hvis latterlige Herredømme i Aandens Rige dog vel ikke meer end den virkelige ►Jettes, det Frygtelige, kan ►giøre Regning paa Evighed. Retten dertil kan heller Ingen ►aftrætte os, thi “Krigs-Historien” har ligesom “Krigs-Folket” kun “►Spydstage-Ret” til hvad den kan aftvinge os, og ligesaalidt som vi kan være forpligtede til at følge ►Romulus paa alle hans smaa Røver-Tog, eller ►Numa paa alle hans Snig-Veie, 436ligesaalidt kan de store ►Tog og de berømte Værker, vi nødes til at ændse, kræve meer Opmærksomhed, end den vi, for vor egen Skyld, maae skiænke den universal-historiske Kiæde, der, som Menneske-Aandens Lænke, gaaer igiennem 📌Roms Historie.